X-mas i Sephora

sephora_xmas_1

Inden jeg overhovedet nåede at tænke tanken om at julen snart ville lande i butikkerne rundt omkring, inviterede Sephora til et juleevent og det var super hyggeligt. Vi fik prøvet en masse lækre sager og fik også en del med hjem til afprøvning (blandt andet en erotisk badeand som jeg stadig ikke helt ved hvad jeg skal stille op med :D ). Jeg har samlet nogle af favoritterne i dette indlæg og så håber jeg det kan inspirere til nogle julegaver – enten til dig selv eller til en anden.

Photobucket
Jeg er VILD med disse fire Outrageous Prisma Sparkeling Metallic Eyeshadows (prøv lige at sig dét hurtigt) – særligt den i gunmetal. De er virkelig lækre at have mellem hænderne og så er pigmenteringen helt i top. De ligger til 100 kroner stykket.

Photobucket
Den lille sorte vanity case med det pink fór er jo sååå fin og perfekt til opbevaring af neglelak, makeup eller smykker. Æsken findes i to størrelser og koster henholdsvis 165 og 250 kroner. Hvis der er noget jeg aldrig har med mig, men altid mangler så er det et spejl og derfor ønsker jeg mig denne lille fine sag med indbygget lys – det ligger til 110 kroner. De to glitrende kropsolier vil hjælpe med til at skabe et gennemført jule-/nytårslook samtidig med at de holder den tørre hud borte. Prisen er 85 kroner for 150 ml.

Photobucket
Normalt bruger jeg ikke kunstige vipper, men lige præcis denne tid på året kan jeg godt blive fristet. Jeg har fået de lækre guldvipper fra Make Up For Ever (135 kroner) så dem kommer jeg helt sikkert til at få prøvet, men jeg kunne nu også sagtens gå for de heftige fra Sephoras eget mærke (85 kroner). Der er flere forskellige øjenskygge paletter (den på billedet koster 165 kroner) at vælge imellem, men jeg er for en gangs skyld mest glad for den neutrale af dem. Eyeliner stickers er det nye sort – nuff said.

Photobucket
For mit vedkommende er neglene kronen på værket, for jeg føler ikke jeg er rigtig klar før de er på. Synes disse negle(stickers) er super fine og så er prisen endda også fornuftig – 65 kroner for stickers og 85 for de kunstige guldnegle.

Photobucket

Så er der den meget omtalte julekalender fra Ciaté (495 kroner) som inderholder 24 mini lakker og der er både glitter og caviar at komme efter – jeg MÅ eje den. Til sidst har vi et lækkert pensel sæt i guld fra Sephora som er inklusiv holder, som er formet efter Sephora S’et – virkelig fint. Jeg havde mulighed for at pille lidt ved det til eventet og jeg må sige at kvaliteten virker rigtig god. Sættet koster 660 kroner – en vældig overkommelig pris for syv pensler.

Hvad synes i? Er der noget som frister?


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/cabgfx.com/evak/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399