Julen nærmer sig hastigt og lige bagefter starter et nyt år med en meeeeget lang og kold januar måned. Hvad skal man bruge sådan en til? Ja den lægger jo ret meget op til indendørs aktivteter… Så tænker jeg med det samme SELVFORKÆLELSE!
Et skønt vinterbad er en oplagt ide – Her er min opskrift på præcis sådan et:
All Soft Heavy Cream fra Redken: Som det første vasker jeg hår, for så kan denne super fugtgivende og nærende hårkur få lov at pleje mit vintertørre hår imens jeg tager mig af kroppen.
Lavender Showergel fra Jurlique: Det her er en gammel favorit. Lavendelduften er autentisk og ikke parfumeret. Lavendel virker også beroligende, så den vil fylde dit badværelse med en tiltrængt afstressende atmosfære. Et ekstra plus er at den skummer dejligt meget.
Sugared Coco Nuts Scrub fra Complete Me: Denne bodyscrub er intet mindre end fantastisk. Sukkeret skrubber, blødgør og binder fugten imens jomfru kokosolie nærer og plejer din tørre hud. Igen en ægte duft (her af kokos) og ikke den klassiske syntetiske oversøde kokosduft. Drøm dig væk til varmere luftlag!
Efter badet vil jeg bruge Tromborgs Deluxe Aroma Therapy Body Lotion. Marianne Tromborg har sørme ramt plet her. Duften er sød og frisk på samme tid og så er den super blød. En kunde sagde engang at det føles som at smøre sig ind i flødeskum og hun har så evigt ret. Sidste år vandt den Årets Luksus Hudpleje Produkt til Danish Beauty Awards.
Efter denne omgang føler jeg mig som et helt nyt menneske.
God fornøjelse
P.S. Husk at gøre det en dag hvor du ikke har andre planer, for du må absolut ikke tænke på andet end afslapning og velvære.