3 lækre cremer til kroppen

Tranquility Body Cream fra Comfort Zone:

 Det her er nok den dyreste body lotion jeg har ejet, men den er hver en krone værd. Ligesom shower cremen har den noter af rosen- og cedertræ, bitter orange og vanilje. Duften virker afstessende og vækker alle sanser. Konsistensen er fløjlsblød og rig. Huden bliver mættet, men ikke fedtet. Desuden kan den bruges som ansigtsmaske til en stresset hud.

Du kan finde den i Complete Me eller på webshoppen.

Deluxe Aroma Therapy Body Lotion fra Tromborg:

 Her er en prisvinder. I 2009 vandt denne body lotion Årets Luksus Hudpleje Produkt til Danish Beauty Awards og det er ikke uden grund. Den dufter ligeså rund og blød som den føles. Det er fuldt ud forståeligt at den er så populær, for den er uden tvivl en af de bedste jeg har haft og bliver ved med at købe.

Du kan finde den i Magasin, Complete Me eller på denne webshop.

Guava Body Butter fra Korres:

 Denne butter var en fast følgesvend under min graviditet, da jeg døjede meget med tør hud på kroppen. Den har en fyldig konsistens og en skøn frisk og lidt sød duft. Den ser ikke ligeså fin ud som de to andre, men tilgengæld er det en ret praktisk pumpeflaske. I forhold til prisen er den virkelig god og faktisk slår den også nogle af de dyrere mærker, efter min mening.

Den kan findes i Illum eller på lookfantastic.

Tip:

 Brug gerne shower gel og body lotion i samme serie, da det ellers godt kan blive lidt forvirrende for næsen. Du kan også bruge en parfume som komplimenterer dine badeprodukter, så varer duften længere. Spar også på produktet. Tit kommer man til at bruge meget mere end nødvendigt. Du skal ikke være fedtet efter påsmøring, huden skal kun lige være mættet.