Fredags 5’eren // Forårets læbefarver

Fra venstre: Fuchsia Desinvolte fra YSL // Rollergirl fra OCC // Luster fra Illamasqua // Kimber fra OCC // Heavenly Hybrid fra MAC

Solen skinner og det er ved at være tid til at finde sin go-to læbefarve til foråret frem. Hvis du mangler lidt inspiration, så kig på listen nedenfor hvor jeg har samlet de fem bedste læbestifter fra sæsonen – der er noget for enhver smag.

Multitaskeren
Når man er en travl kvinde så har man til tider brug for at springe over hvor gærdet er lavest når det kommer til makeuppen og derfor er det skønt med produkter som kan bruges til flere forskellige opgaver. YSLs Baby Doll Kiss & Blush i farven Fuchsia Desinvolte (som har fået gode anmeldelser) giver både friske kinder og frække pink læber uden tidsspilde.

Glosseren
Det er jo ikke alle som er til læbestift, nogle foretrækker lip gloss og der er MACs Lustre finish læbestifter perfekte – de er lette, glossy og kan ses uden at være for opmærksomhedskrævende. Den nye forårskollektion A Fantasy Of Flowers indeholder intet mindre end 6 styk lækre Lustre lippies. Min favorit er den mørkepink Heavenly Hybrid.

Firstmoveren
Hvis du er typen som ikke kan undlade at afprøve samtlige tendenser og trends og meget gerne er den første til at gøre det, så er det ikke til at komme udenom årets farve Radiant Orchid og hvis det skal være ekstra hipster så vælger du Rollergirl Lip Tar fra indie-brandet Obsessive Compulsive Cosmetics (OCC). Konsistensen er som en lip gloss, men den tørrer mat op og holder hele dagen.

Klassikeren
Der er én farve man aldrig kan gå helt galt i byen med og som (alt efter nuance) passer til alle hudfarver og det er lyserød. Den kan skrues op til en frisk bubblegum pink eller ned til en ‘jeg-har-bidt-mig-i-læberne’ rosa. Desuden kan den tilpasses alle øjenmakeupper eller bruges alene. I denne sæson kunne jeg godt tænke mig Luster fra Illamasqua.

Showstopperen

Ligesom sidste år er orange ikke til at komme udenom og den modige vil kaste sig ud i en neon-version af farven. Den kræver noget opmærksomhed, men til gengæld kan du være mere eller mindre nøgen i resten af ansigtet og stadig ligne en million. Fordi der ikke er noget mere trist end en iøjenfaldende læbestift som svinder i løbet af dagen, vil jeg vælge Kimber Lip Tar fra OCC på grund af den lange holdbarhed.

  1. Annette

    Hvor er det skønt, du er tilbage:-)) Kommer der kig og anmeldelser af dine evt indkøb siden sidst?;-) VH Annette.

    Svar
    • EvaK

      Hej Annette

      Du tror det er løgn, men har faktisk været så dårlig at jeg ikke har købt noget som helst og kun har haft makeup på en 5-6 gange på 3 måneder(!). Jeg har så taget lidt revanche de sidste par uger, samt fået tilsendt nogle ting og dem skal jeg selvfølgelig nok komme med indlæg om :)

      Kh
      Eva

      Svar
  2. Søndags stener #62 - Eva K

    […] swatches af en lækker læbe-/kindfarve som jeg nævnte i indlægget her […]

    Svar