Selvom jeg elsker pangfarver og store armbevægelser når det kommer til makeup, så er jeg ret glad for neutrale og lette sager om sommeren. Jeg skal hurtigt ud af døren og nyde det gode vejr, så det må også gerne gå lidt stærkt med at få lagt en smuk og naturlig makeup.
Derfor er jeg helt vild med denne kollektion fra MAC. Den består hovedsagligt af disse Lip & Cheek Colour Pots og man kan sagtens lave en hel makeup kun med dette produkt. Bare smid lidt på kinderne, øjenlåg og læber – så er man klar til at indtage sommeren. Nu har jeg ikke set dem i virkeligheden, men umiddelbart er det Relaxation, Keep It Casual og Out For Fun som virker mest spændende. Evening Stroll kan jeg ikke helt finde ud af hvad jeg synes om.
Er i også fans af multi-tasking produkterne og let makeup om sommeren?
4 kommentarer
Maria S
Jeg er vild med, når et produkt kan bruges til mere end en ting. Det gør det blandt andet lettere at pakke til en ferie.
Jeg synes, der er nogle flotte farver imellem her. Ud over dem, du nævner, er Weekend Getaway også en, der muligvis kunne se fin ud, så jeg skal have et nærmere kig, når kollektionen dukker op i butikkerne.
Ved du, hvad de kommer til at koste, og hvornår de er til at få fat på?
EvaK
Jeg ved desværre ikke hvad de ligger til. Så vidt jeg kunne se skulle de udkomme internationalt i denne måned, men kun i udvalgte butikker og jeg ved ikke om nogle af de danske er med – jeg håber det dog :)
Julie
Hvornår kan de købes?
Synes de ser rigtig fine ud :)
EvaK
Se mit svar til Maria :)