New Face In 7 Days

Forrige uge var absolut ikke nem for mig – altså hudmæssigt. Daniela Fraser gav mig nemlig behandlingen New Face In 7 Days og det betyder ingen rens, vand, creme eller makeup i FEM(!) dage. Wauw det var hårdt. Når man i så mange år har været flittig til at rense af, er det virkelig svært at lade være og særligt når man føler at huden har behov for det. Det gik dog og nu er det tid til at dele oplevelsen med jer – for det var virkelig en oplevelse.

Behandlingen:

Selve behandlingen er en videreudvikling af Schrammek, som nogen af jer måske kender. Efter en grundig afrensning med damp og en let peeling, blev mit ansigt masseret i hele 20 minutter med den grønne grynede masse som blandt andet indeholder urtekrystaller. Til at starte med føltes det helt fint og var egentlig behageligt. Efter et par minutter begyndte det at prikke lidt. Halvvejs igennem behandlingen kunne jeg godt mærke det sved lidt og de sidste to minutter kunne jeg ikke tænke på andet end at få det af mit ansigt igen. Det var på ingen måde nogen velvære behandling (bortset fra at det altid er så dejligt med varmetæpper, store dyner og skøn musik). Til sidst fik jeg creme på og det var heller ikke nogen udpræget fornøjelse. På grund af de små krystaller i porerne, føltes det som om der blev gnidret rundt i bitte små stykker glas i mit ansigt. Godt det var hurtigt overstået :)

Dag 1 (tirsdag):

Lige efter behandlingen var jeg godt rød, men ikke ligeså rød som Therese (og derfor er det hende i får et billede af ;) ) som fik behandlingen lige efter mig. Jeg følte også at mit ansigt var glødende varmt, så det var helt fantastisk at træde udenfor og lade den kolde luft dulme huden lidt. Om natten lå jeg på ryggen med puden rullet bagom nakken og musestille, for det var ingen fornøjelse at lade ansigtet røre ved noget som helst.

Dag 2 (onsdag):

Rødmen faldt lidt og huden føltes ikke helt så bankende varm. Det var stadig ubehageligt at blive rørt i ansigtet og var da næsten også lige ved at skrige da min søn ved et uheld kom til at give mig et lille klask på kinden.

Dag 3 (torsdag):

Nu kom jeg ind i næste fase af processen. Tørhed, tørhed, tørhed. Jeg har aldrig i mit liv haft så meget lyst til at dyppe mit hovede ned i en spand creme som jeg havde der. Min hud var så tør at jeg lignede en på 60 når jeg løftede øjenbrynene eller rynkede panden. Det var ret fascinerende at se hele forløbet og hvordan jeg stille og roligt, men sikkert gik i gang med at få ny hud.

Dag 4 (fredag):

Ønskede inderligt at jeg ikke skulle på arbejde. Som om det ikke var nok at skulle stå i butikken uden makeup på, så var jeg nu begyndt at skalle. MEGET. Hagen kom først – næsen og panden fulgte efter i løbet af en halv dag. Som i kan se på billedet nedenfor så jeg forfærdelig ud (i får så også lige trætte øjne og morgenhår med, men sådan er det :D ). Var dog ret fortrøstningsfuld. For den nye hud var begyndt at titte frem og den føltes blødere, så sundere ud og var helt igennem lækker og frisk. Så kunne jeg godt lidt igen.

Dag 5 (lørdag):

Afstødningen af den gamle hud var stadig i gang, men nu begyndte det at klø sindssygt meget. Jeg skulle godt nok trække på selvdiciplinen for ikke at pille eller klø i noget. I takt med at der faldt mere og mere hud af, kom der også mere ny hud frem og det så rigtig godt ud. Glædede mig rigtig meget til mandag hvor jeg skulle have efterbehandling.

Dag 6 (søndag):

Selvom der stadig sad lidt af den gamle hud tilbage på kinderne, så skallede jeg ikke rigtig mere. Det kløede heller ikke, men til gengæld var tørheden kommet tilbage. Nu glædede jeg mig VIRKELIG til mandag.

Efterbehandlingen:

Først rensede jeg huden med en god rensemælk og bagefter brugte jeg en scrub. Det var lige klamt at se al den hud som satte sig i vaskekluden og røg ned i vasken, men det var dejligt at komme af med det. Så lå jeg under damp imens en enzympeeling fik lov at virke og til sidst brugte jeg en fugtmaske. Wauw det var skønt at få produkter i ansigtet igen og huden så så fin ud.

Resultat:

Jeg synes min hud er blevet SÅ flot. Kan faktisk ikke huske hvornår den sidst har set så fin ud. Ingen porer at se på næsen, mindre forskel i pigmentet, alle dybereliggende urenheder i panden er væk (er fantastisk glad for min nye HELT glatte pande) og min hud ser bare generelt set meget sundere ud. Nej det var ikke en smertfri behandling og nej det var ikke en fornøjelig uge, men jeg gør det 100% sikkert igen til næste år. Dette er uden tvivl den mest effektive behandling jeg nogensinde har prøvet.

 

Dagens makeup 10.12.11

evak_skabelon

Så fik jeg taget hul på min nye Sleek palette Me, Myself & Eye. Det var lidt svært at vælge imellem de fine farver, men et bordeaux-look blev det til.

Jeg har brugt Barry White under bryn og i øjenkrogen, Supernova som base og Chris De Burgundy yderst. På kinderne har jeg blushen Flushed som også er fra Sleek.

Mascaraen er Benefits They’re Real og så har jeg gjort det hele lidt mere markeret ved at bruge Tromborgs Black øjenskygge på den våde kant og den sorte Penultimate eyeliner fra MAC.

Jeg valgte at holde læberne neutrale med Viva Glam læbestiften i farven VI fra MAC.

Sleek Makeup – Me, Myself & Eye

Nu hvor jeg alligevel var igang inde på sleekmakeup.com valgte jeg at smide denne fine palette med i kurven.

Øverst fra venste: Barry White, Black Box, Salt ‘n’ Peppermint, Simply Red, Pink Beret og Primal Green

Nederst fra venstre: Fade To Grey, Blue Monday, Supernova, Chris De Burgundy, Lilac Allen og Golden Silvers

Jeg er positivt overrasket over kvaliteten af øjenskyggerne. Forventede lidt at de til den pris måske ikke ville være så højt pigmenterede, men det er slet ikke tilfældet. Så jeg skal helt sikkert have flere paletter derfra.

De fire længst til venstre er super gode til en omgang klassisk smokey eye og Supernova og Chris De Burgundy passer jo perfekt til denne sæson.

Du kan finde paletten lige HER og den koster cirka 56 kr.

Sleek Makeup – The Berry Collection + dagens makeup

evak_skabelon

Jeg har før nævnt Sleek Makeup, men havde endnu ikke prøvet mærket af. Da jeg så The Berry Collection vidste jeg at det skulle være NU! Blev så fristet af de vampede mørke bærfarver at det kriblede helt i shopping-fingrene.

Kollektionen består af en læbestift (Cranberry), en blush (Fenberry) og en kohl pencil (Mossberry).

Kunne ikke lade være med at lægge en hurtig makeup, for lige at se hvordan produkterne tog sig ud in action. Billederne blev jeg selv nød til at tage, hvilket forklarer hvorfor der er et halvt badeværelse i baggrunden :)

Udover de tre produkter fra Sleek Makeup, har jeg brugt Tromborgs Black Shadow, Black Natural Active Eye Pencil og Benefit mascaraen They’re Real.

Personligt er jeg helt solgt på den bordeaux makeup, men hvad med jer? Er det noget i ville kaste jer ud i?

 

 

Dagens lak – 07.12.11

evak_skabelon

Bangle Jangle fra vinterkollektionen Cocktail Bling.

På en måde føles det lidt pudsigt at have pasteller på i december, men fordi farven er meget kold fungerer det super godt. Jeg er i det hele taget varmet lidt op overfor de lyse farver i den kollektion – selvom School Of Hard Rocks stadig er favoritten i kollektionen.

Hvad synes i? Holder det med pasteller om vinteren?

Anmeldelse: BioEffect Daytime

evak_skabelon

Så fik jeg endelig lov til at få creme i ansigtet igen og selvfølgelig var det BioEffect Daytime som skulle på. Den har jeg glædet mig til, som et lille barn glæder sig til juleaften :)

BioEffect Daytime indeholder (ligesom BioEffect EGF Serum) det celleaktiverende EGF-protein hvilket går ind og sparker cellefornyelsen igang på naturlig vis, samt stimulerer hudens evne til at regenerere sig selv og produktionen af kollagen og elastin. Det er en meget fugtgivende og nærende creme, men fedter på ingen måde – dog stadig rig nok til at bruge om vinteren.

Min oplevelse af cremen har været super god, men det kom nu ikke som en overraskelse da jeg er fuldstændig forelsket i serummet. Den føles umiddelbart for let til at fungere om vinteren, men ligeså snart den er blevet arbejdet godt ind i huden kan jeg mærke at den beskytter fint mod kulden. Min hud føles sund og mættet, men ikke fedtet. BioEffect Daytime har ingen duft, men det synes jeg faktisk er at foretrække lige i dette tilfælde.

Som jeg også skrev tidligere, er der lige nu verdenspremiere på BioEffect Daytime i Complete Me. Det vil sige den kun kan købes i forretningen eller på webshoppen og så længe lager haves, får du også en gratis 3ml EGF Serum med ved køb af cremen.

Efterårets favoritter 2011

evak_skabelon

 

Disse fire lakker har allerede været på af flere omgange og begejstringen vil ingen ende tage, for de er SÅ flotte på. Essie lakkerne er godt nok fra vinterkollektionen, men siden jeg fik dem i efteråret ryger de med listen. Lady Like fra Essies efterårskollektion var også rigtig tæt på at komme med.

PC01 fra biehl.parfumkunstwerke og Fuoco Infernale fra Linari har jeg skiftevis brugt hver evig eneste dag hele efteråret. PC01 kan i læse nærmere om HER og Fuoco Infernale lige HER.

Jeg elsker når hudpleje virker allerede efter en enkelt gangs brug og det gør både EGF Serum og Ice Mask. EGF kan du læse mere om HER og Ice Mask lige HER.

Moisture Replenishing Day Cream fra Jurlique har altid været en efterårs/vinter favorit for mig. Det er (indtil videre) den bedste dagcreme til de kolde måneder jeg har prøvet. Runaway Red fra MAC har jeg fået brugt en del gange og synes stadig det er den smukkeste røde læbestift der findes. Du kan se den in action lige HER.

Det var så mine efterårs favoritter, men vil da også meget gerne høre om i har noget at tilføje. Så smid gerne en kommentar med jeres egne favoritter :)

Hav en dejlig aften

BioEffect Daytime

evak_skabelon

Det er ikke ofte jeg glæder mig så meget til udgivelsen af et produkt, som jeg har til BioEffect Daytime og jeg er langt fra den eneste. Desværre er jeg lige nu igang med et større projekt som forhindrer mig i at bruge nogen som helst creme, så jeg må lige vente et par dage endnu med at prøve den på eget ansigt.

Men derfor skal jeg jo ikke snyde jer for at nyde godt af den kampagne vi lige nu kører i Complete Me fordi vi har verdenspremiere på BioEffect Daytime. Ved køb af cremen får du (så længe lager haves) også 3ml EGF serum med helt gratis (læs om serummet HER). Du kan købe cremen i forretningen eller lige HER

Ligeså snart jeg er færdig med at få nyt ansigt skal jeg nok få prøvet cremen på egen hud og give en anmeldelse af den.

 

Essie Holiday Collection 2011

evak_skabelon

Jeg viste jer de seks lakker fra Essies Holiday kollektion i mine sidste tre indlæg, men synes de er så flotte at de fortjener et indlæg for sig selv hvor jeg har prøvet dem på. Dive Bar var også på min liste over lakker jeg SKULLE have denne sæson, men Over The Top og Trophy Wife er mindst ligeså fine og fortryder ikke et sekund at jeg valgte at investere i alle seks.

De er alle købt på beautybay.com lige HER (dog er Over The Top udsolgt lige nu).

Hvad synes i?

P.S. Essies LuxEffects kollektion af glitterlakker kan du også finde på beautybay.com

Alle mine lakker (del 3)

I sidste del af touren gennem mine lakker er det lyserød, pink og grøn.

 

  • Jamaica Me Crazy – Mørk pink med shimmer
  • Super Bossa Nova – Hot pink med shimmer
  • Your Hut Or Mine – Mørk, støvet rosa med shimmer
  • Hot Pop Pink – Cremet pink
  • Lady Like – Cremet gammelrosa
  • Lion Around – Lys rosa med shimmer (kan varmt anbefales, for den er så smuk på)

  • Pink Lemonade – Lyserød ( lidt koral undertone) med perlemor
  • Morning Rose –  Lyserød med lidt guldglimmer
  • Lovie Dovie – Cremet Barbie lyserød (tror det her må være min favorit lyserøde lak)
  • Bikini With A Martini –  Ikkedækkende lyserød med perlemor
  • French Affair – Cremet lyserød med lidt lilla skær (har ikke prøvet den på endnu)
  • Sugar Daddy – Naturlig gennemsigtig rosa (bruger den kun til fransk manicure, men det er den til gengæld også super til)

  • Mermaid’s Tears – Cremet bleg grøn/blå (virkelig smuk og er nok en af årets favoritter)
  • Da Bush – Minder måske lidt om ovenstående, men den er lysere og kun grøn
  • Mint Candy Apple – Lys, mintgrøn og cremet
  • Sour Apple – Cremet lime (og æble?) grøn


  • Power Clutch – Grågrøn, meget mørk og cremet
  • School Of Hard Rocks – Cremet grøn med grå undertoner (ikke mindre end fantastisk, elsker denne farve og særligt med mat topcoat)
  • Trophy Wife – Metallisk grøn med blå undertoner og lidt shimmer (meget smuk)
  • Hotski To Tchotchke – Minder om Trophy Wife, bare med mindre blå og lidt lysere

Det var så det :) Håber i nød kigget ind i min neglegarderobe. Imorgen viser jeg min nye Essie lakker fra Holiday kollektionen frem og hvis du er til metalliske lakker, så glæd dig :)