Skør med kokos

 Kigger i skrivende stund ud af vinduet og ser SNE! Brrrrr… Vi er endnu ikke ovre vinteren endnu og det er jo ikke alle som har mulighed for at rejse langt væk til varmere luftlag, så hvad gør du for at undgå vinterdepressionen? 

 Her er svaret:

 Nede i Complete Me er der sommer året rundt, i form af behandlingen Go Coco Nuts. Rummet bliver forvandlet til et tropisk spa, ved hjælp af skønne dufte, blomster, varme og lækker musik. Produkterne laver vi selv lige inden hver behandling, så du får helt friske og økologiske ingredienser. Jomfru kokosolie, rørsukker og kokosmælk er nogle af de skønne ting din krop bliver forkælet med. Du bliver skrubbet, pakket ind, renset og masseret, imens kan du drømme dig væk til varmere luftlag. Du går derfra med fornyet energi og en fantastisk blød og velplejet hud.

 Hvis du hellere vil gøre-det-selv, så kan produkterne også købes til hjemmebrug og se eventuelt mit tidligere indlæg omkring vinter forkælelse.

God fornøjelse

Giver vinteren dig uren hud?

Vi befinder os stadig i en tid med halstørklæder, huer og vanter, så derfor kommer jeg lige med en lille påmindelse. Husk at vaske disse med jævne mellemrum for det er noget du bruger dagligt, men sjældent rengører ligeså ofte som dit tøj. Jeg har haft kunder som ikke har kunnet forstå hvorfor de pludseligt har fået uren hud på hagen og i panden, hvor det har vist sig at halstørklædet og/eller huen har været synderen. Vanterne rører jo ved alt det dine hænder plejer, så de skal ikke i kontakt med ansigtet og vaskes regelmæssigt. 

DIY // Glossy læbestift

Mac Pigment i farven Brash & Bold bliver sammen med min elskede Dr. Lipp til min yndlings glossy læbestift. En lille klat Lipp på læbepenslen, blandes med et drys pigment og vupti! Så har vi det smukkeste femme fatale look. Desuden kan den også bruges som blush. Bare pas på, den farver rigtig meget så brug kun en lille bitte smule på børsten.  Hvis den skal med på farten, tager du bare et par vatpinde med i tasken. Lidt Lipp på pinden, dyp den i pigmentet og smid den ud bagefter. God fornøjelse P.S. Hvis du ikke er så meget til et glossy finish, kan du bruge et mat læbeprodukt i stedet.

Hvorfor du skal undgå solarie

De fleste af os elsker sol og sommer. De fleste af os nyder også at få lidt farve, men hvad gør du her i vinteren? Desværre er der stadig rigtig mange som bruger solarie og det så jeg gerne at man holdte op med. Her kommer der nogle gode grunde til at lade være og så også et alternativ.

  • Er du mellem 20-29 år kan éen gang solarie om måneden øge risikoen for hudkræft med op til tre gange.
  • Op mod halvdelen af brugerne udvikler irritation, rødme, kløe og udtørring af huden.
  • Din hud ældes tidligere end normalt.
  • I Danmark er der ingen krav til uddannelse af personale i solarierne eller til inspektion og regulering af UV-strålingen. Derfor kan du ikke være sikker på at få den korrekte vejledning.

 Husk på at når din hud danner melanin (bliver brun), er det et forsvar mod UV-stråling og hver gang du bliver skoldet kommer der en permanent skade på dit DNA.
Men tag ikke bare mit ord for det, kig ind på Sundhedstyrelsens hjemmeside og læs mere.

 Det du kan gøre i stedet, hvis du du meget gerne vil have lidt kulør, er at bruge selvbruner. Det koster mere og tager længere tid, men tilgengæld risikerer du ikke at få hudkræft og farven ser mere naturlig ud. Hvis du vel at mærke bruger en god en af slagsen.

 I Complete Me bruger vi SpraySun til vores behandling The Healthy Tan. Grunden til den er populær, er at du kan tage tøj på en 5-10 minutter efter påføring og farven ser fuldstændig naturlig ud. Det er klart den sundeste og smukkeste tan du vil opleve, uanset om du vil gøre-det-selv eller lade os gøre det for dig.

Tip // Brug farvede eyeliners

Hvis du godt kunne tænke dig at peppe din makeup lidt op, men ikke føler dig så sikker rent teknisk og måske heller ikke har tiden til det helt store, så har jeg et rigtig godt tip. Makeup Store laver nogle fantastiske eyepencils, de er højt pigmenterede og de kan påføres helt uden at bruge kræfter. En helt almindelig øjenmakeup med kun mascara bliver forvandlet til fest og farver, ved at du lægger lidt på den våde kant under øjet. Alle farver kan bruges. Selv har jeg brugt lilla, rød og tyrkis med stor succes.

Forkæl dig selv i vinteren #3

Her er tredje del af vinterforkælelsen. Nu er vi nået til ansigtet og det kunne nok godt trænge efter julestress og nytårs-druk. Hvis du har brug for dybderens vil jeg anbefale en tur til kosmetologen, så du ikke kommer til at gøre mere skade end gavn. Hvis det er plejen og velværen man har brug for, kan det sagtens klares i hjemmet.

Opskriften på en home-facial:

Jeg starter med Comfort Zones Everyday Milk som fjerner makeup og bruger Betaglucan (som kommer fra gær) til at stimulere hudens immunforsvar. Den efterlader en beskyttende hinde, som sørger for at min hud holder på fugten. Tag eventuelt et kig på mit tidligere indlæg om afrensning.

Nu skal der scrubbes; lige for tiden bruger jeg Pearl Enzyme Exfoliating Mask fra Själ. Den er over alle forventninger og tror jeg kommer til at få svært ved at undvære den igen. Først skrubber du huden med knuste perler og granatæble og bagefter lader du den sidde, så masken får lov at virke. Se ellers mit tidligere indlæg med tests af peelinger.

 Hvis ikke du bruger Själs scrub, så skal der en maske på nu. For et vitamin-boost og glød til den kedelige vinterhud, kan du bruge Tromborgs Multi Vitamin Facial Mask. Du kan også bruge Nurturing Mask fra Jurlique, hvis det er den sarte hud som trænger. Den er lidt fantastisk fordi den både renser, fugter, nærer og beroliger. 

 Når masken er taget af, er det tid til creme. Her er der utallige at vælge imellem, men hvis jeg skal fremhæve en, må det være Jurliques Moisture Replenishing Day Cream. Det er den eneste dagcreme jeg har oplevet kunne modstå minusgrader. Ikke engang en cykeltur kan få det til at bide i kinderne! Den er utrolig drøj, så vær sparsom.

 Du kan også smide en retning af bryn ind, hvis de trænger.

God fornøjelse

P.S. Sørg for at dine omgivelser også er afstressende. Tænd et duftlys, sæt noget lækkert musik på og drik eventuelt en varm kop the imens masken virker.

Lip Cure

Selvom du bruger et godt produkt til læberne i løbet af dagen, kan de godt have brug for noget pleje om natten. Lip Cure fra Tromborg er super god at tage på som en slags natmaske. Bare på med et generøst lag (den kan godt farve læberne lidt hvide) og læg dig til ro. Så er de så gode som nye næste morgen.

Wax on, wax off

 Du synes muligvis det virker mest logisk at fjerne hår på ben, under arme og i bikinilinien om sommeren, men faktisk er det en rigtig god ide at starte på det nu. Hvis du ikke allerede er inde i en god rytme med voksning, så få booket en tid med det samme.

 Fordelen ved at vokse, er at der går uger før hårene kommer igen. Det gør der dog ikke fra første behandling, og alle hår vokser ikke ud på samme tid. Derfor vil det tage to til tre gange før alle (de tidligere barberede) hår er blevet fjernet med voks, mindst én gang.
 Nogle vælger voksning fra fordi hårene skal være minimum 5mm før de kan fjernes. Husk på at det er helt nye hår der kommer ud og det vil sige at de er helt bløde og fine. Nogle gange opdager jeg dem personligt ikke før de er lange nok til en ny omgang. Hold dog øje med de ikke bliver alt for lange, specielt i bikinilinien. Det gør mere ondt og hårene kan komme til at knække i stedet for.

 En vigtig ting at huske på når man vokser er fugt. Scrub og fugt et par gange om ugen på de behandlede områder (dog ikke før 48 timer efter behandlingen), så du undgår indgroede hår.

Så af med vinterpelsen tøser!

Eyegrease Northern Light fra Tromborg

Hvis der er noget jeg elsker, så er det produkter som kan bruges til mere end én ting. Disse cremede farver fra Tromborg kan en hel del:

  • Brug dem alene som øjenskygge
  • Tag den på i et tyndt lag som base til en fast øjenskygge, det giver den en helt anden dimension
  • Brug den helt lyse som highlighter, eller;
  • Brug dem som eyeliners

God fornøjelse

Forkæl dig selv i vinteren #2

 Så er det vidst tid til endnu en vinter-forkælelse. Fusserne er temmelig hårdt prøvede her i den kolde tid. Store støvler og vandren rundt efter julegaver er lige til at få ømme fødder af, derfor skal de da nusses lidt om.

 Her er en ide til en lækker fod-seance:

 Først et fodbad. Det laver jeg med dejligt varmt vand og en lille teske Foaming White Milk Bath fra Complete Me. Den renser og fugtplejer i bedste Cleopatra stil.

 Imens fødderne stadig er lidt fugtige bruger jeg Spa Callus Smoother fra Tweezerman til at fjerne hård hud. Dens ergonomiske håndtag gør det nemt og hurtigt. Jeg vil ikke anbefale at bruge fodhøvl derhjemme, for jeg har set det gå galt alt for mange gange. Lad de professionelle om det.

 Så er det tid til en fodscrub og her kan jeg varmt anbefale Earth Warming Scrub fra CND. Grove sukkerkorn scrubber og så er der frugtsyre som exfolierer og blødgører.

 En sjælden gang i mellem bruger jeg også en fodmaske, men du kan finde mange fodscrubs som også er plejende og derfor føler jeg det ikke synderligt nødvendigt. 

 Til en afsluttende creme bruger jeg faktisk en håndcreme. Jurliques Citrus Hand Cream er intet mindre end perfekt til fødderne. Den er rig i konsistensen, plejer i dybden og så kan den få bugt med selv de tørreste fødder. Så er den selvfølgelig også god til hænderne.

 Efter sådan en omgang tør jeg godt love at du er klar til en nytårsaften i stiletter.