
For en måned siden startede jeg med at savle over Vinylux’ sommerkollektion Paradise og nu har jeg endelig haft mulighed for at prøve dem alle seks på. Kollektionen består af fire limited edition lakker (Lush Tropics, Cerulean Sea, Tango Passion og Sultry Sunset), samt to fra den permanente kollektion (Electric Orange og Bicycle Yellow). Kollektionen er ikke ligeså harmonisk som forårskollektionen Open Road så ud til at være – de to mørke shimmerlakker synes jeg falder lidt udenfor – men det er en lækker samling farver som vil tage sig godt ud på både hænder og tæer her i sommermånederne.
På billederne har jeg to lag lak på ved dem alle, undtagen Bicycle Yellow hvor jeg har tre på.
Bicycle Yellow – Solgul med gyldent shimmer
Electric Orange – Rødlig orange
Lush Tropics – Mellemgrøn med gule undertoner
Sultry Sunset – Fuchsia med sølvshimmer
Tango Passion Lilla blommefarve med sølvshimmer
Bicycle Yellow kræver tre lag. Lush Tropics, Electric Orange, Sultry Sunset og Cerulean Sea kan godt nøjes med to, men er dog pænest med tre. Selvom den gule er lidt tricky – som den farve jo altid er – synes jeg lakkerne har en god konsistens omend de godt kan virke lidt tynde ved første lag. Penslen er bred og flad, hvilket gør det lettere at skabe lige linier. Alle lakkerne fungerer bedst for mig ved at bruge et eller to meget tynde lag og så slutte af med et semi-tykt lag for at skabe fuld dækning og så slutte af med Vinylux Top Coat for den lange holdbarhed.
Favoritter: Cerulean Sea, Bicycle Yellow og Tango Passion
Vinylux lakkerne koster 125 kroner stykket og kan findes her. Hvis du vil læse min anmeldelse af Vinylux lakkernes holdbarhed kan du se indlægget her.
Produkterne er blevet tilsendt til test
2 kommentarer
CND Scentsations Paradise kollektion - Eva K
[…] har jo sikkert set de seks lækkerhedslakker fra Vinylux’ sommerkollektion Paradise, men der findes faktisk også tre limited edition Scentsations Hand & Body Lotions som jeg har […]
Depend Sommer 2014 (swatches og matches) - Eva K
[…] ikke nogle som lå tæt nok op ad 404, så den er der ikke billede af. 403 kan sagtens erstatte Cerulean Sea fra Vinylux eller Strut Your Stuff fra Essie, hvis man kan nøjes med en mini udgave og gerne vil […]