GOSH Forever Lip Shine (forår/sommer 2015)

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har hang til de lidt dyrere mærker når det kommer til mine læbestifter, men over det seneste år har budgetvenlige GOSH stille og roligt fået sneget sig ind på listen over favoritmærker. Deres læbestifter er behagelige at have på, holder godt og tørrer ikke læberne ud – de nye Forever Lip Shine er ingen undtagelse.

Forever Lip Shine er kommet i 10 forskellige farver som spænder fra nudes til dyb rød. Jeg har prøvet fire af farverne: Sweet Moments, Magic Monday, Funky Friday og Lady Like.

gosh_forever_lip_shine_2

 

Hvis du har gået og drømt om nogle af NARS’ Lip Pencils, men synes de er for dyre er GOSH din redning. De to midterste farver (Magic Monday og Funky Friday) minder meget om min Velvet Gloss Lip Pencil fra NARS og de to yderste farver (Sweet Moments og Lady Like) har et finish og en holdbarhed som min Satin Lip Pencil. NARS har et langt større udvalg af farver, men GOSH har både nudes, røde og pinks så der er hvad du skal bruge af basisfarver.

Forever Lip Shine pennene glider på læberne som smør og jeg kan næsten ikke mærke jeg har dem på. Holdbarheden er bedst hos Lady Like, men de resterende farver holder sig også udemærket. De kan dog ikke tåle mad og drikke ligeså godt.

gosh_forever_lip_shine_3 gosh_forever_lip_shine_4

Forever Lip Shine koster 89,95 kroner stykket og kan findes både her og her.

Produktet er tilsendt til anmeldelse

  1. GOSH Velvet Touch Matt Lipstick (efterår 2015) - EvaK.dk

    […] råd: hold dig til de oprindelige Velvet Touch læbestifter eller Forever Lip Shine pennene som er nemme at arbejde med og højt pigmenterede. Gå andre veje, hvis du ønsker en mat […]

    Svar