GOSH Velvet Touch Matt Lipstick (efterår 2015)

Jeg er stor fan af matte læbestifter. De dækker godt, holder længe og giver en “skarp” kant uden brug af lip liner. Derfor blev jeg rigtig glad da tre af de nye Velvet Touch Matt læbestifter fra GOSH dumpede ind af døren. Glæden var desværre en kort fornøjelse.

gosh_fall_2015_lipsticks_2

Farverne 001 Baby Lips, 005 Classic Red og 008 Plum ser alle flotte ud i tuben, men historien ændrer sig drastisk når det er tid til påføring. Matte læbestifter føles mere tørre end andre finishes, men disse tre er knastørre. Jeg måtte trække og gnubbe (hårdt!) for at der kom farve og måtte give dem 4-5 omgange førend jeg stod med et acceptabelt resultat. Selv efter alt mit hårde arbejde dækkede Velvet Touch Matt læbestifterne ikke helt og fordi jeg måtte gnubbe dem på, fik jeg ingen skarpe linier og det hele så gnidret ud i kanterne.

Resultatet ærger mig, for normalt er GOSH gode når det kommer til læbestifter og de har længe været et af mine foretrukne budgetmærker.

Holdbarheden er det eneste jeg har noget positivt at sige om, for de holder længe – præcis som en mat læbefarve skal. Det er mig dog lidt ligegyldigt, når de kræver så meget at få på og at resultatet ikke er særlig pænt.

Mit råd: hold dig til de oprindelige Velvet Touch læbestifter eller Forever Lip Shine pennene som er nemme at arbejde med og højt pigmenterede. Gå andre veje, hvis du ønsker en mat læbefarve.
gosh_fall_2015_lipsticks_swatch_2

gosh_fall_2015_lipstick_swatch

GOSH Velvet Touch Lipstick Matt koster 95 kroner og er i butikkerne nu.

Produktet er tilsendt til anmeldelse

  1. GOSH Cosmetics

    Hej Eva,

    Vi er kede af at du har haft den oplevelse med vores Velvet Touch Matt læbestifter.
    Vi har siden lanceringen modtaget et hav af positive tilbagemeldinger på den nye formular og dens effekt.

    Derfor vil vi gerne råde dig til at skrive til lab@gosh.dk omkring din oplevelse og så vil de se nærmere på de læbestifter du har modtaget.

    Vi håber du i fremtiden vil forsøge dig med andre farver i kollektionen og få en god oplevelse.
    Rigtig god dag.

    Hilsen
    Stephanie
    GOSH Cosmetics

    Svar