NARS X Pierre Hardy Sharplines Neglelak Duo

nars_sharplines_1

Fik for lidt tid siden tilsendt en fin æske med lækre sager fra Sephora og én af tingene var dette neglelaksæt fra NARS X Pierre Hardy kollektionen – endda lige præcis det sæt jeg havde luret på, hvor heldig har man lov at være :)

nars_sharplines_2
Sættet hedder Sharplines og består af en dyb blommefarve og en orange ferskenfarve. Det var det eneste af de 6 sæt der udkom, hvor jeg kunne lide begge farver – også selvom den mørke nok er mere til vinterhalvåret.

nars_sharplines_5
Lakkerne har ingen individuelle navne, de hedder bare Left og Right og har ingen ide om hvad er hvad :D Den mørke dækker pænt ved to lag og har en helt perfekt konsistens – den var virkelig skøn at lægge på.

nars_sharplines_3
Den mørke lak fra NARS minder meget om nogle af de jeg havde i forvejen… og så alligevel ikke. De er tæt på, men rammer ikke helt. Rouge Noir er mere rød og Carry On er mere lilla og mere kølig. Provocation er ret tæt på, men NARS’ er noget mørkere.

nars_sharplines_6
Den lyse gav jeg to lag, men næste gang får den tre tynde i stedet for ét tyndt og ét semi-tykt for den lå ikke helt jævnt (havde dog stadig en god konsistens). Det er altid lidt irriterende når lakker kræver mere end to lag, men ofte synes jeg alligevel farven er det værd og det er denne også.

nars_sharplines_4
Ingen af mine lakker kom helt tæt på NARS’. Tart Deco er ret lig NARS’, men den har mere lyserøde undertoner, hvor NARS er mere orange.

Ciaté Very Colourfoil // Wonderland

ciate_colorfoil_2

Jeg fik tilsendt et af de fine Colourfoil sæt fra Ciaté og det skulle selvklart afprøves. Det startede dog ikke så godt ud, for jeg kunne ikke åbne den lak som var med i sættet (tror det var en kombination af et meget stramt låg og nyligt cremede hænder) og måtte derfor ty til min Surfing Crocodile fra Anny.
ciate_colorfoil_1Startede med at bruge en enkelt farve folie, men så synes jeg bare det lignede en crackle top coat. Lagde så nogle flere på, men så synes jeg det blev for rodet – måske det også havde lidt at gøre med jeg havde valgt en lidt prangende lak (den i kittet var lysegrå). Jeg tror at vejen frem er en neutral-ish lak med to forskellige folier på, så det prøver jeg næste gang.

Anmeldelse // Exuviance Gentle Cleansing Creme

exuviance_gentle_cleansing_creme

Hvad er det?

Gentle Cleansing Creme fra Exuviance er en mild rensemælk med PHA (en videreudvikling af den klassiske AHA = frugtsyre) som både er dermatologisk- og allergitestet.

Hvad kan den?

Rensemælken fjerner både makeup, snavs og fedt, samtidig med den beskytter mod forurening. Den kan bruges til alle hudtyper – dog vil jeg anbefale Purifying Cleansing Gel til en meget fedtet og/eller uren hud.

Hvordan bruger man den?

Gentle Cleansing Creme masseres grundigt ind på et fugtet ansigt (husk halsen) og skylles  efterfølgende af med lunket vand. Rensemælken kan bruges både morgen og aften.

Virker den?

De gange hvor jeg har haft meget makeup på (både creme foundation og pudder) har det været nødvendigt at rense to gange, men ellers har den klaret jobbet flot. Huden er ren, frisk og føles hverken tør eller stram efter brug. Gentle Cleansing Creme er særligt god til kombinerede hudtyper og/eller de som har tendens til at få en bums i ny og næ.

Hvad koster den?

Gentle Cleansing Creme koster 299 kroner for 212 ml.

Ville jeg købe den?

Det kunne jeg sagtens finde på. Jeg har været rigtig glad for rensemælken og jeg ved den vil blive brugt op, for jeg kan både se og mærke at den er effektiv uden at være hård ved huden eller efterlade den stram og tør.

Glominerals Pressed Base Foundation

glominerals_pressed_base

Hvad er det?

Glominerals Pressed Base er en presset mineral foundation med vitaminer (A, C og E) som er velegnet til alle hudtyper. Den har indbygget spejl og skum-applikator så den er nem at have med i tasken.

Hvad kan den?

Pressed Base udligner farveforskelle og udglatter huden – dækkeevnen kan bygges op fra let til fuld dækning. Den har et mat finish.

Hvordan bruges den?

Jeg har brugt en Kabuki-børste til at lægge Pressed Base på med, men hvis man vil have en lettere dækning kan man bruge en blødere pensel (for eksempel en som er beregnet til blush eller løs pudder). Den kræver ikke så meget arbejde så den skal bare børstes let på huden i tynde lag indtil man har opnået det ønskede resultat.

Virker den?

Det gør den. Jeg har brugt den både inden jeg lagde resten af min makeup og til at friske op med hen ad dagen – begge dele gør den rigtig godt. Den tager ingen tid at bruge og den ligger pænt og naturligt på huden. Som en ekstra bonus begyndte min næse ikke at skinne i løbet af dagen som den ellers altid plejer når det bliver varmt.

Hvad koster den?

Glominerals Pressed Base koster 425 kroner

Ville jeg købe den?

Ja det ville jeg. Blev i starten lidt skræmt over prisen, men da jeg så hvor lidt produkt man egentlig behøver at bruge forsvandt forskrækkelsen igen  Det har været en fornøjelse at bruge Pressed Base på de dage hvor det skulle gå lidt stærkt – jeg synes det er skønt at man meget nemt kan justere dækningen og at det tager så kort tid at få lagt en flot base.

Det nye EvaK (bloggen flytter)

1

I vinters besluttede jeg mig for at jeg ikke længere ønsker at være en del af Bloggers Delight. Der er mange grunde til at jeg har taget den beslutning, men én af dem er at jeg ønsker 100% kontrol over min blog og det gælder også reklamerne (som jeg synes har taget fuldstændig overhånd).

Jeg har… Min mand har arbejdet rigtig hårdt på at lave en super flot ny blog til mig som vil være meget mere brugervenlig og overskuelig for jer at finde rundt på og der vil også komme nye spændende sager til jer :)

Jeg håber selvfølgelig at i alle sammen har lyst til at læse med ovre på det nye EvaK.dk når det kommer op at køre om en uges tid eller to – i kan eventuelt følge med på bloglovin og/eller facebook så i er sikre på at i kan finde mig (hvis i ellers plejer at komme fra Bloggers Delight sitet eller fra topbaren) :)

Giver selvfølgelig en melding om præcis hvornår bloggen flytter når vi kommer tættere på :)

Hav en dejlig dag!

Anmeldelse // Exuviance Purifying Cleansing Gel

exuviance_gel

Hvad er det?

Purifying Cleansing Gel fra Exuviance er en skummende rensegel til normale hudtyper – ikke sensitiv hud – som indeholder to forskellige frugtsyrer (AHA og PHA som har en gavnlig effekt på uren hud og virker mildt exfolierende). Produktet er både dermatologisk testet og allergi testet.

Hvad kan den?

Rensegelen fjerner fedt, snavs og makeup, dog uden at medtage hudens naturlige lipider (fedtstof). Den giver en ren, frisk og blød hud, samt genskaber fugtbalancen.

Hvordan bruges den?

Gelen skummes op med lidt vand og masseres ind i en fugtet hud og renses efterfølgende af med lunkent vand.

Virker den?

Den kan ikke fjerne vandfast øjenmakeup, men foundation, pudder og deslige forsvinder nemt. Jeg mener dog ikke at den genskaber fugtbalancen – de gange jeg har haft brugt den har huden føltes tør og stram bagefter. Min hud ser meget pæn ud efter jeg har brugt rensproduktet, men den føles også meget mere tør.

Hvad koster den?

Purifying Cleansing Gel koster 299 kroner for 212 ml – en meget pæn pris, for den holder virkelig længe.

Ville jeg købe den?

Nej det ville jeg ikke, men det er udelukkende på grund af den ikke passer til min hudtype. Da jeg arbejdede på kosmetologskolen så jeg hvor mange (både medstuderende og kunder) der slap af med deres problemhud ved hjælp af Exuviance produkterne, så det er bare et spørgsmål om at bruge det rigtige produkt fra deres sortiment – hvis du har fedtet og uren hud er dette renseprodukt et rigtig godt valg.

Fredags 5’eren // Hjælp til dine allergi-ramte øjne

eye_treats

Hvis jeg skulle vælge en yndlings årstid ville det helt sikkert være sommer. I hvert fald lige indtil jeg kommer i tanke om juni – måneden hvor mit ansigt er hævet, klør og stopper til og løber på én og samme tid. Min pollenallergi har forfulgt mig siden de spæde teenageår og er ikke blevet bedre med tiden, men jeg har heldigvis fundet nogle små tricks til hvordan jeg kommer mindst irriteret (og pænest) i gennem denne måned.

Kamille kompresser

Lidt afkølet kamille the kan gøre underværeker for et sæt hævede og irriterede øjne. Jeg har en lille flaske stående i køleskabet som jeg kan hive ud og hælde på et par vatrondeller når allergien er allerværst. Kulden dæmper hævelser og dulmer irritation og kamillen beroliger og heler. Det virker også mod tømmermændsøjne ;)

Julie P Eye Rejuvenating Mask

Dette er luksus-udgaven af tippet ovenfor. Masken giver, udover lindring og afkøling, en tonsvis af fugt og antiage pleje – det vil sige at den ikke kun er gavnlig imens pollensæsonen er i fuld sving, men også resten af året.

Sephora 2-in-1 Waterproof Eye Makeup Remover Gel

Jeg kører nu på anden flaske af Sephoras øjenmakeupfjerner så jeg ved godt den er god, men jeg har nu opdaget at den er fantastisk når jeg er allergi-ramt. Det er rart at øjenene ikke bliver fedtede (det irriterer bare yderligere) og så er den altid lidt kold at få på – virkelig skønt.

Tromborg Eye Gel

Fordi jeg tørrer mine øjne mange gange i løbet af en dag, så er det vigtigt at pleje huden omkring dem så den ikke bliver slidt og tør. Tromborgs Eye Gel indeholder hyaluronsyre som (udover at have en antiage effekt) virker fugtbindende og så kan man smide den i køleskabet så den er dejlig kold når den skal påføres.

Påføring af øjencreme

Når nu man skal tage sin øjenscreme på, kan man ligeså godt gøre det så man får mest muligt ud af den og samtidig får givet omgivelserne en stimulerende massage. Denne video lavede jeg sidste år, men metoden er ligeså god i dag som den var dengang ;)

Glominerals Hydration Mist

glo_mist

Hvad er det?

En ansigtsvand på spray som indeholder blandt andet kamille, geranium, hyaluronsyre og antioxidanter,

Hvad kan den?

Hydration Mist bruges efter foundation (eller den fulde makeup) til at sætte. Den virker både beroligende og antiage plejende. Desuden har hyaluronsyren en fugtbindende og antiage plejende effekt.

Hvordan bruges den?

Misten holdes et stykke væk fra ansigtet og sprayes på. Den kan både bruges før og efter makeuppen er lagt, samt i løbet af dagen for at friske op.

Virker den?

Jeg blev noget overrasket første gang jeg brugte den, for diffuseren er meget kraftig og endte med et noget vådt ansigt. Selvom jeg de efterfølgende gange har holdt den en arms længde fra ansigtet synes jeg stadig der er for meget kraft og for store dråber. Den dufter mildt og behageligt og får foundationen til at sidde pænt, men helhedsoplevelsen er desværre ikke så god.

Hvad koster den?

Glominerals Hydrating Mist koster 235 kroner for 59 ml

Ville jeg købe den?

Nej. Jeg synes prisen er for høj i forhold til hvor lille en flaske det er og diffuseren irriterer mig gang på gang. Der findes mange andre mists som kan gøre det samme til en billigere pris og som sprayer mere blidt så man undgår et vådt ansigt.

Vind Taboo fra Chanel og Nude On Board fra MAC

vind

Jeg har desværre ikke hørt fra vinderen af Taboo lakken, så derfor har jeg bestemt mig for at rykke konkurrencen over på bloggens facebookside og smide en ekstra lille sag i puljen – bronzeren Nude On Board fra MACs Temperature Rising kollektion.

Der bliver smidt billede (det samme som er i dette indlæg) op på facebooksiden i aften klokken 20 som i skal smide en kommentar under og klokken 22 trækker jeg en tilfældig vinder og annoncerer det med det samme.

Håber i vil være med ovre på facebook så den stakkels lak kan få en ejermand ;)

Månedens køb // Juni 2013

wanting

Min sommerferie står og venter lige rundt om hjørnet, hvilket har den betydning at min shoppemani må stå på standby for en stund. Heldigvis er der nogle ting som man SKAL have med på ferie og derfor er det fuldt ud lovligt at smide nogle moneter efter et par af tingene på månedens ønskeliste.

Vi starter øverst fra venstre:

  1. Fruity Peel fra Comfort Zone er den eneste body scrub jeg gider bruge penge på (laver normalt min egen) for den har både korn og frugtsyre at gøre godt med og så bruges den når som helst og hvor som helst på tør hud. Den redder mig hvert år lige før bikinisæsonen.
  2. Radiant Creamy Concealer fra NARS har længe stået på min indkøbsliste, men blev så glad for min Fakeup at jeg helt glemte den igen – håber den snart kan blive afprøvet.
  3. Velvetines fra Lime Crime er “lip glosses” som tørrer op til matte og dækkende læbestifter. Mit problem med de meget matte læbestifter er at de kan være enormt besværlig at påføre på grund af den tørre konsistens – så Velvetines ville være en perfekt måde at opnå looket uden besværet.
  4. Urban Protection Emulsion SPF 30 fra Comfort Zone skal helt sikkert med mig på ferie. Udover at beskytte huden mod solens stråler har den et højt indhold af vitamin E som er en fremragende antioxidant – så er du også beskyttet mod forurening.
  5. Naughty Nautical fra Essie kunne meget vel blive den lak som får lov at pryde mine tæer når der skal strandhygges. Lakken er en smuk aqua-ish blågrøn med en lille smule shimmer.
  6. Infinite Beige Kohl fra Sephora er endnu én af de ting som jeg længe har haft på listen, men endnu ikke er kommet så med. Synes det kan blive lidt hårdt med en sort liner på den våde kant som sommeren, så denne vil være en perfekt erstatning.
  7. The More The Merrier fra Essie har jeg savlet over på utallige blogs siden de første billeder af Essies sommerkollektion kom ud. Denne limegrønne neglelak må og skal på fingerspidserne inden jeg rejser syd på.

Har i noget spændende i skal have købt inden ferien?