GOSH Lip Lacquer (forår/sommer 2014)

Udover de otte læbestifter jeg viste jer forleden byder GOSH’s sommerkollektion også på otte Lip Lacquers. De nye læbefarver kommer i små glasflakoner og ligner faktisk neglelakker, hvilket jeg synes er en ret sød ide. Alle dufter af vandmelon og har en klassisk lip gloss applikator (du ved, den der ligner en mini-svamp).

Fra venstre:

Innocent Lips (varm nude med diskret shimmer)
Lovely Lips (mellem brun med lidt rosa)
Sweet Lips (pastel lyserød)
Flirty Lips (lys koral med shimmer)
Crispy Lips (bubblegum pink)
Funky Lips (mørk pink med kolde undertoner)
Hot Lips (rød med orange undertoner)
Dangerous Lips (hindbærrød)

gss4

For mig er en lip lacquer er et produkt som har en cremet konsistens ala en gloss og er pigmenteret som en læbestift, så jeg ved ikke helt om jeg synes det er et passende navn til disse læbefarver. Innocent Lips, Sweet Lips, Flirty Lips og Hot Lips vil jeg nærmere kalde lip glosses for de er ikke dækkende og giver mere bare shine med en snert af farve – de fire andre farver dækker derimod ganske fint. Holdbarheden på Lip Lacquers minder mest om en gloss, men de mere pigmenterede holder lidt længere (2-3 timer uden mad og drikke).
Jeg blev lidt skuffet over de farver som ikke gav så meget farve, men jeg kan rigtig godt lide resten. Når det hele skal gå lidt stærkt og jeg ikke gider bøvle rundt med en læbestift så er disse et rigtig godt alternativ, for de er ligeså nemme at påføre som en gloss og ser flotte ud selvom man måske har lidt halvtørre læber. Desuden fungerer de også godt ovenpå en læbestift.

Favoritter: Crispy Lips, Dangerous Lips og Lovely Lips

GOSH Lip Lacquers koster 69,95 kroner og kan findes hos blandt andet Magasin og Matas

Skriv en kommentar

Om EvaK

Uddannet kosmetolog med mere end 15 års erfaring i skønhedsbranchen – i både behandlinger og som træner samt skribent. Min mission er, at hjælpe dig til en sundere hud gennem gode rutiner og mere viden om ingredienser og produkter. Vil du have flere tips og tricks, sneak peeks på kommende indlæg, samt eksklusive giveaways, så tilmeld dig mit Beautybrev her.