Månedens køb // Juni 2013

Min sommerferie står og venter lige rundt om hjørnet, hvilket har den betydning at min shoppemani må stå på standby for en stund. Heldigvis er der nogle ting som man SKAL have med på ferie og derfor er det fuldt ud lovligt at smide nogle moneter efter et par af tingene på månedens ønskeliste.

Vi starter øverst fra venstre:

  1. Fruity Peel fra Comfort Zone er den eneste body scrub jeg gider bruge penge på (laver normalt min egen) for den har både korn og frugtsyre at gøre godt med og så bruges den når som helst og hvor som helst på tør hud. Den redder mig hvert år lige før bikinisæsonen.
  2. Radiant Creamy Concealer fra NARS har længe stået på min indkøbsliste, men blev så glad for min Fakeup at jeg helt glemte den igen – håber den snart kan blive afprøvet.
  3. Velvetines fra Lime Crime er “lip glosses” som tørrer op til matte og dækkende læbestifter. Mit problem med de meget matte læbestifter er at de kan være enormt besværlig at påføre på grund af den tørre konsistens – så Velvetines ville være en perfekt måde at opnå looket uden besværet.
  4. Urban Protection Emulsion SPF 30 fra Comfort Zone skal helt sikkert med mig på ferie. Udover at beskytte huden mod solens stråler har den et højt indhold af vitamin E som er en fremragende antioxidant – så er du også beskyttet mod forurening.
  5. Naughty Nautical fra Essie kunne meget vel blive den lak som får lov at pryde mine tæer når der skal strandhygges. Lakken er en smuk aqua-ish blågrøn med en lille smule shimmer.
  6. Infinite Beige Kohl fra Sephora er endnu én af de ting som jeg længe har haft på listen, men endnu ikke er kommet så med. Synes det kan blive lidt hårdt med en sort liner på den våde kant som sommeren, så denne vil være en perfekt erstatning.
  7. The More The Merrier fra Essie har jeg savlet over på utallige blogs siden de første billeder af Essies sommerkollektion kom ud. Denne limegrønne neglelak må og skal på fingerspidserne inden jeg rejser syd på.

Har i noget spændende i skal have købt inden ferien?

  1. Mette K. Frederiksen

    Fiiine lakker :D

    Velvetines lyder spændende – hvor kan de købes? :)
    Og god ferie ;)

    – Mette

    Svar
    • EvaK

      Du kan finde dem på limecrimemakeup.com – vær opmærksom på at de sender fra USA så der er risiko for told :)

      Svar