All I want for christmas (2014)

Så blev det endelig den 1. december. I mine voksne år har jeg egentlig ikke været så juleglad, men efter jeg har fået børn er glæden kommet snigende tilbage igen. Mest på deres vegne, men alligevel – det er jo altid rart at få lidt hyggegaver og spise knas. Mine ønsker for i år kan i se på billedet ovenfor. Jeg ønsker mig faktisk også en masse lakker fra Picture Polish og nogle bath melts fra LUSH, men det glemte jeg i mens jeg lavede kollagen (ammehjerne, forstår i nok).

Udover at vise jer mine ønsker, er dette indlæg også lavet for at fortælle jer lidt om hvad der kommer til at ske her i december. Det er nemlig ikke så lidt endda. Jeg er nemlig gået sammen med Rijah og Ibbyheart og lavet en temmelig sej julekalender, hvis vi selv skal sige det (og det skal vi!). Den hedder noget så genialt som The Beautykalender og i dag skal du hoppe over til Ibbyheart som har et fint sæt fra Rønsbøl på spil – det indeholder både dagcreme, natcreme og øjencreme. Skynd dig over og kig nærmere på sagerne hos sødeste Ibbe og kig her forbi i morgen hvor det er min tur til at udlodde lidt lækkerier,

Held og lykke og glædelig 1. december.