Min kollega Simone og jeg har haft mange hyggelige ture i Sephora og hver gang købte og/eller roste hun de farvede Lip Butters fra Korres. Da jeg så i sidste uge manglede et par nødvendigheder derfra og de havde ‘køb tre ting og få minus 30%’ tilbud kastede jeg mig ud i det og købte Wild Rose.
Korres Lip Butter findes i flere forskellige farver, samt én farveløs – jeg valgte Wild Rose fordi den passer godt til de farver jeg ellers bruger om vinteren. Jeg blev ret overrasket over hvor længe farven holdte. Det er selvfølgelig ikke ligesom en læbestift, men den var stadig synlig efter et par timer.
Hvis du gerne vil have lidt farve på læberne, men ikke helt kan overskue intensiteten af en “rigtig” læbestift eller bare godt kan lide at det går lidt stærkt om morgenen så er de her Korres Lip Butters et virkelig godt køb – forstår nu hvorfor Simone er så hooked på dem :)
Korres Lip Butters koster 95 kroner.