Linari – innovativt design kombineret med eksklusive dufte

En af de ting jeg elsker ved at arbejde i Complete Me er, at vi ofte er de første til at få produkter til Danmark. Disse seks skønheder ankom i sidste uge og jeg er dybt forelsket.

Om Linari:

De seks nichedufte er skabt af topparfumørene Mark Buxton, Egon Oelkers og Maurice Roucel. Der er officielt to herredufte, tre til damerne og én unisex, men det skal man nu ikke tage så alvorligt, for der er efter min mening mere end en enkelt unisex.

Her er der virkelig ikke sparet på noget. Det er luksus hele vejen igennem. De vejer 475 gram(!), har et smukt låg skåret af wenge (ædeltræ) og de er dekoreret med 22 karat guld og platin. Selve flakonen er af italiensk design og lavet af det fineste franske glas. Allerede da jeg fik den første i hånden kunne jeg mærke at de var noget helt særligt.

Om duftene:

Angelo di Fiume (Angel of the river) giver dig først en let og frugtig duft af kirsebær og appelsin, men bliver bagefter mere varm med karamel, patchouli og sandeltræ. Den beskrives som en sensuel duft og det må jeg sørme sige den er. Ikke umiddelbart min favorit, men stadig en virkelig skøn duft.

Acqua Santa (Helligt vand) beskrives som ren og uskyldig, hvilket også var min første følelse da jeg duftede til den. Først sanser du en topnote af solbær, koriander og bergamotte, men duften bliver bagefter mere sensuel med cedertræ, musk og karamel. Jeg prøvede den på i sidste uge og fik op til flere komplimenter, så det bliver svært ikke at tilføje den samlingen.

Fuoco Infernale (Helvedesild) er efter min mening den mest unikke af duftene og på grund af kombinationen af sød røgelse, læder og birkebark, får man virkelig følelsen af ild. På den gode måde. Fik også lidt en fornemmelse af sauna. Det er en ret fræk duft så den vil passe godt til en date eller bytur.

Eleganza Luminosa (Strålende elegance) synes jeg er et yderst passende navn. Man får virkelig følelsen af at være elegant og chik når man har den på. Kan bedst beskrive den som en nutidig version af klassisk parfume. Den er sensuel og varm, men også lidt frisk. Iris, liljekonval og gul fresia giver en blomstret friskhed, mens musk, amber og cedertræ giver den varme.

Notte Bianca (Søvnløse nætter) skal ikke forståes som ‘jeg er stresset og kan ikke sove’, men derimod lidt erotisk ;). Pink grape, bergmotte og appelsen gør den frugtig, hvor absinthe, cashmeretræ og vetiver gør den super sexet. Min mand SKAL eje denne, for jeg bliver helt salig af duften. Det er virkelig sexappeal på flaske.

Vista Sul Mare (Udsigt over havet) er igen et meget passende navn. Med det samme fik jeg følelsen af at stå på stranden og dufte det rene hav og den grønne natur. Grønne noter, mandarin og Ozon giver den luftige fornemmelse og totalt unikke duft af frisk havluft. Det gør den endnu mere spændende at den får lidt dybde ved hjælp af nellike, rød peber og hvid musk.

Hvis du er til æstetik, skønhed, luksus og individualitet, så er Linaris dufte helt sikkert noget for dig. Jeg glæder mig allerede til at en af de smukke flakoner skal hjem og pynte på mit badværelse og duften skal forkæle mig selv og alle på min vej :)

 

 

 

 

  1. Anonym

    Appreciating the time and effort you put into your website and in depth information you offer. It’s nice to come across a blog every once in a while that isn’t the same out of date rehashed information. Wonderful read! I’ve bookmarked your site and I’m adding your RSS feeds to my Google account.

    Svar