Månedens favoritter // Marts 2013

Jeg er lidt sent på den, men her har i mine favoritter fra marts måned.

 photo favoritter_marts_2013_zpsbe890367.jpg

Skin Regimen fra Comfort Zone

Jeg har været rigtig glad for mine Skin Regimen produkter i de par måneder jeg har brugt dem. Dejlig nem og overskuelig hudpleje som er effektiv – det kan man jo ikke andet end at elske. Du kan læse min anmeldelse af produkterne i indlægget her.

Brush #224 fra MAC

Egentlig købte jeg denne pensel til at bruge sammen med en concealer, men eftersom jeg ikke bruger den længere måtte jeg give #224 et andet job – det blev så det den egentlig er lavet til, nemlig blending af øjenskygger. Jeg må sige den gør det fantastisk. De bløde hår får lige en tur henover hele øjenlåget og vupti, så er det hele tonet pænt ud.

Colour Pop Up Box fra Sephora

Denne fine æske modtog jeg til Sephoras julearrangement sidste år, men jeg har ikke fået brugt den før nu – tror jeg blev overvældet af de 100+ forskellige farver til øjne, læber og kinder. Jeg fandt så ud af at det var en fejl, for kvaliteten af makeuppen er virkelig god og der er både en masse neutrale, samt blå, grønne, pink og lilla øjenskygger. Lige noget for en farveelsker som jeg.

PC01 fra biehl.parfumkunstwerke

Nu hvor dagene ENDELIG er længere og lysere og solen skinner i mere end 15 minutter ad gangen, har jeg hevet min yndlings forårs-/sommerduft op fra gemmerne. Parfumeuren Patricia Choux har selv givet PC01 kodeordene ‘sun, finally, a breath of wind, the soul smiles’ og jeg må sige at det er præcis det hendes duft med blandt andet mango og tiare blomster får mig til at føle. Du kan læse mere om duften her.

New Lover fra NARS

Nu hvor jeg har leget så meget med øjenskyggerne fra Sephora boksen, synes jeg det har været rart med lidt neutrale læber og her har New Lover været perfekt. Faktisk fik jeg den med gratis da jeg bestilte lidt fra NARS’ efterårskollektion sidste år, men jeg har virkelig været glad for den og jeg ved at det bliver en af de farver jeg får brugt op. Du kan se swatch af New Lover lige her.

Sugar Daddy fra Essie

Jeg har været lidt lak-kedelig her i marts. Mine negle har slet ikke kunnet klare kombinationen af det skiftende vejr og al min flytning, så de har været meget korte (og flossende) – derfor har jeg primært brugt meget neutrale lakker. Sugar Daddy har jeg egentlig kun haft brugt til fransk manicure, men den fungerer altså også rigtig godt alene. Neglene kommer til at se pæne og rene ud, med et hint af lyserød.

Light Nutmeg (102) fra Gosh

Dette har faktisk været en favorit siden jeg prøvede den for første gang sidste forår. Normalt foretrækker jeg jo noget med farve, men lige præcis denne sarte, beige skønhed synes jeg aldrig bliver kedelig. Du kan se den i aktion i indlægget lige her.

Lad mig endelig høre om i har nogle favoritter at tilføje :)

  1. Mette

    Kære Eva,
    Jeg så på din blog, at du har en masse lækre parfumer blandt andet Molecules og andre lækre skønhedsprodukter.

    Er blot interesseret i at høre om du mon sælger nogen af disse?

    VH Mette

    Svar
    • EvaK

      Hej Mette

      Min Molecule bruger jeg næsten hver dag, så den vil jeg nødigt af med :) Hvis der er noget specifikt du tænker på så skriv en mail (evakblog@gmail.com) og så kan vi tage den der fra :)

      Kh Eva

      Svar