For nogle måneder siden prøvede jeg et (for mig) nyt lak mærke, Kure Bazaar, og det var den bedste sorte lak jeg nogensinde har haft (og jeg har haft nogle stykker). Derfor skulle jeg selvfølgelig prøve nogle flere og valget faldte på Kerria – både fordi jeg synes farven er vældig flot, men også fordi gule lakker altid er lidt tricky så det er god måde at teste et mærke på.
I flasken er Kerria en lys gul med masser af guld og gult shimmer, men på neglene ses shimmeret nærmest ikke. Gule lakker er altid lidt mere besværlige at lægge end andre farver og det var Kerria også, men slet ikke ligeså meget som for eksempel Chanels Mimosa. Hvis man kigger godt efter på billederne kan man godt se et par steder hvor lakken ikke er helt jævn, men jeg synes den klarede sig rigtig flot og jeg skippede endda top coaten til sidst.