Favoritter // Yndlingsdufte lige nu

Når jeg (endelig) finder en parfume jeg kan lide bliver den ikke sådan bare lige skiftet ud og faktisk har alle tre på billedet ovenfor været på bloggen før, men tænkte det var på tide med et indlæg dedikeret til de allerbedste dufte lige nu.

Zadig & Voltaire La Purete Tome 1

Det er meget sjældent min næse bliver forelsket i en konventionel duft, men da jeg modtog denne efter et event hos Sephora var det kærlighed ved første snif. Den er både blød og dyb, men uden at blive tung.

Carner Barcelona Rima XI

Selvom den er præget af krydderier, trænoter og vanilje, synes jeg det er en meget behagelig og feminin duft. Derudover synes jeg den har en fantastisk smuk flakon, hvilket jeg er lidt en sucker for.

Honoré de Prés I Love Coco

Kombinationen af kokos og vanilje lyder måske umiddelbart lidt kvalm, men tilsat lidt koriander får du denne lækre lille sag – som i øvrigt følger med dig hjem i en sød to-go kaffekop. Jeg har uden tvivl en svaghed for ægte kokosduft og I Love Coco er min yndlings af slagsen.