Flyvende hudpleje

Dette er et sponsoreret indlæg

Inden jeg fik barn fløj jeg ret ofte. Rejser og besøg til familie og venner har gjort mig temmelig rutineret i “flyvende” hudpleje :)

Der er især 5 ting jeg altid gør/har med når jeg rejser – plus 1 ting jeg skal prøve på næste tur:

Rig dagcreme:

Når man er ude at flyve (lange som korte ture), så udtørrer huden rigtig meget. På grund af aircondition er der en skræmmende lav luftfugtighed i et fly og derfor er det vigtigt at have en fornuftig creme på. Sørg for at huden er mættet, så hvis første lag trænger hurtigt ind skal du tage et ekstra på.

Tonic mist:

I håndbaggagen har jeg altid en mist med mig. Så har jeg mulighed for at påføre endnu mere fugt i løbet af turen og de fungerer glimrende oven på makeup. De fleste mærker laver mini størrelser, så du kan holde dine produkter under de 100 ml. Vælg eventuelt en med for eksempel kamille eller lakridsrod, da de også går ind og beroliger sart og stresset hud.

Væske:

Husk at drikke masser af vand på turen. Selvom det er mest hyggeligt med vin, champagne eller drinks, så er vandet det bedste for dig og din hud.

Rør dig:

For meget væske i kroppen har aldrig klædt nogen, så derfor er det en god ide at få rørt sig lidt i flyet. Selvom du ikke har uanede mængder plads, så kan du stadig gå en lille tur på gangen. Vip eventuelt lidt med fødderne, da det også sætter gang i cirkulationen og drop de høje sko. Hav fornuftigt fodtøj på og tag stiletterne med i tasken.

Brug maske:

Jeg har altid en maske eller to med mig på længere rejser, for jo længere flyturen er jo hårdere er det for huden. Det er gerne en fugtmaske eller en beroligende maske jeg bruger, da det oftest er det jeg har behov for. Det er også en dejlig start på ferien. Lige tage en maske på imens man pakker ud :)

Travel Coach:

Som jeg også har givet udtryk for før – elsker jeg min iPhone og tilhørende app’s. Biotherm har lavet en nyttig en af slagsen, i forbindelse med lanceringen af deres nye produkt Travel Recharge. Nu har jeg ikke lige været ude at rejse, men har leget lidt med den alligevel og jeg synes faktisk den er ganske brugbar.

Du taster ind hvor du rejser fra og til, så du kan følge med i ruten, plus et fint lille kort hvor du kan se alle dine ture på. Der er også mange gode tips til hvordan du kan gøre din rejse mere behagelig, både for dig og din hud. Du får også sendt gode tips fra erfarne rejsende ind i mellem og det er faktisk det jeg synes bedst om. Biotherm har klart nok lagt anbefalinger på deres produkter ind, men det synes jeg egentlig ikke gør noget.

Du kan finde app’en HER

Produkterne har jeg desværre ikke prøvet, da de kun kan findes i lufthavne og udvalgte flyselskaber. Du kan læse om dem lige HER.

 

 

Skriv en kommentar

Om EvaK

Uddannet kosmetolog med mere end 15 års erfaring i skønhedsbranchen – i både behandlinger og som træner samt skribent. Min mission er, at hjælpe dig til en sundere hud gennem gode rutiner og mere viden om ingredienser og produkter. Vil du have flere tips og tricks, sneak peeks på kommende indlæg, samt eksklusive giveaways, så tilmeld dig mit Beautybrev her.