Næsten dagligt oplever jeg kunder som tror deres hud er i tiptop form, fordi de ikke har urenheder, store porer eller bumser. Det er desværre i 99% af tilfældene forkert. De har rigtig nok ikke det man normalt kendetegner som “problem” hud, men det er altså ikke det samme som at huden er perfekt. Ofte er disse kvinders hud så tør at det skaber en masse andre problemer – bare nogle mindre synlige af slagsen.
Meget tør hud vil ofte have tendens til at danne milier, indkapslinger og linier. Den vil også blive mere sensitiv, samt trist og kedelig at se på. Med tiden rykker vi mod den tørre ende af skalaen, det vil sige at den fedetede hud faktisk vil blive bedre med alderen og den tørre vil bare blive værre. Det er derfor mindst ligeså vigtigt at passe godt på en tør hud, som en fedtet.
Sørg derfor at giv din hud en masse fugt – brug en passende fugtgivende dagcreme, rens af med et plejende produkt og forkæl den med en fugtmaske i af og til :)