Jeg har over årene samlet rigtig mange øjenskygger sammen og er nu kommet lidt i plads problemer. Imens jeg sad og kiggede dem alle igennem, gik det op for mig at der er rigtig mange jeg aldrig rigtig har brugt. Det er helt klart det makeupprodukt hvor jeg har gjort flest fejlkøb – ikke fordi de er grimme, men jeg bruger dem bare ikke. Til gengæld har jeg også gjort nogle af mine bedste køb indefor denne kategori. I dette indlæg har jeg fundet alle favoritterne sammen, altså mine 10 mest brugte/pæneste øjenskygger. Enjoy!
Jeg har rigtig mange øjenkygger fra Make Up Store, men Flamenco er den eneste jeg har brugt mange gange – faktisk har jeg også engang blandet den sammen med min Dr. Lipp og lavet en lip gloss ud af den. Det er en virkelig fin varm lilla med en let metallisk/shimmer effekt som nemt kan bruges både til dag- og aftenmakeup.
Denne limited edition cremeøjenskygge fra MAC har jeg brugt en del gange det sidste år. Den lægger sig ikke i linierne og så ser den fantastisk ud både alene og i sammenspil med andre farver – specielt grå har jeg brugt meget sammen med den.
Det er ikke så lang tid siden denne gyldne skønhed fandt vej hjem til mig og den er allerede blevet brugt adskillige gange – både som øjenskygge og som highlighter. Chanels Illusion D’Ombre skygger er (efter min mening) nogle af de bedste cremeøjenskygger der findes. Konsistensen og holdbarheden er ikke til at sætte en finger på.
Jeg kunne sagtens købe mig meget fattig i Eyes To Kill skyggerne fra Armani, men har indtil videre kun en enkelt i skuffen. #2 har en sort base med store stykker vinrød shimmerskygge, samt lidt lilla shimmer. Den bliver mest brugt til aftenmakeup da den er ret mørk og intens i farven.
Dette er en af de eneste øjenskygger jeg nogensinde har genkøbt. Det er en perfekt sammensmeltning af hvid og guld – den perfekte highlighter til alle hudfarver. Jeg bruger den både på øjnene og kindbenene.
Dette er en af de fire skønne metalliske øjenskygger fra Sephoras julekollektion. Den har en fantastisk lækker, næsten cremet, konsistens og så er pigmenteringen helt i top. Er sikker på den i fremtiden vil blive brugt sammen med Ardent en del gange.
Denne løse øjenskygge fra Lancôme fandt jeg i en tilbudskurv i Magasin for noget tid siden og jeg har brugt den både som øjenskygge og som eyeliner flere gange. Det er en kraftig sort med masser af sølvshimmer i – genial til festlige smokey eyes.
Det er egentlig kun den ene halvdel af NARS duo’en Exotic Dance (ved ikke om den har et navn for sig selv). Denne hvide shimmer er rigtig god til at bruge i øjenkrogen og under brynet, så det ikke bliver for tungt når jeg bruger nogle af mine meget mørke farver på øjenlågene og/eller læberne.
Pigmentet Starless Night er en meget dyb mørkeblå med blå og lilla shimmer. Den er virkelig smuk og nem at arbejde med. Der er en lille smule drys hvis ikke man passer på, men den er til gengæld virkelig let at blende.
Disse fire cremeøjenskygger er ikke bare smukke i sig selv, de kan nemlig transformere alle mine andre farver. For eksempel kan den hvide bruges som primer for at give andre farver et spark intensitet og shimmer. Der er virkelig mulighed for at lege med denne palette.
4 kommentarer
Erik
Hvor køber jeg: ene halvdel af NARS duo’en Exotic Dance?
samt Den perfekt sammensmeltning af hvid og guld?
de to falder jeg for
EvaK
Er ikke helt sikker på jeg forstår spørgsmålet?
Erik
De to skygger du omtaler som skrevet ovenover. Kan man købe dem der hvor du er ansat?
Så vil jeg nemlig gerne bestille en af hver
EvaK
Tromborgs Golden kan du købe både hos Complete Me og alle andre Tromborg forhandlere. Den anden fra NARS fåes kun som duo og kan enten findes på narscosmetics.eu eller hqhair.com