Organisering af makeup

evak_bd_billede_skabelon

Normalt ser jeg mig selv som et ret organiseret menneske, men lige nu har jeg en eksplosion af makeup og hudpleje produkter både i stuen og på badværelset. Faktisk har jeg ikke synderligt meget af hverken det ene eller det andet – det er bare gået helt galt. Lige siden jeg var ganske ung har jeg haft alle mine kære sager stående sirligt og let tilgængeligt, men grundet en del flytninger over en kort periode, en graviditet og et efterfølgende lille barn, har jeg først nu opdaget hvor enormt upraktisk min opbevaring af de dejlige ting er.

Drømmescenariet er en let, billig og pladsbesparende løsning, men synes det er lidt svært at finde en Kinderægs mulighed. Jeg ved der er mange som bruger Helmer fra IKEA, men jeg synes nu altså han er lidt kedelig.

Hvordan opbevarer i jeres kosmetik og har i nogle gode forslag? Alt vil blive modtaget med kyshånd :)

Kiehl’s: Ultra Facial Cream + Ultra Facial Oil-Free Lotion

evak_bd_billede_skabelon

Kiehl’s er på ingen måde nærige med deres prøver – man får dem jo nærmest kastet i nakken, når man går igennem Magasin. Da jeg var til skønhedsaften derinde for noget tid tilbage fik jeg en del luksusvareprøver, hvor der var nok til at prøve dem en uges tid. Jeg har brugt to af cremerne indtil videre og nu vil jeg give min erfaring videre til jer :)

Ultra Facial Cream:

Det første jeg lægger mærke til ved et produkt er konsistens og duft. Cremen er let, behagelig og ret lækker. Duften er til gengæld forfærdelig. Jeg fik lidt fornemmelsen af at de hade glemt at putte den i – ikke forstået at den bare ikke dufter af noget, men den lugter dårligt (synes jeg i hvert fald).

Kiehl’s mener at den skulle være en super god vinter creme og at den blev brugt flittigt på en Grønlandsekspedition, men det forstår jeg ikke. Jeg synes på ingen måde den giver nok til min hud lige for tiden og jeg skulle da mene at en “Grønlandscreme” skulle kunne klare en oktober/november måned i Danmark. Kulden bed i kinderne og min pande er tør som aldrig før. Hvis de havde solgt den som en sommercreme til kombineret hud, så kunne de sagtens få min stemme – men ikke som vintercreme til tør hud.

På ingrediens listen finder man en masse gode ting, som for eksempel avokado olie, squalene og abrikoskerne olie. På den anden side har vi så glycerin (som kan irritere huden) og parabener (hvis man ikke er til den slags).

Den koster 425 kroner for 125 ml, hvilket er meget creme for få penge. Til gengæld får du også kun hvad du betaler for.

Ultra Facial Oil-Free Lotion:

Denne her brugte jeg ikke engang op. Jeg synes den var intet mindre end forfædelig. De tre første ingredienser på listen (og dermed også det som der er mest af i cremen), er vand, glycerin og alkohol. FAIL! Når man tager den på er man overhovedet heller ikke i tvivl om at der er alkohol i. Synes det næsten føltes som at smøre ansigtet ind i tandpasta – det er stærkt, det svider og det føles bare forkert.

Den kom på to gange og gjorde INTET godt for min hud, mit velvære eller noget som helst andet. Der findes så mange gode cremer til kombineret/fedtet hud, så der er ingen grund til at straffe sit stakkels ansigt med denne her.

Den koster 230 kroner for 75 ml og det synes jeg absolut ikke den er værd.

Så for at opsummere: Ultra Facial Cream er en udemærket budget creme til kombineret/lidt tør hud i sommerperioden og Ultra Facial Oil-Free Lotion skal aldrig bruges af nogen som helst.

Har i nogen erfaringer med de to cremer?

 

Søndags pedicure med MANGE billeder

Beklager stilheden over weekenden, men jeg har simpelthen haft for travlt til at blogge.

For at gøre det godt igen, får i lige endnu en af mine rutiner med en god omgang billeder til :)

Fodbadet må man godt gøre lidt ud af. Det er lidt forskelligt hvad jeg bruger i det, men i dag brugte jeg en fodbadesalt fra CNDs Raw Earth serie. Den går ind og blødgører, beroliger og fjerner eventuel lugt (ja det kan jo ske når man har fødderne lukket inde i vinterstøvler dagen lang). For at gøre det ekstra lækkert drypper jeg et par dråber af min aromatiske essens fra Jurlique i – den samme som jeg bruger til mit aftenritual.

Jeg elsker at sidde og hygge med mit fodbad, så det er ikke her jeg sparer tid. Wellness er ikke kun produkter og behandlinger i sig selv – det er hele atmosfæren omkring det du foretager dig. Lidt god musik,  et duftlys eller en dejlig kop kvæde te med en hjemmebagt cookie gør oplevelsen fuldendt.

Imens fødderne stadig er i badet fjerner jeg det værste af den tørre hud. Ikke noget med at overdrive, men giver lige hele undersiden af foden en grundig tur. Bagefter skrubber jeg så overfladen bliver fin og blød. Normalt bruger jeg en hjemmelavet scrub (den skal jeg nok give jer opskriften på en anden dag), men havde igen lidt af en fra CND tilbage. Husk også at give negle/neglebånd en tur med skrubben.

Fordi jeg bruger en fodscrub med olie i, så tørrer jeg ikke fødderne helt. Nøjes bare med at duppe dem tørre, så jeg ikke fjerner alle de gode plejende olier. Til sidst bruger jeg håndklædet til at skubbe neglebåndene ned.

Jeg har MEGET tørre fødder, så jeg bruger Mayday Mayday fra REN til at smøre ind med efter fodbadet. Jeg undgår dog tæer og negle hvis jeg skal have lak på til sidst, ellers kan det godt volde problemer. Lak + fedtede negle = et værre rod. Vær særligt god til at massere hælene ind, da det oftest er der man får tør/hård hud.

Så skal neglene files. Hvis de er længere end hvad man gider file, så kan man eventuelt lige bruge en klipper til det værste og så rette dem til med filen bagefter. Her skal man lige være opmærksom på at neglene på fødderne har bedst af at være lidt “firkantede”, så ikke noget med at runde dem ned. Du skal file dem lige over og så runde en lille smule til i hjørnerne. Når det så er gjort tager jeg en basecoat på. Lige nu bruger jeg den fra Seche Vite, men den er virkelig dårlig – så jeg glæder mig til at vende tilbage til CNDs Sticky Basecoat.

I dagens anledning valgte jeg at tage min nye (og eneste) Dior lak på. Skulle lige vænne mig lidt til den finurlige pensel, men den var faktisk ganske fin og nem at lægge på. Farven synes jeg er super flot og overvejer lidt om den også skal pryde fingrene lige om lidt.

Jeg bruger også topcoat fra Seche Vite. Den er jeg til gengæld rigtig glad for, da den tørrer fantastisk hurtigt. Når lakken er helt overfladetør tager jeg min SolarOil på og masserer den godt ind omkring neglene og på neglebåndene. Tørre neglebånd ser altid nusset og grimt ud, så det er nok det vigtigste ved både en pedicure og manicure.

Til allersidst giver jeg lige endnu en tur med min REN balm, for nu er første lag trukket ind og de kan nu klare en omgang mere. Dette betyder at jeg kan gå en hel uge for de igen skal pusses om (det skal dog lige nævnes at jeg ALTID smører dem ind efter badet).

TADAAAA! Så er der friske og lækre fødder igen. Jeg tager denne tur et par gange om måneden, eller bare når jeg synes de trænger. Husk at man også skal være god ved fødderne selvom de er pakket ind hele vinteren. Det er trods alt dem som bærer dig gennem livet ;)

Hav en dejlig søndag

 

 

 

 

New in: Deborah Lippmann, Chanel og Dior

evak_bd_billede_skabelon

SÅ har jeg vidst også opbrugt mit lak budget for i år – altså indtil Dive Bar fra Essie kommer ud :D

Fra Deborah Lippman har jeg købt Lady Sings The Blues, Today Was A Fairytale, Boom Boom Pow og Hit Me With Your Best Shot.

De var egentlig ikke på listen over lakker jeg MÅ eje til vinter, men jeg har længe ønsket mig dem. Så ned i kurven kom de.

Fra Dior købte jeg New World Purple, som ser ud til at være rigtig fin. Har desværre ikke haft tid til at prøve den endnu, så den må i have tilgode. Som en “lille” ekstra godte kom Chanels Velvet Topcoat med hjem. Den er lækker at have på – både fordi jeg godt kan lide det matte look indimellem og så fordi den rent faktisk føles som fløjl på neglen.

Lavede lige en hurtigt manicure, for at se lidt forkelligt på.

Jeg har Essies Bobbing For Baubles på alle negle undtagen ringefingeren, hvor jeg har Lady Sings The Blues fra Deborah Lippmann.

Til sidst er her lige et billede hvor jeg har Chanels topcoat på pegefingeren, så i kan se hvordan den tager sig ud :)

Hvad synes i?

 

Yndlings mascara lige nu

evak_bd_billede_skabelon

Jeg tror aldrig jeg har købt den samme mascara to gange, for jeg har endnu ikke fundet den helt perfekte af slagsen. Ikke fordi der er mangel på gode mascaras, men der mangler altid liiiige det sidste.

Den sidste måneds tid har jeg brugt They’re Real fra Benefit og den er virkelig god. Den giver både fylde og længde, men uden at klumpe til eller give spider-eyes. En anden skøn feature er enden på børsten. Som i kan se på billedet forsætter den hele vejen rundt og det giver god mulighed for virkelig at få fremhævet de yderste vippehår. Eneste minus er at den virker nogle gange lidt klisteret, som om den aldrig tørrer helt. Det er dog til at leve med og tror for første gang i mit liv jeg vil købe den samme igen når den slipper op.

Hvad er jeres yndlings mascara? Man kunne jo blive fristet :)

Kom til Autumn Nights med Bloggers Delight

evak_bd_billede_skabelon

Den 10. november holder Bloggers Delight festen Autumn Nights og det ville være helt fantastisk hvis i havde lyst til at komme og drikke en drink og danse en dans med os :)

Arrangementet er sponsoreret af Somersby Apple Lite, som giver gratis Somersby fra klokken 22.00 til 23.00.

Jeg har allerede sørget for at møde sent dagen efter og pasning af den lille, så håber på at se en masse af jer til en sjov og festlig aften :)

Lørdagens lak og makeup

DSCF0006_retouch

Igår skulle jeg til fødselsdag hos en god veninde – det synes jeg var en god anledning til at få brugt en af mine nye lakker og matche den med en nyere MAC læbestift.

Det var så den vampede Size Matters fra Essie som prydede mine negle igår og jeg synes den er så fin så fin. Uden tvivl den bedste røde lak jeg har ejet.

 

Når jeg føler mig uinspireret vælger jeg altid en eller anden form for smokey eyes. Igår valgte jeg så at bruge mit nye pigment fra MAC til nogle meget mørke øjne og jeg synes egentlig det endte meget fint.

Jeg blandede min Pro Longwear foundation i min creme for at give en let dækning og fordi det er en hurtig/nem løsning når man er lidt tidspresset.

På øjnene har jeg pigmentet i farven Starless Night, Golden shadow fra Tromborg og Benefit mascaraen They’re Real.

Kinderne er frisket op med Tromborgs blush Universal og læbestiften hedder Runaway Red og er fra MAC Me Up kollektionen (den er iøvrigt den pæneste røde jeg endnu har set).

Håber i nyder jeres søndag :)

P.S. Jeg hørte jo aldrig fra den sidste vinder af min giveaway, så nu har jeg trukket en ny og den nye vinder er…… KATRIN JULIUS! Tillykke tillykke :) Skriv din adresse til mig på mail hurtigst muligt og så sender jeg en masse godt til dig.

 

Nicki Minaj for OPI

evak_bd_billede_skabelon

Nu vi har gang i lakkerne, så faldte jeg lige over denne kommende kollektion fra OPI. Personligt synes jeg Nicki Minaj er ret cool – ikke så meget musikmæssigt, men jeg kan ikke lade være med at blive fascineret af hendes alsidighed og modige stil.

Til januar 2012 udkommer der så seks lakker som jeg synes afspejler hende ret godt. Der er både pangfarver og glimmer :)

Tror godt jeg kunne fristes til at købe en enkelt eller to for at peppe kedelige januar op med lidt farve :) Hvad med jer?

 

Nyt fra Essie

I som følger med på min facebook side ved at jeg har haft et værre hyr med at få fat i mine lakker fra nailsupplies.us. Hold op hvor tog det laaang tid, på trods af jeg havde betalt ekstra for hurtig fragt. Nå, men der kommer jeg nok ikke til at bestille fra igen.

Fra venstre: Bangle Jangle, Bobbing For Baubles, Size Matters, Brooch The Subject, Cocktail Bling og School Of Hard Rocks.

Det er en rigtig fin kollektion og tror de fleste af farverne vil blive brugt. Det er dog mest de tre mørke som har fanget min opmærksomhed. Særligt den super flotte røde Size Matters tror jeg vil blive brugt flittigt.

Blev nød til at prøve School Of Hard Rocks på med det samme, da den jo er på listen over mine musthave vinter lakker :)

Fra venstre: Bikini With A Martini, Showstopper, Mucho Dinero, Pink Lemonade og Tranquility.

Disse fem lakker blev smidt i kurven fordi jeg synes det var for dumt ikke at tage nogle flere med når portoen var så dyr. De ligner desværre ikke de lakker som jeg så billeder af på webshoppen, dog synes jeg Showstopper og Mucho Dinero er rigtig fine.

Hvad synes i? Og skal i have nogle af vinterlakkerne når de kommer til DK?

Det ville jeg ønske jeg havde vidst for et år siden…

evak_bd_billede_skabelon

Sad lige og kiggede på nogle forskellige klinikker i forbindelse med et projekt jeg har planer om at skyde i gang i 2012 og så faldte jeg over et tilbud jeg ville ønske jeg havde kendt til for et år siden.

Hos Samadhi kan nybagte forældre komme ind med deres lille ny og få massage. Først skiftes man til at få massage (hvor den anden så passer baby) i en halv time hver og bagefter hopper alle tre i boblebad i deres badetempel. Til sidst får man smoothies og chokoladefondue i deres lounge.

Det lyder da hyggeligt. Glæder mig helt til at få en baby mere, så vi kan prøve det :D