Lidt lækkert fra Vinylux/CND

cnd

Jeg var så heldig i sidste uge at komme hjem til en fin pakke med lidt lækkert fra CND. Der var en Vinylux Top Coat og farverne Lobster Roll, Vexed Violette og Tinted Love, samt en special edition af min all-time favorit negle olie Solar Oil.

Så nu behøver jeg ikke have lakfjerner og ekstra lakker med på sommerferien, tak for det CND :)

I kan læse min anmeldelse af Vinylux lakkerne i indlægget her.

Chanel le Vernis Jade

jade_1

Endnu en af lakkerne fra min ‘the ones that got away’-liste er i hus, men der er lidt tvivl omkring ægtheden af den for den er ret vandet i konsistensen. Det gør mig dog ikke det store for farven er stadig virkelig smuk, så kan jeg godt leve med de tre lag.

Jade er en frisk mintgrøn med en lille smule shimmer. Den udkom i efteråret 2009 og koster en mindre formue at købe på for eksempel ebay.

jade_2

 

Jeg har prøvet Jade af med to lakker fra OPI og jeg må sige Damone Roberts 1968 kommer ret tæt på selvom den ikke har shimmer ligesom Jade. Tænker at Waterlily fra Dior muligvis også kunne være en mulighed for en erstatning.

Dagens Makeup // Hurtig makeup med røde læber

quick

I torsdags skulle jeg til middag med pigerne fra arbejdet for at sige farvel til en kollega som flytter tilbage til Jylland, desværre var jeg lidt tidspresset og blev nød til at bikse en lynhurtig makeup sammen og dette blev så resultatet :)

Ansigt

  • Benefit Fakeup concealer
  • Glominerals Pressed Base
  • Sleek Makeup blush (i farven Flushed)

Øjne

  • Le Volume de Chanel Mascara (i farven Noir)
  • Oriflame Eye Liner Stylo (i farven Sort)
  • Makeup For Ever Aqua Brow (i farven Dark Brown)

Læber

  • Make Up Store Lip Pencil (i farven Russian)
  • MAC Lipstick (i farven Ruby Woo)

 

Anmeldelse // Veet Easy-Wax Electrical Roll On

veet

Hvad er det?

Easy-Wax er et voks-system til hjemmebrug. Start-sættet indeholder 1 varmeapparat, 1 50 ml voks re-fill, 1 holder til apparatet, 1 ledning, 12 strips og 4 vådservietter til efterbehandling.

Hvad kan den?

Systemet kan bruges til hårfjerning på ben, under arme og bikinilinien.

Hvordan bruges den?

Holderen med voksen sættes i en stikkontakt 20 minutter før den skal bruges. Når voksen har den rette temperatur kan den rulles på de ønskede steder og fjernes igen med de medfølgende strips. Der er en gennemført vejledning i pakken, så det er meget nemt at gå til.

Hvad koster den?

Start-sættet ligger til 349 kroner, re-fillerne koster 99 kroner og 24 strips koster 49 kroner.

Virker den?

Ja det gør den. Jeg har ellers normalt ikke været Veets største fan, men den gjorde jobbet rigtig godt. Det eneste minus var at benene var ret klistrede efterfølgende – det forsvandt dog efter jeg havde brugt de medfølgende servietter – og så at det ikke er ligeså hygiejnisk som det professionelle voks-system jeg normalt bruger (her bliver alt hvad der rører ved huden skiftet ud efter hver behandling).

Ville jeg købe den?

Umiddelbart vil mit svar være ja, men nu har jeg både vokset mig selv og en masse andre de sidste 6 år så inden jeg kommer med min endelige bedømmelse vil jeg teste Easy-Wax på én som aldrig selv har vokset før og se om det er ligeså let for dem som det var for mig. Desuden er jeg ret spændt på at se hvor mange strips en ikke-trænet person bruger, for hvis det er mere end de to (én til hvert ben) jeg brugte kunne det godt blive lidt dyrt i længden.

Søndags stener #47

Nu skippede jeg jo søndags stener i sidste uge, så for at gøre det godt igen har jeg fundet en masse spændende links til jer. Der er blandt andet Chanels efterårslakker og swatches af hele MACs Tropical Taboo kollektion – enjoy :)

Temptalia

The Beauty Look Book

The Polish Aholic

Det var alt fra mig for denne gang, men hvis du har lyst til at dele andre spændende indlæg så slå dig endelig løs i kommentarfeltet :) Rigtig god søndag <3

Anmeldelse // Exuviance Sooting Toning Lotion

exuviance_soothing_toning_lotion

Hvad er det?

Det er en toner med PHA (en type frugtsyre), samt kamille, agurk og aloe vera. Produktet er både alkohol-fri og dermatologisk- og allergitestet. Toneren kan bruges af alle hudtyper.

Hvad kan den?

Soothing Toning Lotion fjerner rester af makeup og snavs, samt neutraliserer kalk fra vandet du har skyllet dit renseprodukt af med. Den virker desuden både fugtgivende og beroligende.

Hvordan bruges den?

Efter afrensning fugtes et par vatrondeller med toneren og tørres over ansigt og hals inden serum og/eller creme påføres.

Virker den?

Huden føles frisk og fugtet efter brug og man kan se den tager den sidste makeup, hvis man ikke har været så grundig med rens i “kanterne”.

Hvad koster den?

Soothing Toning Lotion koster 299 kroner for 212 ml.

Ville jeg købe den?

Nej det ville jeg ikke, men det er fordi jeg er en mist-pige. Min tonic SKAL bare være på spray. Hvis man godt kan lide at bruge vatrondeller til sin toner og i forvejen bruger – eller har planer om at starte op på – Exuviance synes jeg det er et godt køb. Den vil også være egnet til en uren hud som samtidig har tendens til at være sensitiv.

Fredags 5’eren // Uundværlig sommermakeup

summer

Om to ugers tid tager jeg et smut syd på og det betyder der skal udvælges makeup, for jeg gider ikke slæbe en masse ting med som jeg alligevel ikke får brugt. Jeg har efter mange års overpakning fundet ud af jeg kan nøjes med 5 ting:

summer2

 

Man kan komme utrolig langt med en farvet dagcreme eller concealer. Hvis ens største bekymring er mørke rander og lidt urenheder hist og pist er concealeren din ven, men hvis det er en ujævn hudtone og fugt som du ønsker at slippe af med skal du vælge den farvede dagcreme. Jeg har haft gode stunder med både Pure Radiant Tinted Moisturizer fra NARS og Fakeup concealeren fra Benefit.

summer1

 

 

En vandfast mascara er et must på enhver badeferie, så selvfølgelig skal der sådan en med i kufferten. Både Blincs og Make Up For Evers mascaraer kan tåle både svede- og svømmeture, så er det bare om den skal være nem at fjerne (i læste måske mit indlæg om den besværlige afrensning forleden) eller om den skal give virkelig heftige vipper – beslutninger, beslutninger….

summer4

 

Jeg har meget svært ved at undvære bronzere om sommeren, for de giver den der skønne naturlige glød og de er meget lettere at lægge pænt end blush – så der er også tid at spare. Jeg har skambrugt Sephoras Color Adapt Bronzer de sidste par måneder og elsker den, men hvis der skal være lidt mere glød så er Tromborgs Creamy Lip Cheek Eye Powder i farven Tan det perfekte valg. Den er smuk til (næsten) alle hudtoner, den nem at lægge og så kan du lave en hel makeup med den.

summer5

 

Nu hvor der skal nydes solskin non-stop kan jeg ligeså godt bruge strålerne til min fordel  – derfor skal der også en highlighter med. Enten bliver det min trofaste følgesvend i gennem det sidste års tid, Sun Beam fra Benefit, ellers finder jeg min gamle favorit Asteroid fra Make Up Store frem igen. Highligheren vil blive brugt på kindben, brynbenet, amorbuen og kravebenene – more is more.

summer3

 

Når der så om aftenen skal nydes et par drinks må der godt komme lidt farve på og hvorfor så ikke vælge den mest oplagte sommerfarve. Mine to yndlings sager til hot pink læber er lige for tiden Aqua Rouge nummer 16 fra Make Up For Ever og Candy Yum Yum fra MAC – de får begge lov at tage en tur med ned til de varme lande.

Hvis i gerne vil have flere gode sommertips, så klik videre over til søde Julia Lahme hvor jeg giver lidt ud af godteposen :)

NB: Husk at bloggen flytter (og google reader lukker ned) lige om et øjeblik, så hvis i stadig gerne vil følge med i hvad der sker herinde og blive opdateret når der kommer nye indlæg synes jeg i skal hoppe ind på bloglovin og/eller bloggens facebook side ;)

 

10 smukke neglelakker til brylluppet

bryllupslakker_2013_zpsa04992b7

 photo bryllupslakker_2013_zpsa04992b7.jpg

1. No Baggage Please fra Essie (wedding 2013) // 2. Polka Dots & Moonbeams fra Deborah Lippmann (Staccato Spring 2013) // 3. Emprise fra Chanel (spring 2013) // 4. Solitaire fra OPI (Bond Girls Collection) // 5. Stairway To Heaven fra Deborah Lippmann // 6. Attraction fra Chanel // 7. Lights Of Emerald City (Oz The Great And Powerful, spring 2013) // 8. Gris Trianon fra Dior (spring 2013) // 9. Instant Hot fra Essie (wedding 2012) // 10. I Theodora You fra OPI (Oz The Great And Powerful, spring 2013)

Havde slet ikke regnet med at lave indlæg om bryllupsnegle, men jeg faldte over så mange lakker hvor jeg tænkte at de ville være perfekte til en brud så nu får i dem alligevel ;) De 10 på billedet er de lakker som jeg synes passer bedst til en klassisk brud (eller en gæst for den sags skyld), men uden at være kedelige. Der er lidt glitter, shimmer, tekstur og perlemor, men alle holdt i neutrale nuancer.

Nu er det jo et par år siden jeg blev gift, men hvis jeg skulle giftes igen skulle enten Solitaire eller I Theodora You med Lights Of Emerald City ovenpå pryde mine tipper.

Hvis i trykker på navnene på lakkerne kan i se swatches af alle farverne.

Make Up For Ever Aqua Smoky Lash Mascara

aqua_smoky_lash

Hvad er det?

Aqua Smoky Lash er en vandfast mascara som giver både længde, fylde og en pæn bue – den kan tåle både varme, regn og en tur i poolen.

Virker den?

Jeg må sige den holder hvad den lover. Vipperne bliver virkelig flotte og den er ekstremt holdbar. Tror faktisk aldrig jeg har haft en mascara som sad så meget på plads som Aqua Smoky Lash. Jeg brugte først min Sephora makeupfjerner, men den kunne ikke tage den. Brugte så Lancômes Bi-Facil og efter 6 vatrondeller og nogle ømme øjenlåg var den væk.

Hvad koster den?

Aqua Smoky Lash Mascara koster 165 kroner.

Ville jeg købe den?

Jeg er meget splittet, for det positive ved mascaraen er også det negative. Den vil være perfekt til en badeferie fordi man sagtens kan bade uden at den rykker sig en millimeter, men på den anden side er den SÅ besværlig at få af igen. Hvis jeg finder en rigtig god øjenmakeupfjerner som kan tage den uden jeg skal være for hård ved øjnene, så ja. Hvis ikke, så tager jeg den ikke-vandfaste version i stedet.