Exuviance Triple Microdermabrasion Face Polish

I januar udkom der tre nyheder fra det professionelle hudplejemærke Exuviance, det ene af produkterne er Triple Microdermabrasion Face Polish (fremover skrevet som Face Polish) som jeg har brugt de sidste par måneder på at teste.

Triple-effekten som navnet refererer til kommer af de tre exfolierende ingredienser peelingen indeholder: mikrokrystaller, AHA (frugtsyre) og enzymer (papaya). Face Polish fungerer lidt som en krydsning af en scrub og en kemisk peeling, for selvom den indeholder “korn” (mikrokrystallerne) er den ikke beregnet til at skrubbe med. Peelingen fordeles rundt i ansigtet, masseres kort og blidt ind og så skal den ellers bare sidde på et minut eller to imens AHA’en og enzymet virker – det passer perfekt med tiden man bruger på at vaske kroppen i badet.

exuviance_triple_microdermabrasion

Det har virkelig været en fornøjelse at bruge Face Polish, hvorfor den også har fået en fast plads på badeværelset. Den prikker en smule i det minut den sidder på, men føles på ingen måde skrap (vil dog passe på med meget sensitiv hud). Alligevel er den effektiv nok til at redde min hud på de dage hvor den ser grå og kedelig ud på grund af alt for lidt søvn. Efter brug er huden blød, jævn og frisk og følelsen holder i flere dage efter. Duften kommer fra papaya og fersken, men jeg synes mest den dufter af slik – på den ikke-kvalmende måde.

Face Polish ligger i den dyrere ende af skalaen, men den holder også længe. Jeg har brugt den 1-2 gange om ugen i to måneder og har brugt knap 1/3 af tuben, så vil skyde på der er produkt nok til cirka et halvt år – det synes jeg er helt rimeligt.

Exuviance Triple Microdermabrasion Face Polish koster 499 kroner og du kan finde nærmeste forhandler lige her.

Produktet er tilsendt til anmeldelse