Fredags 5’eren // Efterårets musthaves

Selv der stadig er lidt godt vejr ind i mellem er jeg gået i helt i efterårs-mode og i den anledning har jeg samlet de fem efterårssager som jeg håber kommer til at stå på mine hylder inden kulden og mørket for alvor overtager hverdagen.

Diptyque duftlys

Dufte betyder meget for mig og jeg synes ikke der er noget bedre end at træde ind i et velduftende hjem. Derfor står duftlyset Ambre fra det parisiske mærke Diptyque højt på min efterårsønskeliste. Håber lidt på at at min vinter byder på en tur til Paris så jeg kan besøge én af deres forretninger.

Carner Barcelona

Jeg har før nævnt Rima XI parfumen fra Carner Barcelona og selvom den stadig står på min ønske seddel, så synes jeg Cuirs passer lidt bedre til den kommende sæson. Navnet betyder læder og selvom jeg ikke synes det er så åbenlyst når man stikker næsen i den kan jeg, på grund af varmen og dybden i duften, godt forstå hvor det kommer fra.

Jurlique Face Oil

Der er nogle få produkter jeg bliver ved og ved med at vende tilbage til og Skin Balancing Face Oil er ét af dem – ingen vinter uden. I disse dage rammer dens to søstre, Firming Face Oil og Antioxidant Face Oil, butikkerne og jeg glæder mig som et lille barn til at prøve dem af.

MAC Talk That Talk

Rihanna kollektionerne fra MAC har jeg endnu ikke nået at få nogle af (nogen derude er virkelig hurtige på tasterne), men jeg håber inderligt at jeg når at få fingrene i den smukke mørkelilla læbestift Talk That Talk. Den har (ligesom de andre Riri X MAC læbestifter) Retro Matte finish, hvilket betyder den holder (næsten) hele dagen uden opfriskere.

CND Vinylux

De langtidsholdbare lakker Vinylux er fløjet af hylderne her over sommeren og jeg glæder mig til at øge samlingen herhjemme. Den næste farve jeg skal have fingrene i er Serene Green – en virkelig smuk dyb smaragdgrøn med diskret shimmer.

Hvad skal i have hevet hjem inden efteråret er helt over os?

  1. Lene Nehlsen

    Elsker også Diptyque! Har faktisk selv lige skrevet om dem på min blog :D
    Ambre kender jeg ikke, men hvis den findes som parfume skal jeg måske teste den næste gang…

    Fed blog du har – har fulgt den længe så keep up the good Work!

    Svar
    • EvaK

      Jeg har heller ikke duftet til lyset, men har en parfume med ren ambre som jeg eeeelsker og tænker det ville være skønt med et hjem i samme duft :)

      Tusind tak :)

      Svar
  2. Jurlique Antioxidant Face Oil og Firming Face Oil - Eva K

    […] jeg nævnte for nogle uger siden, så er der nogle få produkter jeg bliver ved med at vende tilbage til når dagene bliver kortere […]

    Svar