I forgårs fik jeg en mail jeg har ventet på meget længe: Kat von D kommer i de danske Sephora butikker!
Jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg er, eftersom Kat von D er et brand som har været umuligt at få fingrene i, med mindre man slog vejen forbi USA eller gad betale overpris på britiske webshops. Det bliver en sand fornøjelse at kunne smutte i Sephora og prøve foundations, teste læbestifter og tjekke øjenskygger.
Den 12. oktober afholdes der event for bloggere, men jeg ved endnu ikke om det også er lanceringsdagen. Uanset hvad er det lige om hjørnet, så du kan godt begynde at spare op. Jeg skal selv ind og se på hendes Everlasting Liquid Lipstick, Lock-it Concealer (og foundation), Ink Liners og øjenskyggepaletter.