DIY // Manicure ala EvaK

Trin for trin ser min manicure således ud:

1) Hvis jeg har lak på (det har jeg næsten altid) starter jeg med at fjerne den med en lakfjerner fra Insight Cosmetics. Det er den bedste lakfjerner jeg har prøvet og jeg har været igennem maaaange. Den er uden acetone.

2) Fingrene kommer i et lille vandbad med min Hydrating Essence fra Jurlique (den som jeg også bruger til mit aftenritual), det bløder neglebåndene op og fugter så man nemt kan skubbe dem ned.

3) Efter et par minutter tager jeg dem op igen, tager en vaskeklud tørrer hænderne og bruger den til at skubbe neglebåndene lidt ned med.

4) Så tager jeg min Cuticle Eraser fra CND og smører på negle og neglebånd. Det skal have lov til at sidde på lidt tid, så for at spare tid filer jeg neglene imens.

5) Det er jo rimelig meget en smagssag hvilken form man bedst kan lide neglene har, men min foretrukne facon er lidt firkantede med meget afrundede kanter. Jeg bruger Blizzard Board fra CND, som er på 100/180 grit. Egentlig en ret grov fil som mest bruges til kunstige negle, men jeg er doven og det går hurtigere med den :D

6) Tager vaskekluden og skubber neglebånd igen, men denne gang lidt hårdere for at få fjernet al huden fra neglene. Man kan også bruge en neglebåndsskubber, men med mindre man har nogle meget stride af slagsen kan man sagtens nøjes med kluden. Pas endelig også på ikke at blive for voldsom. Neglebånd er der for at beskytte mod bakterier, så de skal IKKE fjernes – bare rettes til.

7) Herefter tager jeg min Glossing Block fra CND for at forsegle neglene efter de er rette til, så de ikke flosser og så får de en smuk glat og blank overflade.

8 ) Så er det hændernes tur. Jeg bruger Fruity Peel fra Comfort Zone til min manicure, for den kræver intet vand og er super effektiv. En lille bitte klat i hånden, arbejde den ind indtil den er blevet tør og så børste kornene væk. På grund af frugtsyren i geleen, virker peelingen indtil man igen vasker hænder.

9) Som noget nyt har jeg taget en håndmaske med ind i manicuren. Her om vinteren er mine hænder hårdt prøvede og jeg sidder med dem i vand dagen lang, så de kan godt trænge til lidt ekstra pleje. Man tager bare et tyndt lag på i 3-5 minutter og skyller den af med lunkent vand.

10) Til sidst tager jeg håndcreme på (det er lidt forskelligt hvilken en jeg bruger, men det er for det meste enten Jurlique eller Cowshed) og giver neglebånd og huden omkring neglene en grundig tur med Dr. Lipp.

11) Det er ikke altid jeg tager lak på lige bagefter, for nogle gange synes jeg det er lidt synd og også lidt rart at neglene får lidt luft. Hvis jeg alligevel beslutter mig for det, så starter jeg ALTID med Stickey Base Coat fra CND – verdens bedste underlak.

Det var så en manicure ala Eva :)

Overvejede faktisk lidt at gøre det til en video, men det kræver alligevel noget arbejde så ville ikke lave den hvis i ikke synes den mangler. Skriv endelig en kommentar hvis i vil have en video (eller bare generalt gerne vil se videoindlæg) eller spørgsmål :)

  1. Line K.

    Jeg vil meget gerne se en video.. kæmper selv med ødelagte negle (alt for mange acryl og gele behandlinger)

    Svar
    • EvaK

      Super, så vil jeg se om jeg kan få optaget en lille snas næste gang hænderne fpr en tur :)

      Svar
  2. Line K.

    Det rigtig lyder godt..

    Svar