Rimmel The Only 1: Læbestiften over dem alle

Indlægget er sponsoreret ved at Rimmel har sendt produkterne til mig.

Den eneste læbestift du nogensinde får brug for, det er store ord. Især for en læbestiftelsker som jeg selv. Uanset hvor god en læbestift er, kommer jeg aldrig til at holde mig til et enkelt mærke, men disse 13 nye The Only 1 læbestifter fra Rimmel London er ikke at kimse af. Rimmel fortæller selv at læbestifterne er holdbare, fugtgivende og højt pigmenterede, alt imens farverne føles behagelige på læberne. Det har jeg testet af, så du ikke behøver gøre det.
rimmel_the_only_1_lipstick_2
Efter de flydende læbefarver har overtaget verdensherredømmet, er det blevet svært for de traditionelle læbestifter at spille med i ‘hvem holder længst?’ spillet, for jeg har endnu ikke mødt den læbestift som har en holdbarhed som ligger tæt på mine flydende af slagsen. Til gengæld føles de langt mere komfortable på læberne – så kan jeg godt gå lidt på kompromis med holdbarheden. Farverne glider let på fordi pigmenterne i The Only 1 er pre-coatede med silane (en form for silicone), men jeg oplevede også at at par af farverne lagde sig overfladisk og ikke blev ét med mine læber. Dette “problem” kunne jeg dog redde ved at duppe efter med fingrene.
rimmel_the_only_1_swatch
Farverne jeg har testet er:

  • 110 Pink A Punch (hot pink med satin finish)
  • 300 Listen Up (fuchsia med satin finish)
  • 510 Best Of The Best (klassisk rød med mat finish)
  • 610 Cheeky Coral (koral med mat finish)
  • 710 Easy Does It (brun med shimmer)

Da jeg swatchede farverne på armen så de alle meget lovende ud, men historien var lidt en anden på læberne. Fra naturens side er særligt min overlæbe ret mørk og det er derfor langt fra alle læbefarver som kan give fuld dækning uden forarbejde i form af concealer eller primer. På lyse læber vil The Only 1 læbestifterne dække i et enkelt strøg, men har du meget mørke eller røde læber er der en risiko for at din naturlige farve vil skinne igennem. Det er ikke som sådan et problem, men hvis ønsker farven på læberne er tro mod farven i tuben bør du give et lag concealer/foundation/primer først – hvilket jeg altid gør for at give en mere jævn farve.

rimmel_the_only_1_lipstick_swatches

Selvom jeg har nævnt et par småting, så er det præcis hvad det er – småting. The Only 1 er gode læbestifter som er rare at have på og jeg bliver ekstra glad for dem når jeg kigger på prisen. Jeg håber dog at Rimmel udvider kollektionen, så vi også kan få andet en pink, nude og rød, men for nu er jeg godt tilfreds.

The Only 1 læbestifterne fra Rimmel koster 79,95 kroner stykket og kan findes i bl.a. Matas fra uge 44.

  1. Julekalender 2015 // 4. december - EvaK.dk

    […] Easy Does It, Cheeky Coral og It’s A Keeper. Du kan læse min anmeldelse af læbestifterne i indlægget her, hvor der også er swatches af tre af […]

    Svar
  2. Årets bedste makeup (2015) - EvaK.dk

    […] 12. Rimmel The only 1 læbestifter (læs mere her) […]

    Svar