Fredags 5’eren // 5 nemme måder til at lindre skoldet hud

sun

På mandag rejser jeg med familien ned til 35 graders varme og høj sol, hvilket er rigtig skønt, men det betyder også at der er risiko for solskoldet hud hvis der ikke passes ordenligt på. Særligt min kære mand er ret dårlig til at få smurt solcremen på (hvad er det med mænd og creme-forskrækkelse?), så derfor er der god sandsynlighed for at jeg skal bruge nogle af disse tricks til at lindre den forbrændte hud.

Tag et køligt bad

Stil dig under bruseren (eller læg dig i badekaret, hvis du er den heldige ejer af sådan et) og sæt temperaturen køligt – det skal ikke være koldt-koldt, bare køligt – og lad strålerne være bløde. Dette vil lindre og mindske irritation. Det er vigtigt ikke at bruge sæbe eller andre badeprodukter da dette kan være med til at give yderligere irritationer.

Kompresser med mælk

Bland mælk, vand og isterninger i en skål, vrid en klud op i blandingen og læg den på det skoldede område i nogle minutter – gentag gerne hvis der er behov. Kombinationen af fedtet, pH-værdien og proteinerne i mælken har en anti-inflammatorisk effekt og køligheden får blodkarene til at trække sig sammen om reducerer hævelser.

Aloe vera

Aloe vera virker også anti-inflammatorisk og er meget fugtgivende, så det er en god ide at bruge dette i stedet for en almindelig body lotion. Stil den eventuelt i køleskabet inden brug, så virker den også lindrende på smerterne.

Drik masser af vand

Man bliver meget dehydreret af en solskoldning og derfor er det vigtigt at drikke en masse vand – det er det faktisk uanset om du er blevet skoldet eller ej.  Sørg for at drikke omkring 8 glas vand indtil forbrændingen er helet.

Tag et par Ipren

Alle som har prøvet at blive skoldet ved at det gør pokkers ondt og derfor kan du med fordel parre et par Ipren med ét af dine 8 glas vand. Desuden virker Ipren anti-inflammatorisk og vil derfor reducere irritationen ved din solskoldning.

Håber disse tips kan hjælpe uheldige sjæle til at komme lettere over en skoldning :)

Tip: Check eventuelt mit indlæg om gode solcremer, for selvom disse råd er gode så er det trods alt bedre helt at undgå forbrændinger.

I morgen starter det…

nyhed

Måske har du allerede lagt mærke til det, men vil lige fortælle lidt om mit nye tiltag her på bloggen. Efter jeg lavede den nye blog tænkte jeg at jeg vil prøve at lave noget helt nyt (som nogle af jer faktisk har efterlyst), nemlig et nyhedsbrev.

I nyhedbrevet (som udkommer hver fredag) vil jeg sende links til gode indlæg – både fra mig selv og fra andre – og give sneak peeks på kommende indlæg. Der vil også fra tid til anden være giveaways som kun er for abonnenter.

Hvis du melder dig til lige her, så kan du nå at få det allerførste som udkommer i morgen.

 

Anna Sui Nail Color

annasuinailpolish

Tror egentlig ikke disse neglelakker er en nyhed, men jeg faldt først over dem forleden dag og tænkte at dem skulle i da også se. De er jo sødere end søde! Jeg kan huske at jeg i mine spæde teenage år havde en Anna Sui parfume (mener den hed Dolly Girl) som var i den fineste lyserøde flakon formet som et skaldet hoved med klovnekinder – nøj hvor var jeg glad ved den. Så blev jeg ældre og glemte alt om Anna Sui igen, lige indtil nu.

Jeg har set nogle swatches rundt omkring og farverne ser faktisk også flotte ud udenfor de lækre flakoner, men kvaliteten er vidst lidt svingende. Desværre ved jeg ikke om man kan skaffe dem herhjemme, men de er i hvert fald til at støve op på ebay hvis nogle af jer skulle føle sig fristede.

Hvad synes i om Anna Sui lakkerne?

Chanel le Vernis Khaki Vert

khaki_vert

Khaki Vert er en del af Les Khakis de Chanel kollektionen som udkom i 2010. Det er en kølig armygrøn med grå undetoner. Den har creme finish, dækker ved to lag og er nem at påføre uden striber. Khaki Vert er desværre ikke nem at støve op, men har set den dukke op på ebay af og til. Alle tre lakker fra kollektionen er rigtig flotte, men Khaki Vert er min favorit – virkelig fin farve som kan bruges året rundt.

khaki_vert_2

 

Jeg prøvede at se om jeg havde noget som mindede om den, men det tætteste jeg kom på var Fnugs Street Style som er mere brunlig og varmere i farven.

Tromborg Lipliners (Magical, Poetic, Dreamy, Chic og Fresh)

tromborg_lip_pencil_2

Tromborgs lip linere er ikke nogen nyhed, men jeg har genfundet dem efter jeg ryddede op i min makeup. Nogle bruger jeg mere end andre, men alle fem farver er klædelige og kan bruges under en bred vifte af neutrale læbestifter eller alene med en gloss over.

tromborg_lip_pencil

 

De er lidt hårdere end nogle af de andre lip linere jeg har, særligt hvis de har ligget i noget tid, så de skal lige spidses en omgang inden brug. Personligt kan jeg godt lide de er lidt hårde, for synes det kan være svært at lægge en helt skarp streg med en blød liner.

tromborg_lip_pencil_swatch

 

Selvom alle farverne er rigtig flotte, så er favoritterne Magical og Dreamy. Chic har lidt sølv shimmer i og er en lille smule transparent, men de fire andre er dækkende og har mat finish.

Søndags stener #48

Denne uges søndags stener byder på masser af swatches af forskellige efterårskollektioner, plus lidt andet godt :) God fornøjelse.

Beautezine

The Beauty Look Book

Temptalia

Det var alt for denne gang. Rigtig god søndag til jer alle sammen <3

Eva elsker… D-Age Body Cream fra Comfort Zone

dage_body_cream

Det er ikke mange kropsprodukter der kan trykke på min ‘wow-knap’, men det kan D-Age Body Cream fra Comfort Zone. Cremen er rig på antioxidanter og fugt og så styrker den de elastine fibre og giver en mere jævn, blød og frisk hud.

Jeg har brugt den 100-vis af gange på kunder i Complete Me og mærket den øjeblikkelige effekt, så eftersom jeg snart skal skrues ned i en bikini synes jeg kroppen skulle have lov at smage på lidt luksuspleje. D-Age Body Cream er en dyr dame (475 kroner for 200 ml), men hun er drøj i brug og når man både kan se og mærke en tydelig forskel synes jeg det er pengene værd –  i hvert fald en gang i mellem ;)

 

 

Fredags 6’eren // I min taske…

bag

Jeg synes altid det er skægt at se hvad folk render rundt med i tasken, så nu får i lov til at se hvad jeg har af skønhedssager i min – jeg er ret dårlig til at rydde op i min taske så der ligger ofte 5-6 læbestifter og alt muligt andet ubrugeligt, men det i ser på billedet er det som jeg rent faktisk bruger ;)

  • Pureberg Hand Sanitizer er altid med mig og bruges flittigt efter toiletbesøg, bleskift og beskidte ture på legepladsen.
  • Sampar First Hand Cream er en ny af slagsen, men jeg har ALTID en håndcreme på mig – jeg kan slet ikke fordrage følelsen af tørre hænder.
  • Dr Lipp har fulgt mig i en del år efterhånden og det er der mange gode grunde til – 10 af dem kan du se her.
  • En neglefil kan jeg heller ikke leve uden, for hvis uheldet skulle være ude og en negl vælger at give op så skal den files med det samme – der er ingen grund til også at ødelægge sit tøj og/eller andre ting som neglen kan risikere at hænge fast i.
  • Læbestift(er) skal der også være, for man ved aldrig hvornår man pludselig skal se lidt ekstra fin/hot/fantastisk ud. Jeg bruger dem både på læber, kinder og øjne.
  • Negleolie smører jeg på flere gange om dagen – særligt nu hvor jeg har fået én med ny og lækker duft – så sådan en skal der selvfølgelig også være plads til.

Hvad har DU altid i tasken? :)

 

Bloggen flytter i weekenden

summer

Halløj alle sammen.

Nu sker det om lidt. Det nye EvaK er liiiige på trapperne og jeg flytter officielt her i weekenden. Hvis i følger med via Bloggers Delight websitet, bør i hoppe over på bloglovin eller facebook for at blive opdateret når der er nye indlæg.

Jeg glæder mig rigtig meget til at vise jer den nye blog som er FANTASTISK fin (synes jeg selv) – håber vi ses.

Kærlig hilsen

Eva