Her er et par tips til perfekt lakering af neglene:
1. Start med at bruge lakfjerner til at affedte neglene. Det får lakken til at lægge pænere.
2. Brug underlak. Den sørger for at farven bliver mere jævn og for at du ikke får misfarvede negle.
3. Brug så få strøg som muligt, det forhindrer striber i lakken.
4. Start med et tyndt lag hvor du koncentrerer dig om at lægge den flot ud til kanterne.
5. Ved lag nummer to kan du bruge lidt mere og få farvemættet lakken.
6. Læg aldrig lakken helt ned til neglebåndene, for det kommer hurtigt til at se sjusket ud når det løber ud. Så en millimeter fra, det giver det bedste resultat.
7. De fleste synes det er svært at lakere den højre hånd, for finmotorikken i den venstre er sjældent ligeså god (omvendt hvis du er venstrehåndet). Derfor kan det være nemmere at holde penslen stille og bevæge hånden som lakken skal på.
8. Brug overlak. Den vil rette små skønhedsfejl og give et smukt finish.