4 favorit masker

Ligesom med alle andre produkter, findes der et utal af masker. Her er mine fire favoritter som ALTID virker – uanset om min hud er tør, fedtet, sart, mangler glød eller noget helt femte.

Hydramemory Mask fra Comfort Zone:

Dette er min go-to maske når det kommer til tør hud og jeg har også nævnt den før (her og her). De to vigtigste ingredienser er hyaluronsyre og trehalose – et sukkerstof udvundet fra kaktus som mindsker fugttab. Herudover finder man også jojoba som nærer huden og honning. En af grundene til jeg ELSKER denne fugtmaske er, at 1) den virker og 2) den er så nem at bruge. Bare på med den efter aften-afrensningen og så lad den sidde natten over, eller også bruge den i et tynd lag under dagcremen i vinterens koldeste måneder. Så er du sikret god fugtbalance hele året rundt.

Intense Recovery Mask fra Jurlique:

Denne darling bruger jeg når min hud trænger til en all-round opfrisker – for eksempel efter en bytur eller influenza. Den både balancerer, renser, regenererer og giver fugt. Den indeholder avokado olie, vitamin A, C og E, aloe vera og kæmpenatlys olie. Fantastisk maske til alle hudtyper. Da det er en ler-baseret maske stivner den lidt, men hvis man ikke er så vild med det kan man bare tage en fugtig klud over eller have den på i badet så den holdes fugtet.

Pearl Enzyme Exfoliating Mask fra Själ:

Peeling og maske i én, det kan man ikke andet end elske. Den exfolierer både ved hjælp af knuste perler, enzymer og frugtsyre, så den er grundig og alligevel mild. På ingredienslisten finder du både blå safir, ametyst, diamant og rubin, så luksusfølelsen er helt i top med denne favorit. Resultat ved brug af masken er en blød, klar og glødende sund hud.

Active Pureness Mask fra Comfort Zone:

Endnu en vinder fra Comfort Zone (som også er nævnt her), for de kan altså bare noget med produkter som virker efter kort tids brug. Hvis min hud har været inde i en slem periode med overskudstalg og urenheder, så har masken her altid kunnet redde mig. Enten bruger jeg den i hele ansigtet, hvis jeg virkelig trænger til en rens og ellers bruger jeg den lokalt på den filipens der end måtte genere mig. Den giver mig en ren og balanceret hud, men uden at udtørre.

Del endelig hvis du har en favorit maske :)

 

  1. Nanna

    Hej Eva.
    Jeg elsker din blog. Jeg er ret ny herinde, men er også en sucker for velvære, produkter, make-up, osv! Derfor er det fedt at finde en blog som din, hvor den tager udgangspunkt i beauty i stedet for mode, da produkter tiltaler mig meget mere og det er det jeg bruger alle mine penge på…… :D
    Jeg så du havde lavet et indlæg engang med produkter til uren hud. Jeg lider selv af akne ved hagen (stress området, right??) men mener at du skrev: “brug kun produkterne hvis du lider af slem akne”. Da det ikke er så slemt mere og min hud er flot fra næse til pande, tænkte jeg på, om du kendte noget jeg kunne smøre på arene nede ved munden? Nogen cremer som kan hele lidt??? Fin blog, den er nu sat på listen over “daglige-tjek”, mvh Nanna

    Svar
    • EvaK

      Hej Nanna.

      Jeg er glad for du kan lide bloggen :)

      Active Pureness produkterne fra Comfort Zone ER til folk med meget uren hud, men både scrub og maske kan bruges af alle. Eksempelvis masken kan du nøjes med at bruge på de områder hvor du lider af urenheder. Ellers er der jo også den dyre model hvor du bruger to forskellige typer produkter, så er du i hvert fald helt sikker på alle behov bliver dækket.
      Hvis du vil gøre noget ved ar, så vil jeg helt sikkert anbefale frugtsyre her over vinteren. Comfort Zone (igen, hehe) har et serum som hedder ChronoReverser som er super god.
      Tromborg har en dagcreme som hedder Pure Control Cream som er lavet til både at give fugt og regulere talgproduktionen, så den er også en mulighed.

      Håber det var svar nok, ellers må du lige give lyd :)

      Svar
  2. Nanna

    Jeg takker for dit fine svar!! :)
    Hvor kan man købe Comfort Zone, hvis jeg bor i Århus?
    Mvh Nanna

    Svar
  3. Nanna

    Forresten.. Nu ser jeg at du skriver “frugtsyre”. Jeg har overvejet at få sådan en behandling.
    Så var jeg i helsekost i går og hende damen der ekspederede mig, sagde at det ville gøre huden møg grim om nogle år…. er det rigtigt??:)

    Svar
    • EvaK

      Øhhh, den har jeg godt nok aldrig hørt før :) Har kun oplevet at den blev pænere. Dog skal det lige siges at du skal være meget påpasselig med solen, så brug solfaktor (også selvom det er vinter). Huden kan nemlig godt blive lidt mere sensitiv og solfølsom.

      Svar
  4. H

    Hej, læser din blog med stor begejstring og er en af mine ynglings!
    Jeg har et spørgsmål vedr. dækning af ar i ansigtet. Jeg har mørkerøde ar efter år med acne, men kan ikke rigtig dække det ordentlig. Når jeg bruger pudder og/eller foundation sætter det sig i løbet af dagen i klumper… sådan ned i arene og jeg ligner lidt en sminkedukke! Jeg bruger intet til huden udover clindoxyl (som er meget udtørrende), fordi jeg får flere urenheder ved brug af creme/olie/skintonics m.m. Kender du en god dække pen eller lign. til acne ar eller noget fugtgivende et-eller-andet til huden? Måske en ansigtsmaske?
    kh

    Svar
    • EvaK

      Hej H.

      Først vil jeg lige sige at jeg er rigtig glad for at du læse med og er glad for bloggen :)

      Jeg har lidt forskellige ting du kan prøve af. Frugtsyre er rigtig godt til at mindske ar, så du kunne overveje en kur her over vinteren (brug aldrig frugtsyre om sommeren). Du kan også prøve at bruge en primer under din foundation, da den fungerer som en slags spartelmasse som vil fylde arrene ud. Derved vil den sørge for at din foundation ikke lægger sig i hullerne. Hvis du vil dække med noget, så kan jeg varmt anbefale Studio Sculpt Concealer fra MAC. Den dækker helt fantastisk og sætter sig ikke i kager (husk at køb den rigtige pensel og ikke bruge for meget ad gangen). Siden du ikke bruger andet end en meget udtørrende og skrap creme til dit ansigt, så tror jeg også at det ville være en god ide at tage et kig på om du eventuelt skal prøve at bruge noget andet for en periode (Clindoxyl må iøvrigt også kun bruges 12 uger af gangen). Nu ved jeg ikke hvad du har prøvet før, men mon ikke vi sagtens kunne finde et alternativ. Et som udover at holde urenheder væk også kan fugte og pleje, så din hud kan blive sund og smuk. Hvis du har mulighed for det skal du også være meget velkommen til at kigge forbi Complete Me til en hudsnak :)

      Håber du kan bruge mit svar og skriv gerne igen hvis noget skal uddybes :)

      Svar
      • H

        Tusind tak for svaret! Jeg har været på clindoxyl i meget lang tid omkring 1 år tror jeg (?) Jeg kommer muligvis forbi snart :) hvad er prisen på hudanalyse og ansigtsbehandling?

        mvh

        Svar
        • EvaK

          Orv det var lang tid!

          Vi har en del forskellige ansigtsbehandlinger som starter ved 425,- og op til 1650,-. Alle behandlinger inkluderer en hudanalyse og produktvejledning. Desuden står der altid en af os klar i butikken, hvis du har brug for gode råd :)

          Husk at sig det er dig når du kommer ;)

          Svar