Fredags 5’eren // Kat von D Makeup

kvd

1. Lock-It Tatto Foundation // 2. Chrystalis Eyeshadow Palette // 3. Ink Liner // 4. Monarch Eyeshadow Palette // 5. Liquid Lipstick

Jeg er meget taknemmelig for at have en Sephora lige ved hånden, meeeeeen synes nu der er et par mærker som ville gøre det hele lidt mere fantastisk. For eksempel vil i aldrig høre brok fra mig over der blev skabt lidt plads til OCC, Too Faced og ikke mindst Kat von D Makeup. Sidstnævnte har jeg hørt rigtig meget godt om (særligt hendes foundation og øjenskygger har fået ros), men det er desværre ikke til at støve op derhjemme. Måske man snart skulle smutte til New York igen?

Hvilke mærker så du gerne fandt vej til Danmark?

 

Depend Chameleon kollektion // Dupes fra Chanel, Sephora og Ciaté

d1

Som lovet er her et indlæg med lidt sammenligninger mellem de nye Depend lakker fra Chameleon kollektionen og nogle farver fra Ciaté, Chanel og Sephora.

dc2

Ser man bort fra de diskrete lilla undertoner i Sapphire Blue fra Depend, så er den faktisk skræmmende tæt på at være en dobbeltgænger for Chanels Bel-Argus fra sidste års sommerkollektion.

dc1

Gold Rush ligger meget tæt op ad Diving In Malaysia fra Sephora som flere steder er udnævnt til dobbeltgænger for Chanels Peridot fra efteråret 2011.

dc3

Magic Bean og Ciatés Spending Spree ligner hinanden på en prik. Der er faktisk kun én forskel: Depends version dækker meget bedre end Ciatés.

dc4

Peacock Shades ligger bortset fra de lilla/blå undertoner meget tæt op ad Chanels Azuré (synes faktisk den fra Depend er flottest), men endnu tættere er den på sin kollektionskammerat Moody Me.

Du kan se hele Depend kollektionen swatchet i indlægget her.

Håber i kunne bruge sammenligningerne.

Depend Chameleon kollektion

d1

Jeg har i går swatchet 11 af de 12 nye duochrome lakker fra Depends nye kollektion Chameleon. Alle lakker dækker ved 2 lag (Silver Moon kan dække med 1 lag) og selvom et par stykker har en lidt vandet konsistens er de alle lette at lægge – der skal dog bruges lodrette strøg for at opnå det pæneste resultat.

Der er to billeder i kunstigt lys indenfor og så ét foto i dagslys – synes det var den bedste måde at give et realistisk billede af farverne på. Det var hårdt arbejde, men også lidt interessant for der var faktisk et par stykker som sagtens ville kunne bruges som dupes for et par farver fra nogle af de dyrere brands.

Klar til billedspam?

Midnight Out (Nr. 2079) changerer mellem lilla, grå og grønd2
d3
d4

Silver Moon (Nr. 2080) primært grå, men har også en lille smule lilla i sig.d5
d6
d7

Metallic Violet (Nr. 2081) changerer mellem lilla og lyserød.d8d9
d10

Sweet Pink (Nr. 2082) er pink med lidt lilla/blå.
d12
d11
d13

Sapphire Blue (Nr. 2083) changerer mellem blå og lilla.
d14
d15
d16

Peacock Shades (Nr. 2084)  skifter mellem grøn, tyrkis og lilla.
d18
d17
d19

Moody Me (Nr. 2085) mellemmørk grøn/blå.
d20
d21
d22

Green With Envy (Nr. 2086) changerer mellem grøn og guld, samt lidt blå.
d23
d24
d25

Shimmering Copper (Nr. 2087) kobber med sølv, samt lidt blå.
d26
d27
d28

Gold Rush (Nr. 2089) mest guld, men med lidt grønt skær.
d29
d30
d31

Magic Bean (Nr. 2090) changerer mellem guld og rosa.
d32
d33d34

Kvalitetetsmæssigt synes jeg ikke der er en finger at sætte på de 11 lakker. Alle dækker nemt ved to lag og lægger sig pænt og jævnt uden de store anstrengelser. Nogle af farverne minder ret meget om hinanden så jeg vil ikke mene det er nødvendigt at investere i hele kollektionen, men det vil jeg vise jer billeder af i morgen – samt hvilke lakker der kan erstatte farver fra blandt andet Chanel og Ciaté.

Mine favoritter: Peacock Shades, Magic Bean, Green With Envy og Gold Rush.

Lakkerne koster 49 kroner og kan findes i udvalgte Matas butikker fra uge 18-19.

Produkterne er blevet tilsendt til anmeldelse.

Estee Lauder Bronze Goddess // Sommer 2014

Estee-Lauder-Bronze-Goddess-Summer-2014-Collection

Dengang jeg var teenager var årets begivenhed at min bedste veninde Ida og jeg hvert jul flottede os og købte den store makeupgaveæske fra Estee Lauder. Nogle gange byttede jeg endda alle de andre gaver jeg havde fået for at fremskaffe de nødvendige midler. Så ved jeg ikke rigtig hvad der skete. Et år gentog jeg bare ikke traditionen og nu står jeg pludselig her 10-12 år senere og ejer ikke et eneste produkt derfra. Jeg har ikke engang kigget på noget af det når jeg er gået forbi standen i Magasin, men det ændrede sig i går. I min luren rundt på diverse blogs faldt jeg over billeder af sommerkollektionen Bronze Goddess og så tror jeg noget af min kærlighed vendte tilbage igen.

Estee-Lauder-Summer-2014-Bronze-Goddess-1

Det var primært øjenskyggepaletten jeg faldt for (hvor fin er den lige?), men også lakkerne og den fine blush synes jeg ser interessant ud. Desuden kunne jeg heller ikke lade være med at kigge lidt på kropsprodukterne. Hverken Whipped Body Creme og Shimmering Body Oil Spray ville jeg ikke have noget imod at forkæle min krop med når det er tid til bare ben.

Åh, hvem der bare var rig…

Anastasia Beverly Hills // Perfekte bryn på ingen tid

p-16196-01

Nu vi snakker om ting der spammer mit Instagram feed, så synes jeg lige denne nyhed skal med: Anastasia Beverly Hills er nu at finde på beautybay.com.

Til de af jer som ikke har hørt om mærket før kan jeg fortælle at skaberen af mærket, Anastasia Soare, længe har været anset som én af de absolut bedste indenfor øjenbrynskunsten og det lader til hendes produkter er ligeså velansete som hende selv – synes i hvert fald alle de makeupartister jeg følger på Instagram bruger Anastasia Beverly Hills til at definere deres bryn med. Desværre har beautybay.com ikke hele sortimentet (savner for eksempel hendes Dipbrow Promade), men der er et par forskellige kits, blyanter, pudre og accessories at vælge i mellem så man nemt og hurtigt kan fylde sparsomme bryn ud.

Du kan finde produkterne her.

Guide til succesfuld bikinivoks

bikini

Nu er der (forhåbentlig) ikke så længe til vi så småt kan trække i nederdele, shorts og endda bikinier, men det betyder også der liiiige er et par ting vi skal tage os af. Nemlig hårfjerning. I løbet af vinteren har nogle af os (jeg har i hvert fald) muligvis været lidt mere sløsede med skaberen og/eller voksen og hvis du skal nå at få en hårfri-sommer er det faktisk nu du skal i gang. Derfor får du i dette indlæg mine tips til hvordan du opnår den bedste og mindst smertefulde voksoplevelse og de gælder også for resten af kroppen.

Inden voksning

  • Sørg for at voksningen ligger umiddelbart efter din menstruation da din smertetærskel er højere på dette tidspunkt – de fleste af os er mest sarte i dagene lige op til.
  • Brug en body scub et par dage før du skal vokses. Den sørger for at eventuelle indgroede hår kommer op til overfladen, hvilket giver en mere grundig voksning.
  • Tjek at hårene har det rette længde (5-10 mm). Hvis de er for lange knækker de og hvis de er for korte kommer de ikke med voksen.
  • Snup et par panodiler 30-60 minutter før du går i gang. Det tager lige toppen af smerten.
  • Hvis du vokser hjemme så gør det lige efter et varmt bad. Både hud og hår bliver mere blødgjorte = mindre avs.

Under voksning

  • Dyb vejtrækning kan hjælpe dig meget hvis du synes det gør ondt og husk at puste ud når der rives.
  • Slap af. Hvis du spænder i kroppen under voksningen kan du risikere blodkarsprængninger og blå mærker.

Efter voksning

  • Huden kan godt være lidt øm efterfølgende, så sørg for at tage noget løst tøj på.
  • Husk at undgå karbad, produkter med parfume og svømmehal de næste 24 timer.
  • Brug din body scrub et par gange om ugen for at undgå indgroede hår (start 48 timer efter behandlingen), samt masser af fugt.

Nu er du godt klædt på til at blive klædt af ;)

Ekstra tip: Hvis du vil vokse selv derhjemme kan jeg anbefale dette system.

Kim Kardashian-effekten

kk

Når jeg kigger mit Instagram feed igennem svømmer det i det kontur-helvede Kim Kardashian har startet. Enhver amerikansk makeupartist med respekt for sig selv har lavet en guide til hvordan du kan lægge kontur og highlighter så godt at du ikke længere ligner dig selv og folk er vilde med det.

Personligt kan jeg sagtens finde på at smide lidt på kinderne for at skabe et slankere ansigt og mere markerede kindben, men så stopper den også der. Bruger det for eksempel aldrig til næsen (selvom jeg måske godt kunne bruge det) eller til at skjule dobbelthager og en lidt høj pande. Jeg elsker makeup, farver og leg, men jeg vil altså stadig gerne ligne mig selv når jeg er færdig – også selvom jeg ikke har den ideelle næse/hage/pande. Bliver altid lidt ærgelig over når kvinder tror de bliver nød til at se perfekte ud for at være smukke – synes selv det er de unikke ansigter med små “fejl” hist og her som er smukkest.

Hvad synes du om Kardashian-kontur? Er det noget du kunne finde på at tage til dig enten til hverdag eller festlige lejligheder?

Hvis du vil se hvor meget makeup det egentlig kræver at ligne Kim Kardashian, så tjek denne her video ud.

 

Søndags stener #64

foto

Synes virkelig ugerne forsvinder mellem fingrene på mig lige for tiden, så det er faktisk et under jeg overhovedet har nået at læse blogs. De fleste af mine aftener er gået med at overføre mine neglelakker til swatch sticks – en opgave som er meget mere tidskrævende end først antaget, men det vil blive meget lettere for mig at sammenligne lakker for jer fremover.

Ugen i links:

I denne uge har jeg læst rigtig meget på Temptalia. Der har både været seje Spiderman neglelakker fra Revlon, anmeldelser af NARS’ og MACs sommerkollektioner, nye øjenskygge-trios fra MAC og swatches af NARS’ lip glosses som har fået ny formel (her, her, her og her).

Desuden har jeg kigget langt efter Chanels sommerkollektion, disse to lækre blushes fra Chanel, swatches af Essies Resort kollektion og grint af denne anmeldelse af Essies Neon kollektion.

Og hvis du er ligeså pjattet med Ryan Gosling som jeg er, så synes jeg du skal tjekke dette link ud hvor du blandt andet kan se ham som barn give den hele armen til skøn 90’er dance.

Rigtig dejlig søndag til jer.

Læser-anmeldelse // Nivea 28 Day Challenge

Sensitive Range Darker Text-7294_screen

De sidste fire uger har min søde veninde og læser af bloggen, Kamilla, testet de fire produkter fra Niveas nye Sensitive serie. Grunden til jeg har valgt lige præcis hende er fordi hun har ekstremt tør og sart hud, særligt på kinderne – derfor er hun en meget bedre testperson end jeg selv og i skal jo have den bedste anmeldelse muligt. Jeg overlader hermed ordet til Kamilla:

Dag 1:
Jeg beslutter mig at starte med at bruge rensevanden, da det er den folderen reklamerer mest for. Rensevanden fjerner min hudmakeup – men jeg har ikke prøvet den til øjenmakeup. Produktet virker opfriskende og ikke udtørrende. Natcremen har en dejlig konsistens, den virker fed men trænger hurtigt ind, og min hud føles ikke stram efter brug.

Dag 2: 
Om morgenen bruger jeg igen rensevanden, og vatrondellen bliver skræmmende beskidt – så det er vel et tegn på at rensevanden faktisk virker. Dagcremen er igen dejlig i konsistensen, virker fugtgivende og trænger ret hurtigt ind i huden, jeg er her et par timer efter brug, dog stadig lidt tør i huden – især på kinderne.

Dag  9:
Jeg er ikke slået ud efter jeg er begyndt at bruge produkterne, hvilket jeg ofte oplever ved skift af mærke og jeg er egentligt også ret tilfreds med hvor meget fugt cremerne giver mig. Jeg har meget tør hud, så det er desværre sjældent at jeg finder produkter der giver mig nok fugt. I forhold til at det er et ”drugstore” produkt så kan jeg kun være tilfreds.  Jeg kan endnu ikke se at min hud ser pænere ud, og jeg er stadig ret rød på min ene kind.

Efter 14 dage
Her begyndte jeg at bruge Rensemælken, som renseprodukt i stedet for Rensevanden. Dette produkt var lidt ”ligegyldigt” i min optik.  Det har en neutral luft og fin i konsistensen, men den renser ikke ligeså godt som rensevandet. Min hud føles ikke helt ren efter jeg bruger rensemælken, og  jeg har behov for at rense efter, hvilket jeg så har gjort med rensevandet.

Efter 28 dage/Konklusion

Produkterne ”lover” at de i løbet af 28 dage vil berolige sensitiv hud og reducere rødme, stramhed og tørhed.  Jeg vil lige gennemgå de 4 produkter individuelt, og bagefter samlet vurdere om de har beroliget min hud, og reduceret tegnene på stramhed, tørhed og rødme.

Sensitive Cleansing Milk (34,95 kroner) (produktet skal rense dybt og fjerne makeup (også mascara) og fugte huden)

• Vurdering: Produktet udtørrer ikke min hud efter brug, men produktet renser ikke dybt efter min mening, jeg har stadig makeuprester på huden efter brug. Jeg bruger en vandfast mascara og denne fjerner den intet af, men det forventede jeg heller ikke.

Sensitive 3-in-1 Micellar Cleansing Water (34,95 kroner) (renser mildt men effektivt, fjerner makeup og fugter på én gang) 

• Dette produkt har faktisk fungeret rigtig godt for mig, det fjerner alle makeup rester uden at udtørre min hud. Igen har jeg ikke kunne fjerne vandfast mascara med dette produkt, men det lover det heller ikke.

Sensitive Day Cream SPF 15 (59,95 kroner) (reducerer aktivt de tre vigtigste tegn på sensitiv hud: rødme, tørhed og stram hud. Den reducere disse tegn synligt og giver intensiv fugt)

• Denne dagcreme er god. Den lindrer huden mod at føles stram, og giver også en tilfredsstillende omgang fugt, dog desværre ikke helt nok til min meget tørre hud. Jeg vil ikke mene at den synligt reducere rødmen i min hud.

Sensitive Night Cream (59,95 kr) (denne natcreme lover at kunne det samme som dagcremen, dog understøtter den også hudens regenereringsproces og efterlader den med en afslappet følelse om morgenen) 

• Denne natcreme gør faktisk alt det den lover at kunne. Den fugter intensivt, og jeg har også følt mig gennemfugtet dagen efter. Den trænger hurtigt ind i huden og beroliger og lindre følelsen af stramhed og tørhed. Igen har jeg ikke set synlige forbedringer i min rødhed.

Jeg syntes faktisk at produkterne virker godt sammen, og jeg har ikke følt mig stram i huden imens jeg har brugt disse produkter. Rødmen i min hud, har desværre ikke ændret sig drastisk – men den er blevet holdt nede. Min hud har generelt følt sig gennemfugtet, med undtagelse af min højre kind som af en eller anden grund bare altid er rigtig rigtig tør, men min tørheds fornemmelse på min kind er blevet holdt nede.

nivea

Generelt er jeg tilfreds med serien, og syntes faktisk produkterne gør et godt stykke arbejde – med undtagelse af rensemælken som jeg nok aldrig bliver kæmpe fan af.  Produkterne har holdt deres ord på at reducere tørhed og stramhed i huden – men rødmen er jeg nu stadig plaget af. Jeg vil fortsætte med at bruge rensevanden og natcremen  i min hudplejerutine. Lige for tiden har min hud dog brug for lidt mere fugt i dagtimerne, men som en sommer dagcreme ville Nivea dagcremen ikke være et dårligt bud.

Fredags 5’eren // Ideer til Mors dag gaver

morsdag

Egentlig har jeg aldrig haft et problem med at Mors dag ikke er noget som vi har “fejret” herhjemme, men i år synes jeg faktisk jeg har fortjent det og her er hvorfor:

  1. Jeg er nu så gravid at jeg har opgivet at lakere mine tæer.
  2. Jeg finder mig i at blive halshugget på grumsomste vis af min 3-årige imens jeg bliver sparket i samtlige organer indefra af lillesøster.
  3. Allerede nu skiftes de til at vække mig om natten, så timerne mellem 02-05 bliver brugt på skiftevis at rende på toilet og hente vand/finde sut/forklare at det stadig er nat selvom det er lyst udenfor.
  4. Jeg har trådt på cirka 25 legoklodser på én uge.
  5. Hvis det ikke var for mig ville ingen vide hvor McQueen var henne, Batman-koppen ville aldrig være ren (det er det eneste som ikke kan komme i opvaskeren) og ingen underholdte med at synge Hr. Skæg pivfalsk i mens der blev badet og/eller siddet på potten.

Hvad jeg så godt kunne tænke mig i gave for alle mine moderlige anstrengelser, er dette:

  1. 34 Blvd St. Germain duftlyset fra Diptyque som eftersigende skulle have en helt unik duft som er lavet for at fejre deres 50 års jubilæum.
  2. Congratulations Gift Set fra Bloom and Blossom med badeolie, creme mod strækmærker og en spray til trætte ben og fødder.
  3. De nye Artistry Brushes fra NARS ville absolut heller ikke have noget i mod at eje hver og én af.
  4. Miniature Bath Oil Collection fra Aromatherapy Associates så alle mine bade kan være fyldt med velvære uanset humør.
  5. Den nye mini Love Song vase fra Kähler til opbevaring af de NARS pensler jeg også regner med at modtage.

Nu har jeg ikke rigtig nogen ide om hvor mange mødre som læser med, men hvis i er derude kunne jeg godt tænke mig at høre hvilke mor-ting i gennemgår som har gjort jer fortjent til en ny støvsuger, morgenmad på sengen, et luksus-cruise eller hvad det end måtte være :)