Uanset hvilken hudtype du har er det vigtigt at rense den dagligt, men hvis du har fedtet eller kombineret/fedtet hud føler du ofte behovet i en højere grad end andre hudtyper. Den fedtede overflade får huden til at skinne og makeuppen til at “glide af”, så du vil gerne affedte den lidt og gøre talgproduktionen mere balanceret. Det er bare vigtigt at du ikke bruger skrappe produkter så du ryger helt over i den anden grøft og kommer til at udtørre/dehydrere huden, da dette kan få huden til at sætte gang i en endnu højrere produktion af fedt. Det er svært at vide hvilke renseprodukter der effektive uden at blive skrappe og derfor vil jeg dele mine 4 favoritter til en fedtet hud:
Exuviance Purifying Cleansing Gel
Denne letskummende rensegel med AHA fra det professionelle hudplejemærke Exuviance har jeg set udøve mirakler på en del ansigter i min tid på kosmetologskolen og derfor er den en af mine favoritter. Udover at den renser huden virker den også let exfolierende, alt sammen uden at stjæle hudens naturlige lipider (fedtstof). Purifying Cleansing Gel er bedst til de som har fedtet/uren hud i det meste af ansigtet.
Pris: 299 kroner for 212 ml
Comfort Zone Active Pureness Gel
Egentlig minder denne på mange måder om gelen fra Exuviance for den er også letskummende, fjerner snavs uden at udtørre og set virke på mange ansigter gennem de syv år jeg arbejdede med mærket. Dog synes jeg at Active Pureness Gel føles lidt mildere på huden, hvilket gør den egnet til både de med uren hud, fedtet hud og kombineret hud. Desuden kan denne også bruges på kroppen hvis du for eksempel har urenheder på brystet eller ryggen.
Pris: 195 kroner for 200 ml
REN Mayblossom T-zone Control Cleansing Gel
Det kan være svært at finde en rens som imødekommer alle behov når man kun har fedtet/uren hud på bestemte områder, men det synes jeg denne fra REN klarer ganske glimrende. Den fjerner overskydende fedt uden at være for hård ved de tørre områder og så indeholder den antibakterielle ingredienser som forebygger eventuelle urenheder. Desuden dæmper den også rødme og irritation.
Pris: 199 kroner for 150 ml