Nu er de forskellige efterårskollektioner begyndt at dukke op, så det er ved at være tid til at skrive en flot og lang liste over alle de smukke ting man skal nå at spare op til – jeg tror i hvert fald jeg allerede mentalt har brugt de første par tusinde kroner.
NARS’ kommende kollektion er langt fra den mest spændende de har udgivet, men der er alligevel nogle sager jeg gerne vil se lidt nærmere på (skønt det endelig kan lade sig gøre). De to øjenskygger Kamchatka (den støvede blå) og Bavaria (den aquablå), samt de to læbestifter (La Paz og Peloponnese) ser yderst interessant ud så de er i hvert fald skrevet på to-buy listen.
Dior synes jeg er begyndt at lave flere og flere spændende produkter, så jeg holder lidt mere øje med deres limited editions end jeg har gjot før. Efterårskollektionen Mystic Metallics byder på mange interessante ting, men særligt øjenskygge paletterne vakte min opmærksomhed. Da jeg først så den var det den lilla (på billedet øverst) jeg faldte for, men jo flere billeder jeg har set, jo mere er jeg sikker på det bliver den grønne palette jeg satser på. Alle fire lip glosses ser fantastiske ud, men må nok snævre det ned til en enkelt eller to.
Der har været virkelig meget (positiv) snak om de ny cremeblushes fra Chanel og jeg må indrømme at jeg glæder mig rigtig meget til selv at prøve dem af. Jeg er i forvejen ret stor fan af Chanels blushes, så mon ikke jeg også kommer til at elske disse. Tror det bliver den øverst til venstre og nederst i midten jeg vil satse på. Desuden er der fire læbestifter som jeg har luret lidt på, men har egentlig aldrig haft den store succes med deres læbeprodukter udover deres Rouge Allure Laque farver så det må jeg lige se på når de kommer i butikkerne.
Jeg har med vilje ikke tage neglelakkerne med, for jeg laver som sædvanlig en samling af musthave efterårslakker senere.