Kom til at impulsshoppe lidt på MACs webshop for et par uger siden. Jeg skulle egentlig bare have Nightmoth lip lineren, men det greb om sig og jeg endte med også at købe No Faux Pas og Maria Moretti læbestifterne fra henholdsvis Philip Treacy og Mia Moretti kollektionen.
Det er som om det ikke rigtig er forår før jeg har indkøbt en hot pink læbestift (nej, man kan ikke få for mange), så derfor faldte det mig meget naturligt at investere i No Faux Pas. Den minder mig lidt om min Flat Out Fabulous, men den er ikke helt så mat og mere frisk i farven.
Hvis du mangler en ikke-mat, smuk rød læbestift, kan jeg varmt anbefale Maria Moretti. Den har Amplified Creme finish, hvilket gør at den har en lille smule shine, men er stadig højt pigmenteret. Det er den jeg har på på billedet og den har allerede været brugt adskillige gange – selvom røde læber normalt er noget jeg kun bruger når jeg skal andet end en tur i Irma eller hente barn i børnehaven.
Sjovt nok er det eneste jeg endnu ikke har prøvet, den lip liner som var hele grunden til jeg overhovedet var inde på webshoppen. Klassisk Eva.
Du kan finde No Faux Pas her og Maria Moretti her.