Læste et indlæg her for noget tid siden på en anden beauty-blog som fik mig til at tænke. Det skrevne ord er magtfuldt, og det skal vi der skriver huske på. Vi har et ansvar overfor jer som læser vores ord. Vi skal have styr på vores facts!
Det er desværre bare ikke altid tilfældet. Så vær endelig lidt kritisk når du læser med rundt omkring og få eventuelt en ‘second opinion’. Der skal også skelnes mellem skønhedseksperter og skønhedsinteresserede, for der er STOR forskel. Begge kan komme med tips og vise lækre produkter, men kun den uddannede har den fornødne baggrundsviden til at komme med råd og vejledning til hudpleje. Det er ikke uden grund at dygtige kosmetikere og kosmetologer bliver interviewet af journalister til diverse beauty-artikler, for man kan ikke researche sig til mange års erfaring.
Hvis du er i tvivl om de råd og vejledninger du får, er det altid en god idé at tænke over hvem og hvor ordene kommer fra. I sidste ende er det jo din hud og velvære det handler om :)