Jeg tror aldrig jeg har købt den samme mascara to gange, for jeg har endnu ikke fundet den helt perfekte af slagsen. Ikke fordi der er mangel på gode mascaras, men der mangler altid liiiige det sidste.
Den sidste måneds tid har jeg brugt They’re Real fra Benefit og den er virkelig god. Den giver både fylde og længde, men uden at klumpe til eller give spider-eyes. En anden skøn feature er enden på børsten. Som i kan se på billedet forsætter den hele vejen rundt og det giver god mulighed for virkelig at få fremhævet de yderste vippehår. Eneste minus er at den virker nogle gange lidt klisteret, som om den aldrig tørrer helt. Det er dog til at leve med og tror for første gang i mit liv jeg vil købe den samme igen når den slipper op.
Hvad er jeres yndlings mascara? Man kunne jo blive fristet :)
12 kommentarer
Rikke
Hmmm, jeg har den også, men jeg synes den har tildens til at drysse lidt…Men ellers synes jeg den er god. Har i dag købt Doll eyes fra Lancome, bliver spændende til den pris.
EvaK
Jeg har ikke selv oplevet at den drysser, men det var da træls.
Doll Eyes havde jeg faktisk også overvejet, men som du selv siger er den lidt dyr i det. Masacara er faktisk noget af det eneste hvor jeg har oplevet at dyrere ikke er lig med bedre, så derfor har jeg ikke kastet mig ud i den endnu. Lad mig endelig høre hvad du synes om den :)
Katja B
Den skal da prøves. Mine erfaringer med mascara er meget lig din, der er altid lige et eller andet der kunne være bedre. Jeg har prøvet stort set alle mærker i alle prisklasser og jeg må indrømme, at jeg ikke synes der er den store forskel i effekten. Hvad indhold angår er en anden snak mht. konserveringsmidler ol. I en lang periode har jeg brugt Lancome, de er dyre. Efter anbefaling fra en veninde prøver jeg Nilens jord extension mascara, den er god til prisen. Den drysser ikke, klistrer ikke og er nem at tage på selv de helt fine undervipper. Den giver god længde og adskillelse, men ikke så meget fylde.
EvaK
Det er nu altså irriterende at der ikke er flere som bare kan det hele, for det er jo det vi vil have :)
Marie
Undgår du parabener?
EvaK
Når jeg køber cremer osv. til min søn undgår jeg dem altid, men ellers ikke nødvendigvis. Lige præcis med mascara gør jeg ikke, da der er brug for god konservering på grund af stor risiko for øjenbetændelse.
Læs eventuelt denne artikel:http://www.fagbladetkosmetik.dk/filer/konservering_parabener.pdf
Dorte Daugaard
Jeg er blevet vild med “bad gal lash” også fra Benefit.
Jeg “døjer” med korte tynde asiatiske øjenvipper, og har prøvet et hav af mascara’er. Denne her er vist den bedste, jeg har prøvet, da den både giver fylde og længde. Ellers har jeg også haft gode erfaringer med Cliniques high impact.
EvaK
Jamen så er vi jo begge på Benefit-bølgen ;)
Har du ikke prøvet Neulash endnu? Neulash + vippebuk = laaange, fyldige og perfekt buede vipper :) Jeg er selv igang med den og har fået betydeligt længere vipper :)
Dorte Daugaard
Jeg har overvejet det kraftigt, men prisen har ind til videre afholdt mig fra det :-(
Og så har min skeptiske hjerne svært ved at tro på, at der virkelig skulle findes sådan et mirakel-middel…..men if you say so :-)
EvaK
Ja det er lidt dyrt, men alle de billige alternativer virker bare slet ikke ligeså godt.
Kan sagtens forstå du har svært ved at tro det, for det har vi alle sammen haft – men vi sælger SÅ mange af dem fordi folk ser veninders resultater og så skal de da også selv have lange og smukke vipper :)
Line
Kan man købe den i matas og hvad koster den?:)
EvaK
Desværre kan Benefit ikke købes i Danmark endnu, men i starten af 2012 kommer der en Sephora i Illum og de forhandler mærket. Jeg købte min på lookfantastic.com til 18 pund (mener jeg det var) og de har gratis shipping. Dog var jeg lige inde og kigge og det ligner at den er udsolgt lige nu :(