I næste uge rammer Essies Hubby For Dessert kollektion butikkerne og så vidt jeg husker er det første gang vi får glæden af en brudekollektion her i Danmark. Jeg ser det som én af de kollektioner man enten elsker eller hader. Hvis du har hang til semi-transparente nudes kan du ikke komme udenom at se nærmere på Hubby For Dessert, men hvis du (ligesom jeg) sætter pris på dækkende lakker i alle regnbuens farver er dine penge bedre brugt på forårskollektionen Flowerista – eller sommerkollektionen, hvis du kan vente på den.
På alle billeder er lakkerne vist med to lag og uden top coat.
De mælkede nuancer er altid lidt svære at arbejde med, da de meget nemt kan komme til at stribe. Selvom dette også gjaldt de fire nudes fra denne kollektion, synes jeg lag nummer to jævnede godt ud og gav et flot slutresultat. Happy Wife Happy Life og Brides No Groom var dejligt lette at arbejde med og det var tæt på et enkelt lag kunne have gjort tricket.
Det er ikke Essies mest spændende kollektion, men den vil helt sikkert hitte hos nude-fans for det er nu nogle fine nudes. Faktisk fik Hubby For Dessert hevet mig ud af min aversion mod semi-transparente farver og den fik lov at blive på efter jeg var færdig med at tage billeder – det er ret stort.
Favoritter: Hubby For Dessert, Happy Wife Happy Life og Brides No Groom
Hubby For Dessert kollektionen kan findes i butikker fra uge 22 og lakkerne koster 99,95 kroner stykket.
Produktet er tilsendt til anmeldelse