
Hvis du godt kunne tænke dig at peppe din makeup lidt op, men ikke føler dig så sikker rent teknisk og måske heller ikke har tiden til det helt store, så har jeg et rigtig godt tip. Makeup Store laver nogle fantastiske eyepencils, de er højt pigmenterede og de kan påføres helt uden at bruge kræfter. En helt almindelig øjenmakeup med kun mascara bliver forvandlet til fest og farver, ved at du lægger lidt på den våde kant under øjet. Alle farver kan bruges. Selv har jeg brugt lilla, rød og tyrkis med stor succes.