Trend // Forår i Sephora anno 2013

 photo sephora_spring_2013_1_zps7bfb75a7.jpg
Sidste mandag var jeg til Sephoras presseevent, hvor vi fik forårskollektionen at se. Nogle af tingene vil være limited, men der er også en masse blivende lækkerier at komme efter – blandt andet øjenskygger og foundations. I dette indlæg har jeg samlet mine personlige favoritter blandt nyhederne.

 photo sephora_highlighter_twinkle_eye_pencil_zps7f93fe37.jpg
Til venstre har vi Fresh Face Luminizing Powder som er en beige highlighter i fiiin indpakning (synes i ikke også den skriger SOMMER?). I højre side er det Twinkle Light Eye Pencils som fra øverst til nederst hedder: Gold, Black, Pearl og Brown. De minder mig lidt om MACs Pearl Gliders som jeg synes er ret fine :)

 photo sephora_happy_bubbleday_zps93406ab5.jpg
Nogle af jer har måske allerede set de bolchestribede kropsprodukter Happy Bubbleday, men vi tager dem med alligevel for de er stadig en nyhed. Duften er, præcis som man forventer, en meget sød slikduft. Om man er til den er nok meget individuelt, men emballagen kan man da ikke blive andet end glad af at se på.

 photo sephora_chubbies_nail_polish_zps2ed32464.jpg
I venstre side har vi de tre Glossy Lip Pencils (Orange, Pink og Raspberry) som kan give læberne det skud forår de trænger til. De er semi-transperante, så de passer perfekt til en naturlig sommermakeup. Til højre har vi fire Scented Nail Polish & Top Coat – cremet lak i den ene ende og gylden shimmereffekt topcoat i den anden. En ekstra detajle er at de dufter på neglene når de tørrer.

 photo sephora_eyeshadows_spring_2013_zps64dcabe0.jpg
Der er omkring 77 øjenskygger delt op i fire kategorier. Uanset om du er til det matte, glimmer, neutralt eller vilde farver, så er der noget at komme efter her og pigmenteringen er god. Der er også en anden smart detalje ved dem, men det ser vi nærmere på i morgen, plus lidt ekstra ;)

Er der noget i synes ser spændende ud?

  1. Annette

    Læbeblyanter må jeg kigge nærmere på, når jeg kommer til Kbh i april……;) Neglelak med duft/parfume forstår jeg ik?!

    Svar
    • EvaK

      Jeg forstår det heller ikke, Annette :D Synes det lugter lidt mystisk, men farverne er rigtig fine :)

      Svar