Den danske vinter er en hård til for huden, men jeg har heldigvis nogle små tips til hvordan du kan holde den pæn og ren indtil vi igen rammes af forår. Mine fem tips er:
Spring kornpeelingen over
For de fleste af os er vinter lig med mere tør/sart hud og derfor er det vigtigt at udskifte scrubben (kornpeelingen) med en enzym- eller frugtsyrepeeling. Du opnår samme resultat, bare mere skånsomt.
Vask din hue, halstørklæde og handsker
En beskidt hue eller halstørklæde kan være skyld i uren hud i panden og på hagen, så vask det ofte gennem vinteren. Et par handsker gemmer også på lidt af hvert, så ingen røren ved ansigtet imens de er på.
Spar på det varme vand
Der virker måske mærkeligt at vand kan have en negativ effekt, men for lange og for varme bade virker udtørrende på huden. Derfor er det en god ide at spare på det varme vand (og dine penge) – din hud vil takke dig for det.
Undgå at tørre dit ansigt
Efter ansigtet er vasket er det en god ide at duppe det tørt med håndklædet istedet for at “skrubbe” med det. Det er hårdere for huden end man lige tror og det kan ende med et krebserødt ansigt.
Skru ned for varmen
Selvom kulden udenfor kan være hård ved huden, så er det mindst ligeså slemt (hvis ikke værre) med de knaldende varme radiatorer indenfor. Skru ned for varmen og brug i stedet en ekstra trøje og et par lune sokker eller forkæl dig selv med levende lys og et fodbad, så er der også lidt flere penge til at webshoppe for på de kolde vinteraftener.
Ekstra tip: Du kan se nogle af mine favorit vinterprodukter her og her.
2 kommentarer
Katja B
Hej Eva
Tak for de nyttige vintertips. Jeg tænkte om du kunne komme med et par forslag til nogle effektive enzym- frugtsyrepeeling produkter?
Hilsen Katja
EvaK
Hej Katja
Jeg har valgt at lave mit svar til et indlæg som kommer her på bloggen på mandag :)
Kh
Eva