At finde ud af hvilke dage der skal bruges hvilke produkter, kan være noget af et puslespil. Derfor tænkte jeg, det kunne være en ide at dele min nuværende hudplejerutine. Desværre kan du ikke bare copy/paste, da alles hud er forskellig, men den kan bruges som inspiration eller blot et nysgerrigt kig ind i hvad jeg bruger.
Når jeg sammensætter en rutine, har jeg blikket på ingredienserne og ikke produktet som sådan. Selvfølgelig skal der bruges rens og creme, men alt i mellem er valgt udfra ingredienser. Ikke typen af produkt. Derfor er der nogle dage to serummer og andre en mist og essens.
Min hud er 37 år og kombineret (tørre kinder og resten normal/fedtet) med meget dehydreret overflade og sporadiske komedoner (hudorme) og papler (røde bumser).
Aftenrutinerne
Der er primært fokus på fugt og støtte til hudbarrieren. Hvis fugtbalancen ikke er i orden og hudbarrieren svag, er det ligegyldigt hvad du putter på din hud – intet vil give det ønskede resultat. Derfor bruger jeg masser af hyaluronsyre, ceramider og squalene de fleste af dagene. Derudover har jeg to retinol-dage (tirs+lør) med A+ og Luna fra Sunday Riley, samt én AHA/vitamin C dag (tors).
Grunden til min aftenrutine er strikket sammen på denne måde, er således:
- Hyaluronsyre, ceramider og squalene for at tilføre fugt og styrke hudbarrieren for at holde på denne.
- AHA/PHA/BHA bruger jeg for at give en regelmæssig, men meget skånsom eksfoliering.
- Retinol fungerer både mod mine udbrud, fine linjer og hyperpigmentering.
Søndag
Den skarpe læser har nok opdaget at søndag mangler. Det er der en god grund til. Søndag er et ‘wild card‘, om du vil. Her bruger jeg det jeg føler for og det er også den dag jeg flotter mig med ansigtsmasker og massage i oile. Søndag er en hyggedag, hvor jeg gør hvad jeg vil – med krymmel på.
For mange vil det slet ikke være nødvendigt med så udførlig en rutine, men jeg har mange ting jeg gerne vil arbejde med og derfor går jeg ikke på kompromis. Jo flere udfordringer du står med, jo flere produkter skal der i brug.
Håber du kan bruge min personlige hudplejerutine til lidt inspiration.
P.S. Jeg deler min morgenrutine i mit nyhedsbrev inden længe, så skriv dig op allerede nu.