AHA! – Om frugtsyre

Nu nærmer vi os oktober og det betyder at vi går i gang med frugtsyre (AHA) sæsonen. Derfor synes jeg vi lige skulle kigge lidt på hvad AHA er og hvad det kan gøre for dig og din hud.

Der findes 5 forskellige grupper AHA:

  • Glycolic acid (sukkerroer)
  • Citric acid (citrusfrugter)
  • Malic acid (æbler)
  • Tartacic acid (druer)
  • Lactid acid (surmælk)

Alle syrer exfolierer og virker fugtbindende, men glycolic acid (glykolsyre) er det mindste molekyle af de fem og har dermed den bedste evne til at penetrere ned i hudvævet. Større molekyler virker kun i epidermis (det øverste lag hud), men glykolsyren kan nå helt ned til dermis (det mellemste hudlag).

AHA virker:

  • stimulerende for cellefornyelsen
  • opstrammende
  • effektiv mod urenheder og forstørrede porer
  • fugtgivende og fugtbindende
  • effektiv mod hyperpigmentering
  • anti-ageing
  • forbedrende på det generelle hudbillede

 

Anti-age effekten opstår ved at hudens fibroblastceller stimuleres til nydannelse af collagen og elastin. Det betyder at huden går igang med at fugte indefra og hele dybere skader i vævet, for eksempel ar, strækmærker og linier/rynker. Glykolsyren går altså ind og stimulerer huden til at reparere sig på naturlig vis.

Behandlingerne skal udføres over 6-12 gange minimum 1-2 gange om ugen.

Vær opmærksom på at:

  • der kun må benyttes ét AHA ad gangen
  • resten af dine produkter ikke må indeholde komedogene stoffer (fx. mineralske olier)
  • du ikke må bruge traditionel peeling under kurforløbet
  • Roacutane ikke må være indtaget indenfor de seneste 6 måneder
  • AHA aldrig må påføres på sår og/eller irriteret hud
  • du skal anvende minimum SpF 15 fra forløbets start og 4 uger efter afslutning på kuren
  • AHA frarådes før træning, sauna og lignende, da sved forstyrrer effekten i huden
  • AHA aldrig må anvendes i kombination med hårfjerning og selvbruner

 



 

 

 

 

Skriv en kommentar

Om EvaK

Uddannet kosmetolog med mere end 15 års erfaring i skønhedsbranchen – i både behandlinger og som træner samt skribent. Min mission er, at hjælpe dig til en sundere hud gennem gode rutiner og mere viden om ingredienser og produkter. Vil du have flere tips og tricks, sneak peeks på kommende indlæg, samt eksklusive giveaways, så tilmeld dig mit Beautybrev her.

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/cabgfx.com/evak/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399