Make Up For Ever – en professionels top 3

Efter jeg var blevet så glad for min HD Microfinish Cream Blush fra Make Up For Ever, tog jeg ind forbi Sephora (igen, igen, igen) og tog en lille snak med en meget sød makeupartist ved navn Liv. Hun er uddannet på United Makeup Academy (Nicci Welsh’ makeupartist skole) og har arbejdet med både reklamer, musikvideoer og shows, så hun ved uden tvivl hvad hun snakker om.

Jeg spurgte ind til Livs personlige favoritter:

HD Invisible Cover Foundation

I disse højteknologiske tider er der behov for en yderst god foundation, for man skal jo også se fejlfri ud i HD. Denne foundation gør lige præcis dette. Selvom den giver fuld dækning så er den olie-fri og bliver derfor ikke tung og kan bæres af alle hudtyper. Et andet plus er at der er virkelig mange nuancer at vælge imellem – ingen diskrimination her.

Aqua Black

Dette er en meget højt pigmenteret cremet øjenskygge som er vandfast. Den kan enten bruges til smokey eyes eller en lækker winged eyeliner. Liv lover at den kan holde hele dagen igennem og det er virkelig noget jeg kan lide at høre. Synes altid sorte øjenskygger bliver lidt udviskede at se på efter en hel dag, så hvis denne kan klare mosten bliver den også min favorit.

Waterproof Eyebrow Corrector

Denne lille tube kan sammen med en skrå makeuppensel give naturlige og smukke bryn. Det er en cremet farve som holder hele dagen i både vådt og varmt vejr. Netop denne konsistens gør at brynene bliver mere markerede uden at se tegnede ud. Den bliver helt sikkert mit næste køb.

Skriv en kommentar

Om EvaK

Uddannet kosmetolog med mere end 15 års erfaring i skønhedsbranchen – i både behandlinger og som træner samt skribent. Min mission er, at hjælpe dig til en sundere hud gennem gode rutiner og mere viden om ingredienser og produkter. Vil du have flere tips og tricks, sneak peeks på kommende indlæg, samt eksklusive giveaways, så tilmeld dig mit Beautybrev her.