Lancôme Bi-Facil Eye Makeup Remover

evak_skabelon

Da jeg købte min Hypnôse Doll Eyes mascara fik jeg en mini Bi-Facil Eye Makeup Remover med, hvilket passede perfekt i og med jeg var ved at løbe tør for den anden jeg havde (i virkeligheden var livet lidt lettere da jeg brugte RENs No 1 Cleansing Balm…). Jeg kan huske jeg brugte den engang i mine teenageår, men nu har jeg har prøvet den igen kan jeg slet ikke forstå hvorfor jeg stoppede med den. Den er jo fantastisk.

Den fjerner al øjenmakeup uden at jeg skal være hård ved den sarte hud omkring øjnene, den fedter overhovedet ikke og så synes jeg faktisk min hud føles frisk og let – de fleste øjenmakeupfjernere til vandfast mascara synes jeg ellers har tendens til at fedte enormt meget og få området til at føles tungt.

På vores tur til Århus var jeg en tur i Salling og skæbnen ville at de havde Bi-Facil på tilbud med minus 50%, yay. Så jeg købte lige to stykker, så jeg er godt dækket ind det næste stykke tid – for den er nemlig også dejligt drøj i brug :)

Hvad er jeres favorit øjenmakeupfjerner?


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/pilotcph.dk/evak/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399
  1. Diana

    Tak for tippet:-)
    Har netop bestilt den på Sallings hjemmeside, som i øvrigt har fri fragt – så det blev alt i alt 99kr.

    Svar
    • EvaK

      Jamen det var da så lidt og tak for tippet om Sallings webshop – havde ingen ide om at de havde sådan en :D Er der kun når jeg er hjemme i Århus en sjælden gang i mellem :)

      Svar
  2. Anna

    Min yndlingsmakeupfjerner er netop bi-facil fra lancome. Chanels version er stort set lige så god og så ser den pæn ud;) Men de er dyre (lancome er heldigvis tit på tilbud for en lille), så jeg er altid på jagt efter en billigere renser, der kan matche lancomes.

    Svar
    • EvaK

      Den er altså også rigtig god :) Har stadig Chanels tilgode. Har planer om at lave nogle indlæg med budget-godter, så der kommer der helt sikkert et alternativ ;)

      Svar