Eksfoliering af huden kan enten være noget af det bedste, eller noget af det værste. Det er supervigtigt at have styr på de forskelllige typer OG at du bruger dem korrekt.
Har slet ikke tal på for mange ødelagte hudbarrierer jeg har hjulpet med at genoprette på grund af netop eksfoliering.
Heldigvis behøver det ikke være så kompliceret og derfor har jeg skruet denne mini-guide sammen til dig.
De 3 eksfolieringsmetoder
Som udgangspunkt findes der tre forskellige former for eksfoliering af huden – som har underkategorier, men det kommer vi til – og dem gennemgår vi sammen nu.
Lad os starte med den mekaniske eksfoliering.
Mekanisk eksfoliering
Engang var dette kun noget der blev udøvet på professionelle klinikker, men i dag kan nærmest alt erhverves til hjemmebrug og derfor er den vigtig at få med. Især fordi det er én af de store faldgruber indenfor eksfoliering.
Når vi taler professionel mekanisk eksfoliering er det f.eks. laserbehandlinger, mikrodermabrasion og dermaplaning.
Nogle af disse kan du – som privatperson – sagtens købe, men jeg anbefaler det ikke.
Mekanisk eksfoliering af huden til hjemmebrug er som oftest rensebørster (som f.eks. clarisonic eller Foreo) eller andre gadgets med en ru overflade.
Vælger du at bruge disse, anbefaler jeg dem lavet af silikone. De er blidere og langt mere hygiejniske.
Scroller du gennem Instagram og TikTok eller ser videoer på Youtube, har du måske bemærket mange influencere applikere samtlige produkter i deres rutine med en eller flere smarte dimser og det vil jeg fraråde dig at gøre.
Hver gang du bruger én af disse gadgets eksfolierer du din hud og INGEN hud har godt af 3-5 runder på én dag. Det er også faux pas at bruge mekanisk eksfoliering sammen med et eksfoliering hudplejeprodukt, da det også kan resultere i overeksfoliering og en ødelagt hudbarriere.
Alting med måde.
Fysisk eksfoliering
Her er der tale om et hudplejeprodukt med korn fra frugtsten, sfærer (typisk lavet af jojoba) eller vulkansk sten der knust. Du kender dem muligvis under navnet scrubs (skrubbecreme, hvis det skal være helt old school).
I en lang periode periode har scrubs været undgået af mange influencere, da de har ry for at være for skrappe og endda gøre mere skade end gavn. Desværre er dette kun en halv sandhed, for det er kun rigtigt, hvis du bruger dem forkert eller du bruger en scrub med for store og/eller kantede korn.
- Kornene skal enten være fuldstændigt afrundede eller meget bløde (som f.eks. havre eller ris)
- Der bør ikke være for mange korn – du skal helst kunne mærke kornene individuelt og ikke som en ru masse
- De må ikke anvendes for ofte, maks. 1 gang om ugen (gælder også selvom det er et kombineret rens-scrub produkt
- Du skal have god teknik, når du anvender scrubben
Og lad mig forklare hvad jeg mener med god teknik.
Der skal tæt på INTET pres på, når du bruger en scrub. Du skal kunne føle kornene følge med hænderne i en rullende bevægelse. Et blidt tag og rolige, cirkulære bevægelser er vejen frem. Scrubben virker IKKE bedre fordi du trykker hårdere.
Kemisk eksfoliering
Inden vi tager hul på den sidste del, er det vigtigt vi får slået fast at ‘kemisk’ og ‘kemi’ på ingen måde er fy-ord og der er ikke noget farligt ved det.
Godt så.
Under kemisk eksfoliering har vi to grene: frugtsyre og enzymer. Lad os starte med enzymer:
Enzymer
Enzymer eksfolierer huden ved at nedbryde de proteiner der holder de døde hudceller fast på de friske. Det er en skånsom måde at eksfoliere på, hvilket gør det egnet for alle, men særligt sensitiv hud er glad for denne eksfolieringsmetode. Mange enzymer har også en antiinflammatorisk effekt på huden.
De enzymer der typisk findes i hudplejeprodukter er ananas (bromelain), papaya (papain) og græskar (cucurbita pepo).
Frugtsyre
Den anden type kemisk eksfoliering er frugtsyre og her finder vi tre underkategorier: alpha hydroxy acid (AHA), beta hydroxy acid (BHA) og polyhydroxy acid (PHA).
Ligesom enzymerne, går frugtsyren ind og opløser ‘limen’ mellem hudceller og på den måde hjælper din hud med at fri sig for døde hudceller.
BHA (også kendt som salicylsyre) er den eneste olieopløselige af de tre, hvilket betyder den kan penetrere porerne i huden og opløse tilstopninger. Det er også derfor denne frugtsyre er bedst til fedtet hud eller hvis du har tendens til tilstoppet hud.
AHA’ere findes der mange af, men de mest brugte er glycolic acid, mandelic acid, lactic acid og malic acid. Alle eksfolierer din hud, men de har også hver især tilføjede egenskaber som kan afhjælpe pigmentforandringer, tabt glød, tørhed, akne/bumser eller ru tekstur.
Til sidst har vi PHA som er kusine til AHA’erne.
De virker på nøjagtig samme måde som de andre frugtsyrer, men fordi PHA har større molekyler end AHA og BHA trænger de langsommere ned i huden og vil derfor ikke irritere huden.
Det er også derfor denne form for frugtsyre er den bedst egnede til sensitiv hud.
Den mest brugte form for PHA i hudpleje hedder gluconolactone og stammer typisk fra majs.
Kunne du lide dette indlæg, så meld dig til mit nyhedsbrev og få mit mini-hudplejekursus helt gratis! Meld dig til HER.
Følg også med på Instagram, hvor du finder mig under navnet @queenofcream.