Chanel Vernis // Alchime, Rose Moiré & Rouge Moiré

Tidligere på ugen købte jeg to Chanel lakker som var gået min næse forbi (det sker jo tæt på aldrig), samt én fra efterårskollektionen.

Alchimie
alchimie
Denne lak har i nok set før eftersom den har været ude et stykke tid. Alchimie, fra efterårskollektionen Superstition, er en olivengrøn med gyldent metallisk shimmer. Lakken har god konsistens, dækker godt og ser virkelig lækker ud på neglene – er meget tilfreds med at det var den af de tre jeg tog med hjem.

Rose Moiré
rose_moire
Lakken er er fra den anden(!) efterårskollektion ved navn Rouge Allure Moiré – farven er en sart rosa med perlemor-finish. Den er (ligesom de fleste perlemorlakker) lidt svær at lægge uden at få striber, så der skal bruges så få strøg som muligt. Til gengæld har den en god dækkeevne trods den lyse farve og konsistensen var nem at arbejde med. Jeg synes farven er rigtig fin, men umiddelbart ikke et musthave med mindre man har en svaghed for sarte farver.

Rouge Moiré
rouge_moire
Den anden lak fra Rouge Allure Moiré er denne røde lak med rødt og pink mikroshimmer. Den dækker perfekt ved to lag, er nem at arbejde med og så er den gudesmuk. Rouge Moiré er efter min mening en uundværlig lak her til efteråret – særligt hvis man har en svaghed for røde lakker.

  1. Mette

    Er helt tosset med Rouge Moiré!

    :D

    Svar