Som så mange andre var jeg igår et smut inde i den spritnye Sephora i Illum. Det var stort, det var flot og det var rædselsfuldt. Der var SÅÅÅÅ mange mennesker at det slet ikke var til at overskue, så jeg glæder mig til der er kølet lidt af derinde :D Udover det var jeg overrasket over hvor draget jeg blev af Sephoras kropsprodukter, for dem har jeg aldrig interesseret mig for før. Det så bare så fint ud med alle farverne og jeg glæder mig helt vildt til en eller anden har fødselsdag, for så kan jeg sammensætte en af deres fine plastkurve med dejlige sager.
Kunne heller ikke stå for de søde mini-showergels – perfekte til når jeg smutter til New York om et par uger (har jo nok beauty-gejl at slæbe på i forvejen).
Selvfølgelig skulle jeg have bare lidt med hjem og det passede lige med at jeg næsten er tør for showergel og lakfjerner – blushen var et luksus køb ;) Glæder mig helt vildt til at prøve lakfjerner-dåsen – stik fingeren i, træk fingeren op og væk var lakken. Det lyder da smart.
Har i været derinde endnu?


4 kommentarer
Guapizimo
Jeg har ikke været der endnu da jeg er i udlandet, men jeg glæder mig bestemt til at komme derind og bruge lang tid derinde. De gange jeg har været i Sephora i udlandet, har jeg haft min utålmodige mand stående udenfor og vente ;-)
EvaK
Åh, de stakkels mænd :D Så er han måske ligeså glad for at den er kommet som du er, hehe ;)
Dorte Daugaard
Jeg tør ikke tage derind, før jeg er blevet rig :-(
Til gengæld kan jeg anbefale Sephora i New York – kan desværre bare ikke huske, hvor den lå – men der var en god bred vindueskarm, hvor man kunne parkere sin mand imens :-)
EvaK
Det kan jeg godt forstå du ikke tør, for det er sørme svært at holde selvkontrollen derinde.
Regner helt sikkert også med at skulle ind i Sephora i New York – så må jeg købe en kaffe til manden go plante ham i karmen ;)