NYC (del 4)

worldsciencefair

I den uge vi var i New York var der World Science Fair for børn. Vi havde egentlig ikke planer om at tage derhen, men stedet hvor vi skulle spise brunch åbnede senere end vi havde regnet med så vi gik forbi for at drive tiden. Der var en pokkers masse aktiviteter og nogle af tingene var ret stille og rolige, hvor børnene tegnede dinosaurer og fik mulighed for at være med til at lave små forsøg med nogle fjollede videnskabsmænd. Der var dog også nogle ting som jeg ikke umiddelbart synes var så børnevenlige – så som at grave et lig op eller analysere blodsplat fra mord :D
Photobucket
Eftersom jeg er gammel basketball spiller, så varmede det om hjertet da vi tilfældigvis fangede en streetbasket kamp. Gutterne gik virkelig til den og der var rigtig mange tilskuere (hvoraf nogle af dem vidst gerne ville have haft træner jobbet), så vi var godt underholdt imens vi ventede på at Negril Village åbnede.
Photobucket
Negril Village var et sted vi var faldet over på nettet inden vi tog hjemmefra og vi blev meget betagede af deres Caribbean Brunch Party som de har hver søndag. Maden var fantastisk lækker – særligt kyllingen med frugt- og peberkompot var genial.Photobucket
Der er så meget flot gadekunst i New York at det aldrig bliver kedeligt at gå rundt i byen. Lige præcis dette stykke (som var kæmpe stort) på Bowery Street blev jeg meget glad for.
Photobucket
China Town skulle selvklart også ses – det blev desværre i regnvejr så vi var der ikke så længe.
Photobucket

Til sidst gik vi en tur over Brooklyn Bridge og shoppede lidt til sønnen på Fulton Street. For enden af Fulton Street ligger der iøvrigt et lækkert sted som hedder Shake Shack, hvor de har lækre cheeseburgere og milkshakes.

Vinderen af et års forbug af Kleenex

kleenex

Wauw, hvor har jeg nyst mange gange i dag og det er lige gået op for mig at jeg har brugt næsten to pakker Kleenex Balsam siden imorges, derfor har jeg trukket vinderen af den fine Kleenex konkurrence lige præcis nu :)

Og vinderen er…

 

LILLI NIELSEN!!! Stort tillykke :)

Send mig en mail på evakblog@gmail.com med din adresse så du kan få alle dine Kleenex produkter.

 

 

NYC (del 3)

cakes

Billedet ovenfor er fra en lille deli-agtig butik hvor vi fik en meget amerikansk omgang morgenmad. Vi fik aldrig smagt kagerne, men de så sgu godt nok gode ud.
Photobucket
Jeg spiser aldrig særlig tung morgenmad, så alle de pandekage/æg/bacon/pølse/french toast kombinationer lå godt nok heftigt i maven – spiste det dog med god samvittighed eftersom vi gik så meget rundt hele dagen ;)
Photobucket
Efter morgenmaden fik jeg købt lidt sko i Steve Madden. Der var sååå mange fine derinde, så det var faktisk lidt svært at vælge (som i kan se på billedet var jeg meget koncentreret i udvælgelses processen).
Photobucket
Vi gik også forbi Tiffanys og jeg kunne ikke lade være med at tage et billede af et af deres vinduer. En enkelt fin halskæde hang i en bro i en lille by og under vinduet beklagede de at udstillingerne var under ombygning og der derfor ikke var så pænt – gad nok se det når de er færdige så :D
Photobucket
Noget jeg havde glædet mig rigtig meget til var at se verdens eneste NARS butik. Det er et lille bitte sted som ligger på 413 Bleecker Street og de får af og til lavet nogle produkter som kun kan købes dér. Troede egentlig jeg skulle have nogle af deres 413 produkter, men der var ikke umiddelbart noget som talte til mig.
Photobucket

Vi skulle selvfølgelig også se Time Square by night. Turistede som vi var, tog vi ind og spiste på TGI Fridays og lod os bagefter overtale af en gadesælger til at se et standup show. Jeg har aldrig hørt en salgstale som hans og eftersom han rundede af med at sige vi fik en “ebony & ivory” rabat, så blev vi nød til at tage derind ;)

NYC (del 2)

moma1

Min mand er en meget stor design-nørd og derfor skulle vi selvfølgelig ind på MoMA (Museum of Modern Art). Jeg er personligt ikke den store kunstkender, men der var en udstilling med en masse af Cindy Shermans værker og hende kender jeg tilfældigvis godt. Desværre måtte man ikke tage billeder af hendes udstilling, men jeg synes i skulle prøve at google hende for hun er fantastisk. Aldrig om jeg har set en kvinde forvandle sig som hun gør. Jeg kan heller ikke undgå at være imponeret over at hun selv klarer makeup, sættet og tager billederne af sig selv.
Photobucket
Photobucket
Ud af de seks etagers kunst og design var der to værker (billederne ovenfor) som virkelig fandt vej til mit hjerte. Kan faktisk ikke huske hvem der stod bag dem, men de måtte nu gerne hænge hjemme på vores væg alligevel :)
Photobucket
Det var også en stor oplevelse at se de ægte Monet og Picasso malerier. Dog var vi ret forundrede over at der ingen afskærmning var, så de hurtige fingre ville sagtens kunne snige sig til at pille lidt ved billederne (ikke at vi gjorde det, hehe).
Photobucket
Udover fotos og malerier var der også film og installationer. På billedet står jeg og stener over en masse skærme som viser en ældre mand foretage sig diverse hverdagsting. Jeg forstår ikke rigtig den slags kunst og var nok i virkeligheden mere imponeret over at de havde fundet så mange gaaaamle fjernsyn end det de viste :D
Photobucket
Lidt dansk møbeldesign havde også sneget sig ind på MoMA i form af Myren. Der var faktisk ret mange smukke og meget unikke møbler derinde.
Photobucket

Efter vi havde været alle seks etager igennem og købt en bog til vores søn i deres butik tog vi en slapper i den fine have.

MoMA er virkelig et besøg værd og selvom man ikke nødvendigvis er interesseret i kunst til hverdag, så er der utrolig mange inputs at hente derinde. Hvis du tager derind om sommeren så kan jeg anbefale at tage en trøje med, for der er SÅ koldt derinde og jeg er sikker på det var det som fik min stemme til at svigte.

Det skal du have med på festival

festival_essentials

Jeg har lige siden sidste år troet at jeg skulle på festival i år, men så blev det til en New York tur i stedet. Selvom jeg meget gerne ville have være afsted, så er der ikke just den værste erstatning at komme på shoppingtur i storbyen ;) Synes dog ikke i skal snydes for mine tips til en smuk festival, så her er en liste over de ting som jeg plejer at have med for at holde et bare lidt lækkert (og ej at forglemme let opnåeligt) udseende.

  • Til daglig er jeg på ingen måde en som vil slippe nemt om ved aftenafrensning for jeg elsker mit lille afstressningsritual, men historien er lidt en anden på en festival. Der er der bare noget som skal overståes og helst hurtigt og nemt (så det også kan klares med en promille der måske er liiiige høj nok). Derfor er renseservietter eller rensevand med vatrondeller min ven. Personligt er jeg mest til rensevandet da jeg synes det tager øjenmakeuppen bedre, men servietterne er lettere at have med.
  • Hele sommeren igennem har jeg en facemist i min taske, for når temperaturen ryger op omkring de 25 grader, så har jeg brug for at friske op i løbet af dagen. Derfor skal den selvfølgelig også med. Mange mærker laver dem i små størrelser, så den passer lige til tasken. Misten sørger for at holde huden fugtet, makeuppen på plads og friskheden intakt.
  • En læbestift og/eller en cremeblush kan sagtens være det eneste makeup man har med sig. Bare klask lidt på læber, kinder og øjenlåg, så er man klar til at indtage koncerterne.
  • Nu er det jo ingen hemmelighed at man nok næppe er i sit mest renlige hjørne på en festival og jeg hader beskidte negle. Derfor har jeg altid en dækkende neglelak på – ude af øje, ude af sind.
  • Noget nær det vigtigste man kan putte i sin taske er solcreme og aftersun. Når man går ude fra morgen til aften bliver man udsat for enormt meget sol uden man nødvendigvis tænker over det og derfor skal du heller ikke være nærig med faktoren (gerne 30 og op efter).
  • For lige at vænne tilbage til det med renlighed så har jeg også altid en lille desinficerende gel og Kleenex i min taske. Det får man ALTID brug for.
  • Huden tørrer meget ud når man er i solen og derfor er den sidste ting på min liste en god dagcreme – gerne en til sensitiv hud så den også for lidt lindring og beroligende ingredienser (for eksempel kamille eller lakridsrod).

Så er der vidst kun tilbage at sige rigtig god tur til jer alle sammen og pas godt på jer selv og hinanden. Vi ses næste år (og denne gang mener jeg det :D ).

Clearasil vindere

clearasil1

For en lille uge siden skrev jeg en anmeldelse af de nye milde Clearasil produkter. De nye Clearasil produkter består af PerfectaWash med enten Superfruit Splash eller Plant Extract refill, Wash & Mask og Face scrub. Selvom jeg også har lidt tør hud, så har produkterne populære herhjemme. Det at PerfectaWash er håndfri og giver den perfekte dosis rens har gjort det virkelig nemt og hurtigt at rense af, plus det ikke har været udtørrende på grund af for meget produkt.

Der blev også udloddet 10 styk PerfectaWash med Superfruit refill og det er nu tid til at annoncere de heldige vindere. Alle vindere er trukket tilfældig ved hjælp af random.org.

  1. Maja Gøl Seligmann (kommentar nummer 14)
  2. Mathilde Pedersen (kommentar nummer 55)
  3. Sara Nielsen (kommentar nummer 46)
  4. Eva (kommentar nummer 20)
  5. Pernille V (kommentar nummer 38)
  6. Mikkel Rasmussen (kommentar nummer 10)
  7. Karina Sylvester (kommentar nummer 19)
  8. Anna (kommentar nummer 28)
  9. Tamar Iversholt (kommentar nummer 23)
  10. Aanholm (kommentar nummer 33)

Alle vindere bedes skrive en mail til evakblog@gmail.com med deres navn og adresse :)

Sponsoreret indlæg

 

NYC (del 1)

NYC1

Så er jeg hjemme igen :) Ramt af en god omgang jetlag plus en meget lille stemme (hvorfor er de så glade for al den air-con i USA?). Det har været en skøn tur og selvom det var hårdt at trave rundt en 12-14 timer om dagen, så har vi haft det fantastisk.

Vi ankom til lejligheden i East Village ved 18-tiden, smed kufferten og var hurtigt ude af døren igen. Cirka 10 minutters gang fra vores bolig lå 5th Avenue, så vi tog lige en late-night shopping tur i Sephora, Victoria’s Secret og Apple Store. Min søde mand var meget begejstret over at skulle opleve moderskibet (den store kube ved Central Park). Vi snakkede på vejen derop om at det er super fjollet at den har døgnåbent – for hvem har brug for at købe en iPad klokken 3 onsdag nat?

Klokken var omkring 22 da vi ankom til butikken og vi blev noget overraskede da vi trådte ind af døren.
Photobucket

Der var nok omkring en 15-20 ansatte og cirka tre gange så mange kunder. Det havde vi alligevel ikke regnet med :DPhotobucket
Photobucket

Udover at vi fik købt en iPad og et par andre sager, gik vi bare og sugede storby viben til os og nød alle de smukke bygninger.

Sommer makeup 2012

summerlovin2012

Tingene ovenfor er nogle af de makeup sager fra sommerkollektioner jeg ikke har været så flittig til at undersøge før nu, men som jeg faktisk synes er vældig fine.

Blushen fra Chanel ved jeg ikke helt om er mig klædelig, men den ser fin ud – kan bare rigtig godt lide den slags paletter hvor man kan bruge farverne både hver for sig og sammen. Øjenskygge paletten ved siden af er virkelig fin. Prøvede den lidt på hånden i Magasin og kunne konkludere at den ville være et genialt køb. Både fordi farverne passer til alle årstider og fordi de kan bruges til både dag- og aftenmakeup. Den blå mascara fra YSL er muligvis den ting jeg ender med at investere i for jeg har tænkt på blå mascara siden jeg var til Youngblood event. Selvom jeg helt klart er en læbestift-pige så er jeg alligevel glad for gloss om sommeren og Juicy Tubes ligger mit hjerte meget nært (nok mest på grund af minder fra teenage årene, men stadig). Bronzeren fra Guerlain er jo så smuk, så smuk og jeg kan kun forestille mig at man får den lækreste sommerglød af den. Selvom jeg ofte bliver fristet af Chanel, så jeg er mere og mere gået over til at lure Diors lakker – jeg elsker deres pensel, holdbarheden er helt i top og disse to sommerfarver er fantastisk fine. Til sidst er der øjenskygge paletten fra YSL med den lækre gyldne orange og den lyde bordeaux – billedet gør den slet ikke retfærdighed. Synes den er SÅ fantastisk og den ville blive brugt til alle sommerens fester hvis den var i min varetægt.

Hvad er jeres sommer cravings?

Jeg må have verdens reneste hud

altformegetrens

Fordi jeg både køber og får en del produkter gør jeg med jævne mellemrum status over hvad jeg ligger inde med, for jeg vil gerne bruge det op (jeg har virkelig svært ved at få mig selv til at smide produkter ud). Denne proces gik jeg så i gang med lige inden jeg skulle rejse og fandt ud af at jeg på nuværende tidspunkt har intet mindre end 11 (!) renseprodukter. Det må være en personlig rekord. Det kan på ingen måde lade sig gøre at bruge op, men så er det godt man har nogle søde veninder som kan adoptere nogle af dem ;)

Den skarpe læser vil se at der kun er 10 produkter på billedet, men min rensebalm fra Cosmetics 27 var optaget af anden aftale på foto-dagen ;)

Forårs favoritter 2012

springfaves2012

Der har været virkelig mange lækre sager her over foråret, så det har faktisk været en længere proces at få skåret favoritterne ned til en overskuelig bunke. Der har sjovt nok i denne sæson været meget mere makeup og neglelak end hudpleje – det plejer ellers at være omvendt.
Photobucket
Jeg har virkelig fået fyret den af med læbestifterne det sidste stykke tid og har derfor også anskaffet mig en del nye af slagsen. Heldigvis har de (næsten) alle sammen været fantastiske køb og jeg har allerede skambrugt mange af dem. Specielt Pillow Talk (min perfekte nude) og Scan-Delicious (som ikke er med på billedet fordi den er forsvundet fra sin sædvanlige plads, snøft) ligger mit makeup-hjerte meget nært – ville ønske jeg havde købt to af hver. Ruby Woo er den perfekte matte røde læbestift og Quick Sizzle elsker jeg når der skal være knald på. Nicki Minaj læbestiften var lidt et sats, for jeg har aldrig synes de meget lyse farver har været særligt gode til mig. Det skulle heldigvis vise sig at være usandt og den har været brugt en del gange efterhånden. Tromborgs Bellatrix er en rød/orange mat læbestift som både ser smuk ud når den er helt dækkende, når den bruges til at give en let kulør og med et lag gloss ovenpå.
Photobucket
Plasma 27 har jeg endnu ikke skrevet om, men det er en fantastisk maske og jeg lover i nok skal høre meget mere om den snart. En anden maske som har vundet mit hjerte er Triple Oxygen Instant Energizing Mask fra Bliss – et sandt vidunder. Efter fem minutter er huden fugtet igennem og har en fantastisk glød som holder i et par dage. Fabulous Foaming Face Wash fra Bliss er også blevet en kær ven og den har også fået mig  over min skræk for skummende renseprodukter. Jeg elsker at den har de blide exfolierende korn i, så jeg kan nøjes med at bruge vanlig peeling bare en gang i mellem. Lancômes øjenmakeupfjerner er jo egentlig ikke en nyhed, men jeg har lige genfundet den så jeg synes den fortjener at komme med – særligt når jeg bruger den hver aften.
PhotobucketForåret har også stået i mascaraens tegn, for jeg har fået/købt intet mindre en seks af slagsen – nogle gode og nogle forfærdelige. Disse tre har alle fundet vej til min makeuppung og det er alle tre nogle jeg kunne finde på at købe igen. Doll Eyes er god til masser af længde, Colossal Cat Eyes er også god til længde og lidt volume og Outrageous Volume er virkelig god til… ja hehe, masser af volume ;)
Photobucket
I som følger fast med herinde ved at jeg for ikke længe siden købte MANGE Essie lakker hjem og derfor er det, på nær en enkelt Dior, kun Essie som er med i favoritterne. Selvfølgelig også fordi det er nogle super smukke farver :D Waterlily er så smuk, så smuk. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af den friske grønne farve. Fondola Gondola har jeg allerede haft på flere gange og jeg elsker den farve.Turquoise & Caicos har også fundet vej til mine hænder et par gange og det samme med Navigate Her – den lækre pistaciegrønne. Play Date har jeg kun brugt en enkelt gang, men det er den eneste lak som kommer med mig til New York og det må være et kvalitetsstempel i sig selv. On The Beach sporter jeg i skrivende stund på mine fødder og har flere gange haft den på fingrerne. Mermaid’s Dream er min top favorit – jeg ELSKER den og den ligger i toppen af min all time favoritter.
Photobucket
Mit første Make Up For Ever køb blev en blush fra deres HD serie – en dejlig cremet en af slagsen. Den er i en dejlig praktisk pumpeflaske, godt pigmenteret og så er den virkelig nem at arbejde med. Sephoras lakfjerner har jeg himlet op om tidligere, men nu har jeg også fået prøvet deres primer. Når man tænker på den kun koster 95 kroner, så er den fantastisk. Den gør jobbet godt, men synes stadig der er en lille smule skøjtebane over den så man skal virkelig passe på man ikke bruger for meget. Da jeg var til Youngblood event fik jeg blandt andet en blush og en lipgloss, men fik aldrig skrevet noget om dem (ups). Blushen er en cremet af slagsen, men det er som om den får et pudder finish efter lidt tid og det kan jeg rigtig godt lide. Den er også ret nem at bygge op til den ønskede intensitet. Glossen holder virkelig godt og er god til både diskret shine og til et jelly-agtigt look.
Photobucket
Showergelen og Body Butteren fra Bliss har jeg brugt lige siden jeg modtog dem, det er virkelig en fornøjelse at have de to med i bad – friskt og lækkert. Granatæble olien fra Matas har jeg også stadig gang i og den er virkelig et fund til prisen. Uniq One hårkuren er jeg også stadig på, så min MoroccanOil er røget lidt længere tilbage i rækkerne.